Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 10 Konkurrenceloven i 2001

KAPITEL 10 Konkurrenceloven i 2001

10.1 INDLEDNING

Konkurrencerådet afgør de største og de principielle sager og traf i 2001 22 afgørelser, jf. tabel 10.1. Styrelsen traf 233 større afgørelser, som blev offentliggjort. Herudover afsluttede styrelsen i løbet af året omkring 1550 mindre sager, herunder sager om aktindsigt, borgerspørgsmål m.v.

Ved indførelsen af forbudsprincippet i den danske konkurrencelov modtog Konkurrencestyrelsen 1070 aftaler til behandling. Det blev sat som mål, at alle sager skulle være afgjort inden udgangen af 2001. Målet blev nået, idet de sidste 275 sager blev behandlet inden udgangen af året.

Tabel 10.1: Oversigt over afgørelser i 2001

Note 1: Herudover traf styrelsen afgørelse i ca. 1550 mindre sager.

Rådets og styrelsens afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet traf 23 afgørelser i 2001, jf. tabel 10.2. 8 afgørelser blev stadfæstet, mens 11 sager blev omstødt eller hjemvist til fornyet behandling. 4 sager blev hævet af de implicerede virksomheder^[1].

Tabel 10.2: Ankenævnskendelser i 2001

Alle rådets beslutninger lægges på Internettet kl. 14.00 samme dag, beslutningen er truffet. På styrelsens hjemmeside, www.ks.dk, er der adgang til en uddybende beskrivelse af alle de sager, der er omtalt i dette kapitel.

Hjemmesiden indeholder også oversigter over afholdte og kommende rådsmøder. Der er desuden oversigter over styrelsens publikationer, der alle frit kan downloades. Man kan også tilmelde sig abonnement på styrelsens elektroniske nyhedsbreve.

Kapitlet indeholder en gennemgang af de vigtigste afgørelser på konkurrenceområdet.

For at lette læserens anvendelse af kapitlet er sagerne rubriceret efter type. I afsnit 10.2 gennemgås sager vedr. offentlig regulering. Herefter følger sager vedrørende aftaler (10.3) og dominerende stilling (10.4) samt sager, der både vedrører aftaler og misbrug (10.5). I afsnit 10.6 gennemgås sager om konkurrenceforvridende offentlig støtte. I 10.7 gennemgås fusionssager og i 10.8 andre konkurrencesager. Endelig rummer afsnit 10.9 en liste over alle sager, inkl. større styrelsessager.Kapitlet afsluttes med en oversigt over Konkurrencestyrelsens udgivelser i 2001.

10.2 OFFENTLIGT REGULERET VIRKSOMHED (§ 2)

Henvendelse til miljø- og energiministeren (februar)

I forbindelse med vurderingen af DONG's overtagelse af Naturgas Sjælland (se nedenfor under § 12) rettede rådet en § 2, stk. 5 henvendelse til miljø- og energiministeren.

Rådet pegede på, at fremkomsten af effektiv konkurrence på naturgasmarkedet forudsatte, at den del af naturgasmarkedet, der er udsat for konkurrence, har en vis størrelse. Det skyldes, at der er betydelige etablerings- og transaktionsomkostninger, første gang en potentiel udenlandsk konkurrent træder ind på det danske marked.

En lang række europæiske lande var gået længere end Danmark med at liberalisere markedet for naturgas. Danmark var et af de få lande i EU, der havde valgt kun at leve op til EU's minimumskrav.

Konkurrencerådet anbefalede derfor miljø- og energiministeren, at det danske naturgasmarked blev åbnet mere end de 30-43 pct., der fulgte af naturgasforsyningslovens § 8.

Miljø- og energiministeren besvarede Konkurrencerådets henvendelse 23. maj. I svaret henviste ministeren til, at naturgasforsyningsloven ikke kun skal tilgodese konkurrencehensyn, men også det samfundsøkonomiske engagement i naturgasprojektet.

10.3 KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER (§ 6-10)

F&P’s honoraraftaler m.v. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen (maj)

Konkurrencerådet godkendte tre aftaler om lægers, tandlægers og kiropraktorers honorarer for at udfylde sundhedsattester. Aftalerne vedrører de attester, som pensions- og forsikringsselskaber skal bruge for at kunne bedømme risikoen ved tegning af forsikring, vurderingen af en skade eller indgåelse af pensionsaftaler. Aftalerne sætter et fast honorar for udfyldelse af attesten.Det gælder, uanset hvor lang tid lægen har brugt på at udfylde attesten. Aftalen er indgået mellem Forsikring & Pension og Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Tandlægeforening og Dansk Kiropraktorforening.

Normalt er Konkurrencerådet kritisk over for sådanne aftaler, som bestemmer, hvad den enkelte skal tage for en ydelse.Men her er der tale om helt specielle markedsforhold. Prisen har ikke betydning for, hvilken læge der vælges til at udfærdige sundhedsattesten. Det skyldes, at det næsten altid er forsikringstagers egen læge, der kommer til at udfylde attesten. Det er m.a.o. vanskeligt at etablere konkurrence mellem lægerne på dette område.

NKT Cables A/S' grossistaftaler (maj)

Konkurrencerådet godkendte NKT Cables A/S’ grossistaftaler for salg af bl.a. elinstallationskabler.

Aftalerne indgås mellem NKT og selskabets grossister. De indeholder bl.a. forpligtelser for grossisterne til at føre fuldt sortiment, bindende forudbestillinger og progressive rabatter.

Konkurrencerådet godkender ikke progressive rabatter, når virksomheden er dominerende – dvs. som hovedregel har en markedsandel på over 40 pct. NKT har imidlertid tabt markedsandele i de senere år. Selskabet har i dag for de fleste produkter en markedsandel på under 30 pct. Aftalerne er derfor omfattet af EU’s gruppefritagelse for vertikale aftaler og samordnet praksis. Efter gruppefritagelsen godkendes alle aftaler, der ikke indeholder grove, konkurrencebegrænsende vilkår. NKT’s grossistaftaler opfyldte disse krav.

Overenskomster vedrørende glasskader indgået mellem Glarmesterlauget i Danmark og to forsikringsselskaber (maj)

Konkurrencerådet besluttede, at Glarmesterlauget skulle ophæve to aftaler med henholdsvis Tryg-Baltica Forsikring A/S og Dansk Glasforsikring A/S om glarmestrenes priser for udskiftning af ruder. Glarmestrene og forsikringsselskaberne havde fremført, at prislisten var nødvendig, når en forsikringsskade hurtigt skal udbedres, og der derfor ikke er tid til prisforhandlinger.

Problemet med prislisten var imidlertid, at den kan anvendes som rettesnor for det generelle prisniveau på markedet. Dermed uniformerede den priserne også på andet glarmesterarbejde, som ikke har noget med forsikringsskader at gøre.

Afgørelsen er anket.

I/S Danske Filmproducenter (august)

Konkurrencerådet besluttede, at I/S Danske Filmproducenter skulle ændre i standardvilkårene ved indgåelse af filmoverenskomster med de enkelte filmproducenter. Overenskomsterne giver interessentskabet eneret til at indgå aftaler med tv-selskaberne om visning af producenternes spillefilm på tv. Standardvilkårerne indeholdt bestemmelser om størrelsen af de priser, som tv-selskaberne skal betale. Det begrænsede konkurrencen mellem filmproducenterne om salg til tv-selskaberne.

Derimod havde rådet ikke indvendinger imod, at interessentskabet har eneret til at disponere over TV-rettighederne til producenternes danske film. Rådet havde heller ikke indvendinger mod, at producenterne kun kan opsige salgssamarbejdet med et varsel på 5 år. Da interessentskabets markedsandel er beskeden, påvirker eneretten og opsigelsesvarslet ikke konkurrencen på markedet.

Vedtægterne i PBS Holding A/S (august)

Rådet godkendte PBS Holding A/S’ vedtægter. PBS (Pengeinstitutternes BetalingsSystemer) varetager edb-behandling af dankortbetalinger.

PBS Holding ejes af pengeinstitutterne. Selskabets vedtægter indeholder regler om, hvem der må eje aktier i selskabet, hvordan aktierne omsættes samt om aktionærernes indflydelse i selskabet. Vedtægterne blev godkendt, da de ikke indeholdt konkurrencebegrænsende bestemmelser.

PAR's vejledende honorarregler (september)

Konkurrencerådet besluttede, at Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) skulle ændre deres vejledende honorarregler. Honorarreglerne indeholdt en detaljeret vejledning for beregning af honorarer for arkitektydelser af enhver art inden for byggeri og planlægning samt boligrenovering og byfornyelse. Reglerne angav bl.a., hvilke timesatser og honorarprocenter medlemmerne burde benytte.

Ved at anbefale bestemte timesatser og honorarprocenter var der fare for, at alle arkitekter ville anvende dem uden hensyn til egne omkostningsforhold. Det betød, at priskonkurrencen blev sat ud af kraft. Dermed blev priserne for høje. Formålet med vejledningerne – at lette arkitektfirmaernes administrative byrder – kunne opnås uden disse prisanbefalinger.

Carlsbergs fadølsforhandler- og forhandleraftaler (oktober)

Carlsberg skulle ændre sine fadøls- og forhandleraftaler, der regulerer Carlsbergs salg af flaske- og fadøl til grossister i Danmark.

Carlsberg har en dominerende stilling på det danske ølmarked. Fadølsaftalerne var landsdækkende. Forhandleraftalerne regulerede salget af Carlsberg øl til forhandlere på Anholt, Læsø, Samsø, Ærø samt af Wiibroe øl i Nordsjælland. I resten af Danmark fungerer Carlsberg selv som grossist. Aftalerne forbød forhandlerne at sælge øl fra konkurrerende selskaber. Til gengæld fik forhandleren eneret til at forhandle øl fra Carlsberg i et givet område.

Disse bestemmelser begrænsede de mindre, konkurrerende bryggeriers adgang til markedet, fordi det ikke var rentabelt for dem at etablere eget landsdækkende forhandlernet. Samtidig begrænsedes konkurrencen mellem forhandlerne. Konkurrerende forhandlere var nemlig afskåret fra at sælge den dominerende Carlsberg øl. Aftalerne dækkede kun få pct. af det danske marked. Men da Carlsberg har en meget stor del af det danske marked, ville rådet ikke acceptere eksklusivbestemmelser. Bestemmelserne skulle derfor ophæves.

Aftale mellem DBU og TV2/DR om tv- og radiorettigheder til dansk landsholdsfodbold (oktober)

Konkurrencerådet behandlede DBU's eneretsaftale med DR og TV2 om landsholdsfodbold i TV.

Aftalen blev indgået i 1996 og gav DR og TV2 eneret til i 8 år at sende fra alle danske fodboldlandsholds kampe, som spilles i Danmark. Den indbyrdes fordeling af rettighederne mellem DR og TV2 aftales mellem TV-stationerne fra år til år.

DR og TV2 er public service stationer, der har en fortrinsstilling ift. de øvrige TV-stationer, som ikke når ud til hele den danske befolkning.

Problemet var imidlertid, at aftalen havde så lang løbetid. Konkurrencerådet skal følge EU-praksis, som generelt kræver, at eneret til væsentlige sportsbegivenheder skal have en væsentligt kortere løbetid. Aftalen skulle derfor forkortes, dvs. ophøre (da aftalen som nævnt blev indgået i 1996). Rådet ville dog ikke forhindre en ny, to-årig aftale, der dækkede den nuværende aftales restløbetid.

Aftale mellem Naturgas Midt-Nord I/S og Aalborg Kommune (november)

Konkurrencerådet forbød en aftale mellem Naturgas Midt-Nord og Aalborg Kommune om deling af forsyningen af gas i Aalborg. Aftalen omfattede ledningsført gas til procesformål, dvs. gas som ikke anvendes til varme.

Aalborg har et bygasnet, der forsyner husstande og virksomheder. Efter aftalen skulle Aalborg Kommune og Naturgas Midt-Nord beholde deres nuværende kunder og dele nye kunder mellem sig. Endvidere måtte de to parter ikke fastsætte priserne på en "konkurrenceforvridende" måde.

Aftalen var ikke blot konkurrencebegrænsende. Den var også samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig. Det skyldtes, at den ikke tilskyndede til effektivitet i den samlede gasforsyning.

Aftale om levering af økologisk mælk (november)

Konkurrencerådet besluttede, at Arla Food's skulle ophæve det særligt lange opsigelsesvarsel i leveringsaftalen for selskabets økologiske landmænd.

Andelshaverne i Arla har leveringspligt. De almindelige andelshavere kan opsige aftalen med Arla med 4 måneders varsel op til regnskabsårets udløb, hvis de ønsker at levere hele mælkeproduktionen til andre end Arla. De økologiske landmænd havde hidtil haft et væsentligt længere opsigelsesvarsel på 13 måneder op til regnskabsårets udløb.

Arla anførte, at det ekstra lange opsigelsesvarsel for økologerne skyldtes, at økologerne selv har et særlig langt varsel, hvis det er Arla, der ønsker at stoppe leverancerne.

På grund af Arla's meget store dominans (90 pct. af markedet) var der imidlertid ingen rimelig grund til, at opsigelsesvarslet skulle være lige langt for begge parter.

Det særligt lange opsigelsesvarsel for de økologiske landmænd gjorde det endvidere ekstra svært for konkurrerende mejerier at starte ny økologisk produktion eller udvide den eksisterende produktion.

Afgørelsen er anket.

Autotaks og FAI euro LAK kalkulationssystemer (december)

Konkurrencerådet vurderede, at de to kalkulationssystemer – Autotaks og FAI euro LAK – ikke begrænser konkurrencen.

Autotaks er et edb-baseret skadesopgørelsessystem, der bruges af forsikringsselskaberne og autoværkstederne ved opgørelsen af forsikringsskader på biler.

Autotaks-systemet angiver meget detaljeret, hvordan en korrekt udbedring af praktisk taget enhver form for skade foretages. I systemet angives arbejdstider, reparationsmetoder, reservedele m.v. Derved er systemet et nyttigt instrument for taksatorerne til at foretage en hurtig og præcis skadesopgørelse og give en præcis arbejdsbeskrivelse til autoværkstederne. Systemet kan på den måde virke effektivitetsfremmende. Dermed kan det også være til fordel for forbrugerne. Samtidigt er systemet indrettet således, at timeprisen aftales individuelt mellem det enkelte værksted og forsikringsselskabet.

Autolakererne har deres eget kalkulationssystem – FAI euro LAK. Dette system indeholder en vejledende normering af lakeringsværkstedernes tids- og materialeforbrug. Normeringen kan rationalisere opgørelsen og kalkulationen af det enkelte lakeringsarbejde. Dette kalkulationssystem indeholder heller ikke oplysninger om timepriser.

10.4 MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING (§ 11)

Opel Danmarks rabatsystem (november)

Konkurrencerådet godkendte Opel Danmarks nye rabatsystem.Det afløste det hidtidige bonusprogram for 2001, som i for høj grad belønnede "troskab" hos forhandlerne til skade for andre leverandører af reservedele. Når troskabseller loyalitetsbonus anvendes af en dominerende virksomhed som Opel Danmark, kan det begrænse konkurrencen for de mindre virksomheder. Loyalitetsvirkningen af det tidligere bonusprogram skyldtes, at rabatten på et marginalt indkøb kunne blive meget stor, fordi der blev udløst stigende rabatter på allerede foretagne indkøb, når det samlede indkøb nåede over visse grænser.

I det nye rabatsystem opgøres rabatten hvert kvartal og efter en glidende skala. Da rabatsatserne samtidig er forholdsvis små, har rabatsystemet ikke samme loyalitetsvirkning. Andre leverandører af reservedele får dermed en reel mulighed for at konkurrere på markedet.

VW-Audi Forhandlerforening og Skandinavisk Motor Co. A/S (november)

Konkurrencerådet afviste en klage fra VW-Audi forhandlerforening over, at Skandinavisk Motor Co. (SMC) misbruger sin dominerende stilling. Ifølge klager skete misbruget ved, at virksomheden sælger såkaldte demobiler til egne forhandlere, som er datterselskaber, på mere fordelagtige vilkår end ved salg til selvstændige forhandlere.

SMC's egne forhandlere kan købe demobiler og medarbejderbiler til priser, der ligger 5.000 – 6.000 kr. under den pris, som de selvstændige forhandlere skal betale. De selvstændige forhandlere, som er i direkte konkurrence med SMC's egne forhandlere, klagede over denne forskelsbehandling. De fandt, at den stiller de selvstændige forhandlere ringere i konkurrencen med SMC's forhandlere.

Ordningen giver SMC's egne forhandlere en omkostningsmæssig fordel.Men fordelen var dog ikke så stor, at den kunne påvirke konkurrenceforholdene væsentligt.

Rukos markedsadfærd (december)

Konkurrencerådet besluttede, at Ruko A/S har misbrugt sin dominerende stilling på det danske låsemarked.

Styrelsens undersøgelser byggede bl.a. på materiale indsamlet ved en uanmeldt kontrolundersøgelse (dawn raid) i februar 2001. Det viste, at det er svært for udenlandske virksomheder at komme ind på det danske låsemarked. Det skyldes bl.a., at der blandt bygherrer og arkitekter er en stærk tradition for at anvende en særlig skandinavisk standard for låsekasser. Derved udelukkes i praksis brug af ikke-skandinavisk producerede låse.

Ruko har med en markedsandel over 80 pct. en klart dominerende stilling på det danske låsemarked. Ruko har på tre punkter misbrugt denne stilling:

For det første indebar selskabets generelle rabatsystem en ulige behandling af forhandlerne. Særlig ramt var en forhandler, der i de seneste år desuden har forhandlet et konkurrerende mærke af låse. Denne forhandler fik lavere rabatter, fordi forhandleren ikke samtidig købte beslag, dørgreb mv. hos Ruko.

For det andet diskriminerede Ruko mellem sine forhandlere. Det skete ved at give forskellige rabatter til forhandlere i samme situation ved større byggeprojekter. Det stillede forhandlerne ulige i konkurrencen.

Endelig forhindrede Ruko videresalg af de låse, som Ruko sælger til særlige industripriser. Formålet var at opdele markedet. Dermed kunne selskabets industrikunder ikke videresælge låse til andre kundegrupper.

10.5 AFGØRELSER DER BÅDE VEDRØRER KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER (§ 6-10) OG MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING (§ 11)

Almindelige vilkår for aftaler mellem biografer og filmudlejere (november)

Rådet besluttede, at en aftale mellem Foreningen af filmudlejere i Danmark (FAFID) og Danske Biografer (DB) skulle ændres. Aftalen omfattede næsten samtlige filmudlejere og biografer i Danmark.

Ifølge aftalen måtte biograferne ikke nedsætte billetpriser. De måtte heller ikke anvende fribilletter eller bruge andre former for rabatter uden først at spørge filmudlejerne. Hvis en biograf konkurrerede på priser mod udlejerens ønske, kunne udlejeren fx nægte leverancer af nye film. Bestemmelserne blev ophævet, fordi de begrænsede biografernes muligheder for selv at bestemme, hvordan de ville konkurrere om kunderne.

Herudover indeholdt aftalen bestemmelser, der gav filmudlejerne mulighed for kollektivt at straffe den enkelte biograf. Fx ved at stoppe for filmleverancer, hvis biografen havde økonomiske problemer. Denne mulighed blev også ophævet. Det skal være op til den enkelte filmudlejer at vurdere, om man vil levere film til en given biograf. Det vil dog være tilladt for FAFID at informere de enkelte udlejere om biografers manglende betaling m.v.

Afgørelsen er anket.

10.6 OFFENTLIG STØTTE TIL ERHVERVSVIRKSOMHED (§ 11A)

Anmeldelse af offentlig støtte – Herning Kommune (november)

Konkurrencerådet besluttede, at Herning Kommunes støtte til Herning Centralbibliotek for at drive tjenesten ErhvervsService kan forvride konkurrencen.

ErhvervsService tilbyder private virksomheder en bred vifte af informationer hovedsageligt ved brug af Internet og avancerede databaser.

Den kommunale støtte kan forvride konkurrencen i forhold til andre udbydere af lignende ydelser, da brugerne af ErhvervsService kun betaler en tredjedel af omkostningerne. Herning Kommune fik dog ikke pålæg om at standse støtten til ErhvervsService. Rådet vurderede, at ingen private virksomheder stod på spring for at starte en lignende service. Der vil derfor være stor risiko for, at et pålæg om at stoppe støtten betyder, at ErhvervsService stopper til skade for de virksomheder, der benytter servicen. Men hvis en privat virksomhed en dag starter en konkurrerende virksomhed, vil sagen blive taget op med henblik på at stoppe støtten.

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1]Dette sker oftest, når det under ankesagen bliver klart for virksomhederne, at sandsynligheden for at vinde er lille.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering