• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Konkurrenceredegørelse 2001

Kollektiv dominans

9.4 KENDETEGN VED KOLLEKTIV DOMINANS

Bedømmelsen af kollektiv dominans, i såvel sager efter artikel 82 som efter fusionskontrolforordningen, er den samme. Det er de samme forhold, som skal inddrages i analysen. Vurderingen adskiller sig dog i tidsmæssig henseende. Efter fusionsreglerne ses der på den fremtidige konkurrencesituation på markedet. Efter artikel 82 ses der i stedet primært på historiske og nuværende forhold.

En række forhold skal være opfyldt, før der kan foreligge kollektiv dominans.⁴⁸ Markedet skal besidde nogle passende kendetegn. Dette gælder fx med hensyn til koncentrationsgraden og markedets gennemsigtighed. Der skal være tale om et marked, hvor få aktører har en meget stor markedsandel, og hvor de eventuelle øvrige aktører på markedet kun har mindre markedsandele. Disse forhold skal bevirke, at de aktører, der tilsammen har kollektiv dominans, skal kunne forudse hinandens adfærd på markedet. Dette vil tilskynde aktørerne til at samordne deres adfærd på markedet. Incitamentet til konkurrence på markedet vil derfor være begrænset.

På baggrund af den efterhånden store praksis vedrørende kollektiv dominans kan en række markedskendetegn fremhæves. Disse markedskendetegn kan danne grundlag for kollektiv dominans. Dette betyder selvsagt ikke, at et marked med et af de nødvendige kendetegn automatisk kan betragtes om underlagt kollektiv dominans.

De forskellige kendetegn ved markedet og virksomhedernes adfærd kan derimod samlet set bevirke, at der kan fastslås kollektiv dominans. I hvert enkelt tilfælde må der foretages en individuel vurdering af markedet og aktørerne. Opregningen af mulige kendtegn er derfor ikke udtømmende.

Markedsandele

Markedsandele spiller en stor rolle ved vurderingen af kollektiv dominans. Koncentrationen på udbudssiden vil således være udgangspunktet for vurderingen af kollektiv dominans. Et højt koncentreret marked med få store udbydere, og hvor resten af udbyderne er små, kan give en første indikation af kollektiv dominans. Meget høje markedsandele i tilfælde af et duopol (to virksomheder) vil således være et væsentligt indicium for, at der foreligger en kollektiv dominerende stilling.⁴⁹

I fusionen mellem Nestlé/Perrier⁵⁰ ville strukturen efter fusionen have medført et marked med to store udbydere af mineralvand i Frankrig. Nestlé/Perrier og BSN ville være de eneste landsdækkende leverandører med en markedsandel på tilsammen 82 pct. Fusionen ville i sin oprindelig form have medført, at Perrier ville forsvinde som konkurrent til Nestlé og BSN. Fusionen ville derfor være ensbetydende med, at en af de førende leverandører med de største kapacitetsreserver og den største omsætning på markedet ville forsvinde. Dette ville fjerne muligheden for, at andre kunne få adgang til mineralvandskilder. Dette ville derfor medføre bortfald af potentiel konkurrence til de to store virksomheder. De øvrige konkurrenter ville være lokale producenter. Markedet for kilde- og mineralvand i Frankrig havde allerede vist en høj grad af parallelitet. Begge leverandører ville samtidig have et incitament til at forsvare deres position i fællesskab.⁵¹ Formålet var at forhindre nye konkurrenter på markedet. Blandt andet på baggrund heraf fandt Kommissionen duopolistisk dominans. Nestlé afgav tilsagn om afhændelse af mærker og kilder til en tredjepart, hvorefter fusionen blev godkendt.

Der er også efter konkurrenceloven truffet afgørelser om kollektiv dominans. Den første sag omhandlede markedet for clearing af firma-taxibon’er.52 Dantaxi havde klaget over, at virksomheden ikke kunne få clearet sine firmataxibon’er med andre bestillingskontorer. Dantaxi var en lille aktør på markedet. De øvrige bestillingskontorer var tilknyttet en af fire store sammenslutninger. Disse sammenslutninger clearede hinandens firmataxibon’er. De fire store sammenslutninger havde en markedsandel på 90 pct. Konkurrencerådet fastslog, at de fire store udbydere besad en kollektivt dominerende stilling. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse.⁵³

Den anden sag om kollektiv dominans efter konkurrenceloven omhandlede plastrør.⁵⁴ Nordisk Wavin og Uponor besad efter Konkurrencerådets opfattelse en kollektivt dominerende stilling på markedet. Markedet omfattede salg fra producenter/ importører til grossister/slutbrugere af rørsystemer til brug for kloak, vandforsynings- eller afvandingsformål. Rørene kunne såvel være fremstillet af plast som af andre materialer. Der var tale om homogene produkter og et gennemsigtigt marked. Nordisk Wavin og Uponor havde tilsammen en markedsandel på et godt stykke over 60 pct. Virksomhederne var samtidig de eneste på markedet med et fuldstændigt produktsortiment. Derfor var alle grossister nødt til at handle med duopolet. Samhandelsaftalernes progressive årsbonus tilskyndede samtidig grossisterne til at samle deres indkøb hos virksomhederne. Konkurrencerådet fandt i denne sag, at virksomhederne indtog en kollektivt dominerende stilling.⁵⁵

I Gencor/Lonrho-sagen ville der efter fusionen opstå et duopol med en markedsandel på 70-80 pct. af verdensmarkedet for platin m.v.⁵⁶ Endvidere ville duopolet besidde hovedparten af verdens platinreserver.

I fusionen mellem Danish Crown og Vestjyske Slagterier blev der også fastslået kollektiv dominans.⁵⁷ Den kollektive dominans omfattede markedet for fersk svinekød solgt gennem supermarkeder. Parterne (40 pct.) ville sammen med Steff-Houlberg (30 pct.) besidde omkring 70 pct. af markedet. Markedet var også transparent. Dette skyldes den ugentlige notering på svin. Bl.a. på baggrund heraf konkluderede Kommissionen, at fusionen ville skabe en kollektivt dominerende stilling på markedet. Parternes tilsagn fjernede disse konkurrenceproblemer, og fusionen blev godkendt.

De hidtidige sager viser, at Kommissionen særligt har fastslået kollektiv dominans i tilfælde af relativt symmetriske duopoler. Imidlertid kan kollektiv dominans også omfatte mere end to virksomheder. Dette var tilfældet i fusionen mellem Airtours/First Choice.⁵⁸ Sagen omhandlede en fusion i den engelske rejsebranche. Markedet omfattede pakkerejser til det nære udland. Efter fusionen ville der være tre store udbydere på markedet. Airtours/First Choice (32 pct.), Thomson (27 pct.) og Thomas Cook (20 pct.).⁵⁹ Virksomhederne ville dermed have omkring 80 pct. af markedet. De mindre rejsearrangører havde markedsandele på mellem 1-3 pct. De fleste rejser blev solgt via rejsebureauer og ikke direkte fra selskaberne. De fleste rejsebureauer og alle de store landsdækkende kæder blev imidlertid kontrolleret af de fire store rejsekoncerner. Endvidere rådede de store selskaber over egen flyflåde. Dette var ikke tilfældet for de små konkurrenter, som solgte rejser gennem de store virksomheders rejsebureauer. Endvidere bookede de flysæder hos de store udbydere. De store rejseselskaber kunne dermed diskriminere de mindre rejsearrangører. Kommissionen fandt endvidere, at de tre store udbydere ville have mulighed for at begrænse udbudet af flyrejser. Dette var bl.a. en følge af, at udbudet blev planlagt 1-1½ år forud. Specielt indebar produktets art, den moderate vækst på markedet og den høje gennemsigtighed risiko ved kapacitetsudvidelser. Dette kunne føre til et overudbud og lavere priser. Denne mangel på fleksibilitet i markedet kunne få betydelige virkninger for konkurrencen. Den gjorde udbyderne afhængige af hinanden. Øgede en rejsearrangør sin kapacitet, skulle andre reducere kapaciteten, medmindre prisen skulle falde. Kommissionen forbød derfor fusionen.

I Exxon/Mobil⁶⁰ konkluderede Kommissionen, at fusionen ville skabe kollektiv dominans på visse delmarkeder. Eksempelvis på markedet for detailsalg af motorbrændstof på betalingsmotorveje i Frankrig. Den kollektive dominans ville bestå blandt 5 virksomheder med tilsammen 90 pct. af markedet. Heraf to store virksomheder og tre relativt mindre. Fusionen ville udligne forskellen i virksomhedernes størrelse på markedet. Markedet ville herefter bestå af tre store og to mindre konkurrenter. Dette ville til gengæld lette muligheden for gengældelse i de tilfælde, hvor en konkurrent forsøgte at øge sin markedsandel gennem lavere priser.⁶¹ Denne gensidige afhængighed var medvirkende årsag til, at samordnet praksis ikke alene var sandsynlig, men også det mest lønsomme for virksomhederne.

Kali + Salz⁶² omhandlede en fusion på det tyske marked for kali. Ved fusionen overtog Kali + Salz den nødlidende virksomhed MdK. Som følge af fusionen ville Kali + Salz efter fusionen have en markedsandel på 23 pct. i EU undtagen i Tyskland. Den franske kaliproducent SCPA havde 37 pct. Tilsammen ville de to producenter have en markedsandel på 60 pct. Herudover var de resterende 40 pct. spredt på import fra tredjelande og produktion i EU. EF-Domstolen fandt ikke, at en samlet markedsandel på 60 pct., der var fordelt på en sådan måde, i sig selv kunne udgøre et afgørende indicium for kollektiv dominans.⁶³

Det er umiddelbart vanskeligt at udlede minimumskravene til markedsandele som betingelse for at statuere kollektiv dominans. Kan en kollektivt dominerende stilling udgøres af 4, 5 eller 6 virksomheder? Kommissionen har udtalt sig om dette spørgsmål. Normalt er det ikke sandsynligt, at mere end tre-fire udbydere tilsammen kan have kollektiv dominans. Det skyldes de komplekse indbyrdes relationer og den fristelse, der vil være til at afvige - en sådan situation vil ofte være uholdbar i længden.⁶⁴ Imidlertid fandt Kommissionen i Exxon/Mobil dog kollektiv dominans omfattende mere end fire udbydere.

Første Instans Retten har også berørt spørgsmålet. Det er mere almindeligt at finde oligopolistiske markeder, hvor virksomhederne med en dominerende stilling har en markedsandel hver på mere end 25 pct. De markedsstrukturer, som er mest gunstige for oligopolistisk adfærd, er dem med to, tre eller fire leverandører. FIR nævner som eksempel to leverandører med hver 40 pct. af markedet, tre leverandører, der har mellem 25 og 30 pct. af markedet eller fire leverandører, der hver har ca. 25 pct. af markedet.⁶⁵

Adgangsbarrierer

Adgangsbarrierer spiller også en vigtig rolle ved vurderingen af kollektiv dominans. Høje adgangsbarrierer besværliggør eller forhindrer adgangen til markedet for potentielle konkurrenter. Dette vanskeliggør mulige konkurrenter i at komme ind på markedet. Adgangsbarrierer kan dermed åbne mulighed for, at priserne overstiger det konkurrencedygtige niveau. Sagt mere populært, jo større adgangsbarrierer - herunder etableringsomkostninger - jo større merfortjeneste kan virksomheder med en kollektivt dominerende stilling opretholde på markedet.

Det er ikke bare barrierer for nye konkurrenter på markedet, der har betydning for en mulig kollektiv dominans. Barrierer for hurtig udbudstilpasning hos konkurrenterne har betydning for, hvor let et samarbejde kan opretholdes. Det er afgørende, om konkurrenterne kan nå at gennemskue og tilpasse sig konkurrenternes ændrede udbudsstrategi.

Hvis virksomhederne kan nå at gennemskue og tilpasse sig en konkurrents ændrede udbudsstrategi, er der mindre tilskyndelse til at bryde ud af et eventuelt samarbejde. Det var disse forhold Kommissionen bl.a. lagde vægt på i Airtours/ First Choice. I eksemplet i tabel 9.1 svarer det til, at hvis virksomhed B forsøger at bryde samarbejdet ved at vælge konkurrencestrategien, vil A nå at gennemskue dette og tilpasse sin strategi til konkurrencestrategien. Virksomhed B opnår altså ikke en fortjeneste på 9, da A kan nå at ændre sin strategi. Begge virksomheder opnår i stedet en indtjening på 7.

Jo længere tid der går, før konkurrenterne kan gennemskue og tilpasse deres udbud, des længere tid kan virksomheden, der bryder ud af samarbejdet, opnå en høj indtjening. I eksemplet i tabel 9.1 svarer det til, at virksomhed B i længere tid opnår indtjeningen 9 i øverste venstre kasse, før virksomhed A vælger konkurrencestrategien, hvorefter både A og B opnår en indtjening på 7.

Kommissionens praksis viser en række forskellige eksempler på adgangsbarrierer. I Nestlé/Perrier fandt Kommissionen, at transportomkostninger, adgang til afsætningskanaler og krav om omfattede reklameindsats udgjorde adgangsbarrierer til markedet.⁶⁶ Endvidere udgjorde den stærkt koncentrerede markedsstruktur i sig selv en hindring for adgang til markedet.

Adgangsbarrierer blev også fundet i Gencor/Lonrho.⁶⁷ De mulige platinreserver var nemlig kontrolleret af duopolet. Endvidere er udvinding og raffinering af platin en kapitalkrævende industri. De høje kapitalkrav udgjorde derfor også en barriere til markedet. Høje forbrugerpræferencer kan også spille en rolle som adgangsbarrierer. I Danish Crown/Vestjyske Slagterier blev præferencer for dansk svinekød fremhævet. Tilsvarende i Nestlé/Perrier, som berørte præferencerne for fransk mineralvand.

Vertikal integration (fx adgang til distributionsapparat) kan også virke som adgangsbarrierer. Dette var tilfældet i Airtours/Frist Choice. De store rejsearrangører var vertikalt integreret i flydrift. Dette betød, at de små rejsearrangører var afhængige af at kunne købe flysæder hos de store udbydere.

I sagen Nordisk Wavin/Uponor forelå der også adgangsbarrierer. Der var tale om adgangsbarrierer i form af tekniske standarder for rør. Rørstandarderne var således kun harmoniseret på nordisk plan og ikke på EU-plan. Endvidere var Nordisk Wavin og Uponor de eneste udbydere af et komplet produktsortiment af plastrør. Alle grossister var således nødt til at handle med dette duopol. Da den progressive bonus desuden tilskyndede grossisterne til at samle indkøbene hos duopolet, udgjorde denne bonus i sig selv en adgangsbarriere. Dette udelukkede konkurrenter fra kun delvist at forsyne markedet med enkelte typer standardrør. Det var derimod nødvendigt at kunne tilbyde et fuldt produktsortiment.

Homogene produkter

Homogene produkter har også betydning ved undersøgelsen af kollektiv dominans. Kollektiv dominans vil oftere opstå på markeder med homogene produkter. Dette skyldes flere forhold.

Koordination af prispolitik og parallel adfærd er nemmere at gennemføre på et marked med homogene produkter. Markeder med homogene produkter gør det nemmere at sammenligne priser. Et marked med homogene produkter er ofte mere transparent. Kunder vil ikke have væsentlige søgeomkostninger, da produkterne i vidt omfang er ens. Konkurrenter vil således hurtigt kunne aflæse hinandens prisadfærd. Dette muliggør hurtige reaktioner på konkurrenternes prisændringer. Det gør det samtidig muligt at straffe virksomheder, der afviger fra en parallel adfærd.

Betragtes produkterne som ens af forbrugerne, vil prisen også skulle være ens. Nedsætter en konkurrent prisen på sit produkt, vil de øvrige konkurrenter være nødsaget til at gøre det samme. Det medfører, at en prisnedsættelse vil få stor betydning for afsætningen. Dette giver virksomhederne incitament til at holde samarbejdet. Endvidere vil „straffen“ i form af prisnedsættelser ramme deltagerne hårdt.

Muligheden for at iværksætte strafaktioner var aktuel i Nordisk Wavin/Uponor-sagen. Både Nordisk Wavin og Uponor var aktive på andre nordiske markeder. Uponor var således den største virksomhed i Sverige og Finland. Nordisk Wavin var dominerende i Danmark og havde sammen med en konkurrent væsentlige markedsandele i Norge. Dette kunne bevirke, at andre nordiske udbydere ville afstå fra at gå mere aggressivt ind på det danske marked. Markedssituationen ville samtidig muliggøre strafaktioner i forholdet mellem Nordisk Wavin og Uponor på de andre nordiske markeder.⁶⁸

Kommissionens praksis viser, at kollektiv dominans ofte er knyttet til homogene produkter. Planglas og sukker m.v. kan opfattes som homogene produkter. Også produkter, som er optaget på notering på en varebørs, vil normalt være homogene. Dette var tilfældet i Gencor/Lonrho. Platin blev betragtet som et homogent produkt. Endvidere var prisen transparent som følge af noteringen på råvarebørsen. Dette var også tilfældet i Danish Crown/Vestjyske Slagterier. Prisen på svinekød var således optaget til ugentlig notering i Danske Slagterier. En række tjenesteydelser kan også være homogene. I Price Waterhouse/Coopers & Lybrand blev revisionsarbejde betragtet som en relativt homogen ydelse.⁶⁹ Dette var også tilfældet i Airtours/First Choice. Produktet var pakkerejser til nære rejsemål. Det afgørende for forbrugerne ved valg af rejsemål var således prisen. Det havde for forbrugeren mindre betydning, hvilken rejsearrangør som tilbød rejsen. Mærkeloyaliteten spillede ikke nogen større rolle.⁷⁰

Omkostningsstruktur

Ens omkostningsstrukturer spiller en rolle ved undersøgelsen af kollektiv dominans. Ved ens produkter er prisen den væsentligste konkurrenceparameter. I det omfang virksomhederne på markedet har ensartede omkostningsstrukturer, har det betydning for konkurrencesituationen.

Omkostningsstrukturen afhænger bl.a. af produktionsapparat og den anvendte teknologi. Er der tale om udbredte og velkendte produktionsmetoder, kan dette bevirke ensartede omkostninger for virksomhederne.

Når der er forholdsvis ens omkostningsstrukturer på et marked, er det lettere for virksomhederne at gennemskue konkurrenternes omkostningsstrukturer. Det giver virksomhederne bedre mulighed for at gennemskue konkurrenternes handlinger, hvilket kan øge risikoen for, at virksomhederne koordinerer deres handlinger.

Det kan omvendt være svært at opretholde et samarbejde mellem virksomheder, der har meget forskellige omkostningsstrukturer. Det skyldes, at virksomheden med de lave omkostninger kan have interesse i at bryde ud af samarbejdet.

Kommissionen har brugt argumentet om ens omkostningsstrukturer flittigt. Argumentet blev således inddraget i Gencor/Lonrho, Nestlé/Perrier, Price Waterhouse/Coopers & Lybrand m.v.

Efterspørgselsudvikling

På et marked med konstant eller faldende efterspørgsel har udbyderne mindre interesse i at konkurrere end på et marked i vækst. På markeder med vækst vil virksomheder i et samarbejde om at holde prisen på et højt niveau være fristet til at sænke prisen og få fat i en større andel af væksten og dermed en større indtjening.

Efterspørgslen spillede en stor rolle i Airtours/First Choice. Rejseselskaberne må planlægge kapaciteten af rejser i god tid. Fastlæggelsen af udbuddet sker 12-18 måneder forud for rejsesæsonen.⁷¹ Rejseselskabernes samlede udbud af kapacitet bestemmer derfor markedsvilkårene i sæsonen. Dette medfører en gensidig afhængighed mellem rejseselskaberne. Den øgede koncentration på markedet ville styrke den gensidige afhængighed. Dette ville øge incitamentet til at begrænse kapaciteten. Det ville således være tydeligt for de tre store rejsearrangører, at konkurrence med hinanden om markedsandele ville betyde faldende profit for dem alle. Kommissionens bekymring gik dermed på en begrænsning af udbuddet fremfor en egentlig parallel samordning af priser.

Gennemsigtighed

Et transparent marked betragtes normalt som en betingelse for kollektiv dominans. Er markedet ikke gennemsigtigt, kan medlemmerne af et oligopol ikke afsløre „snyd“ og dermed ikke straffe andre deltagere herfor. I visse tilfælde kan virksomhederne selv forsøge at øge gennemsigtigheden. Dette kan eksempelvis ske med informationsudvekslingsordninger.⁷² På visse markeder er gennemsigtigheden høj. Dette omfatter fx råvaremarkeder, hvor der sker en notering. Generelt er højt koncentrerede markeder mere transparente. Produkthomogenitet vil også øge markedets gennemsigtighed, fordi overvågningen af priser bliver lettere.

Afslutningsvis kan det nævnes, at Kommissionen vil påbegynde arbejdet med en meddelelse om kollektiv dominans. En sådan meddelelse vil skabe øget gennemsigtighed og yde vejledning om behandlingen af kollektiv dominans.⁷³

Udvalgte sager om kollektiv dominans

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering