Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 11 EU-konkurrencereglerne i 2001

KAPITEL 11 EU-konkurrencereglerne i 2001

11.1 INDLEDNING

Kommissionen har i 2001 videreført sin aktive politik på konkurrenceområdet. Der slås hårdt ned på internationale karteller og misbrug af dominerende stilling med store bøder. I 2001 var der usædvanligt mange store sager, med sagen mod SAS og Maersk Air som en af de mest omtalte.

I mange af de store kartelsager er der blevet givet rabat til de virksomheder, som har samarbejdet med Kommissionen. Det gælder fx også SAS og Maersk Air. I øvrigt har Kommissionen offentliggjort et udkast til en ny meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse.^[1]

På fusionsområdet har Kommissionen bl.a. forbudt fem planlagte fusioner. I 2001 nedsatte Kommissionen desuden en arbejdsgruppe, som skulle forberede en grønbog om revision af fusionskontrolforordningen fra 1989.^[2]

Sidst, men ikke mindst, drøfter EU-landene fortsat en fornyelse af EU-procedurerne for konkurrencesager, den såkaldte forordning 17 fra 1962. Det er målet, at forhandlingerne herom kan afsluttes under Danmarks formandskab.

Boks 11.1: Hvor finder man oplysningerne?

11.2 KONKURRENCESAGER

EU-konkurrencereglerne findes i Amsterdam-Traktatens artikel 81 om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v. (tidligere artikel 85) og artikel 82 om forbud mod misbrug af dominerende stilling (tidligere artikel 86). Den tidligere bestemmelse om offentlige virksomheder findes i artikel 86.

I 2001 traf Kommissionen to beslutninger om forbud uden bøder, 16 beslutninger om forbud med bøder samt otte beslutninger om negativattest og fritagelse, jf. tabel 11.1. I afsnit 11.3, 11.4 og 11.5 er beslutningerne kort beskrevet efter type (forbud, bøder og negativattest/fritagelse). Endelig er der under afsnit 11.6 omtalt andre vigtige sager, som Kommissionen har behandlet.

Tabel 11.1: EU-beslutninger om konkurrenceforhold

11.3 BESLUTNINGER OM FORBUD UDEN BØDER

Når Kommissionen konstaterer, at der foreligger en overtrædelse af forbudet i artikel 81, stk. 1, eller artikel 82, kan den enten træffe en beslutning, hvor overtrædelsen alene bliver konstateret eller vælge at give en bøde. I det følgende er omtalt de sager, hvor Kommissionen har truffet beslutning om forbud. Bødesagerne er omtalt under afsnit 11.4.

"Green Dot"/DSD

Kommissionen fastslog,^[3] at Duales System Deutschland AG (DSD) havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for indsamling og genanvendelse af papiremballage i Tyskland. DSD er indehaver af varemærket "The Green Dot". Beslutningen drejede sig alene om en bestemmelse om brugen af varemærket, som efter Kommissionens opfattelse indebar, at DSD’s betalingssystem var ufordelagtigt for kunderne og hindrede konkurrenterne i at få adgang til markedet.

Misbruget gik ifølge Kommissionen ud på, at DSD opkrævede fuld afgift for brugen af Green Dot-mærket i tilfælde, hvor DSD ikke selv havde leveret nogen ydelse, fordi indsamling og genanvendelse var blevet foretaget af konkurrenter til DSD. Kommissionens underliggende princip er således "no service, no fee".

Som det fremgår nedenfor under afsnit 11.5, har Kommissionen efterfølgende givet en negativattest til en række andre DSD-aftaler.

Glaxo Wellcome

Kommissionen har forbudt det dobbeltprissystem, som Glaxo Wellcome havde indført for alle sine farmaceutiske produkter i Spanien. Dobbeltprissystemet gik ud på, at Glaxo krævede af sine grossister i Spanien, at de betalte en højere pris for de produkter, som de eksporterede til andre medlemsstater, end for de produkter, som skulle sælges på det spanske hjemmemarked. Systemet havde til formål at begrænse parallelhandelen inden for EU og er derfor i strid med forbudet i artikel 81, stk. 1. Kommissionen mente ikke, at dobbeltprissystemet kunne begrundes ud fra et økonomisk synspunkt. Glaxo blev derfor pålagt at bringe systemet til ophør.^[4]

11.4 BESLUTNINGER OM FORBUD MED BØDER

I 2001 har Kommissionen pålagt bøder i mange kartelsager og til enkeltvirksomheder. Der er vedtaget 10 beslutninger mod karteller. I alt 56 virksomheder er blevet pålagt bøder i 2001 (heraf 3 to gange) til et samlet beløb af 1836 mio. €. Vitaminsagen topper med i alt 855,23 mio. €. I tabel 11.2 er vist de største bøder i kartelsager gennem årene. Desuden har Kommissionen pålagt bøder for andre alvorlige overtrædelser af artikel 81, stk. 1, samt for misbrug af dominerende stilling i strid med artikel 82.

Tabel 11.2: Top-10-bøder i kartelsager

Grafitelektroder

Otte producenter af grafitelektroder fik bøder på i alt 218,8 mio. € for at have deltaget i et ulovligt pris- og markedsdelingskartel.^[5] Grafitelektroder bruges inden for stålindustrien.

Der var tale om et globalt kartel, som havde eksisteret mellem 1992 og 1998. Producenterne havde deltaget i en række "Top guy" møder i Schweiz, hvor de havde aftalt ensartede prisforhøjelser m.v. I perioden, hvor kartellet fandt sted, steg priserne på grafitelektroder med 50 pct. Parterne var klar over, at de overtrådte konkurrencereglerne. Kommissionen betegnede producenternes adfærd som et hard core kartel. Alligevel var der flere af producenterne, som fik bødenedsættelse på grund af deres samarbejde med Kommissionen. Fx fik Showa Denko (Japan) en bødenedsættelse på 70 pct., mens UCAR International (USA) fik en bødenedsættelse på 40 pct.

UCAR og SGL Carbon (USA) havde i øvrigt betalt bøder på henholdsvis 110.000 mio. $ og 135.000 mio. $ for en tilsvarende overtrædelse af den amerikanske konkurrencelovgivning. Desuden var to tidligere direktører i UCAR blevet idømt fængselsstraffe.

SAS/Maersk Air

De to skandinaviske luftfartsselskaber SAS og Maersk Air blev pålagt bøder på henholdsvis 39,375 mio. € og 13,125 mio. € for at have indgået en hemmelig aftale om markedsdeling.^[6]

Aftalen blev opdaget af Kommissionen ved uanmeldte kontrolundersøgelser hos de to virksomheder. Kommissionen havde modtaget en klage fra det danske flyselskab Sun-Air. Desuden havde SAS og Maersk Air anmeldt en samarbejdsaftale om codesharing, interlining og EuroBonus til Kommissionen. Kommissionen kunne imidlertid konstatere, at parterne havde indgået følgende hemmelige aftaler, som var langt mere omfattende end den anmeldte samarbejdsaftale.

• En generel markedsdelingsaftale, som gik ud på, at SAS ikke måtte flyve på Maersk Air’s ruter fra Billund, og at Maersk Air ikke uden SAS’ godkendelse måtte starte nye internationale ruter fra København. Desuden aftalte parterne at respektere opdelingen af indenrigsnettet.
• Foruden det generelle konkurrenceforbud havde SAS og Maersk Air også aftalt,
  • at Maersk Air skulle ophøre med at konkurrere med SAS på ruten København-Stockholm med over 1 mio. passagerer om året
  • Til gengæld skulle SAS som kompensation for Maersk Air’s tilbagetrækning fra ruten København – Stockholm ophøre med at flyve mellem København og Venedig og overlade denne rute til Maersk Air
  • Endelig skulle SAS ophøre med at beflyve ruten Billund – Frankfurt, hvorefter Maersk Air ville være det eneste selskab på ruten.

Kommissionen fandt, at den hemmelige aftale mellem SAS og Maersk Air var en meget alvorlig overtrædelse af EU-konkurrencereglerne på grund af dens karakter, størrelsen af det relevante geografiske marked og den faktiske indvirkning på markedet.

Hertil kom, at de to selskaber var fuldt ud klar over, at aftalen var ulovlig, og at de havde forsøgt at skjule den.

Ved fastsættelsen af bøderne tog Kommissionen højde for forskellen i størrelse mellem de to flyselskaber, ligesom den tog hensyn til, at parterne havde samarbejdet med Kommissionen efter kontrolundersøgelserne.

SAS har indbragt beslutningen for Retten i Første Instans.

Natriumglukonat

Kommissionen har pålagt bøder på i alt 57,53 mio. € til deltagerne i et natriumglukonatkartel. Natriumglukonat er et kemisk produkt, som især bruges til at rengøre metal og glas.

I kartellet deltog det amerikanske selskab Archer Daniels Midland, de hollandske selskaber Akzo Nobel og Avebe, det japanske selskab Fujisawa Pharmaceutical, det schweiziske selskab Jungbunzlauer og det franske selskab Roquette. De havde alle deltaget i et samarbejde i perioden 1987-1995. Samarbejdet gik ud på, at de jævnligt havde holdt møder, hvor de aftalte individuelle salgsmængder, fastsatte minimumspriser og delte kunder mellem sig.

Flere af de deltagende selskaber fik en væsentlig bødenedsættelse, fordi de havde samarbejdet med Kommissionen. Det schweiziske selskab Jungbunzlauer fik den største bøde på 20,4 mio. €.^[7]

Vitaminsagen

Vitaminsagen^[8] drejede sig om otte separate hemmelige markedsdelings- og prisfastsættelseskarteller med forskelligt deltagerantal og varighed. De var dog alle i kraft i perioden mellem september 1989 og februar 1999.

De otte deltagere fik tilsammen en bøde på 855,22 mio. €.Den største bøde på 462 mio. € fik Hoffman-La Roche, som var hovedvirksomheden bag kartellet, som havde til formål at udelukke konkurrencen på markedet for en række vitaminer m.v.^[9] En anden vigtig deltager i kartellet var verdens næststørste vitaminproducent BASF, som fik den næststørste bøde på 296,16 mio. €, jf. i øvrigt tabel 11.3. Fra beløbene er fratrukket de bødenedsættelser på 50 pct., som begge selskaber fik på grund af samarbejdet med Kommissionen.

For første gang gav Kommissionen bødefritagelse til en virksomhed, nemlig til Avantis, for at have fremlagt afgørende bevismateriale om kartellerne for vitamin A og E.^[10]

Tabel 11.3: Bøderne i vitaminkartellet

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1]Kommissionens pressemeddelelse IP/01/1011 af 18. juli 2001.

[2]Grønbogen blev offentliggjort på Kommissionens hjemmeside den 11. december 2001.

[3]Kbesl af 20. april 2001, IP/01/584, EFT 2001 L 166/1-14.

[4]Kbesl af 8.maj 2001, EU-Bull. 5-2001, EFT 2001 L 302/1-43.

[5]Kbesl af 18. juli 2001, IP/01/1010.

[6]Kbesl af 18. juli 2001, IP/01/1009.

[7]Kbesl af 2. oktober 2001, IP/01/1355.

[8]Kbesl af 21. november 2001, IP/01/1625.

[9]Det drejede sig om syntetiske stoffer i bulk inden for følgende grupper af vitaminer og beslægtede produkter: A-, E-, B1-, B2-, B6-, C-, D3-, Biotin-(H)vitaminer samt folinsyre, betakaroten og karotinoider.

[10]Derimod fik Aventis en bøde for sin passive deltagelse i overtrædelsen vedrørende vitamin D3.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering