Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
En bedre måde at imødekomme virksomhedernes berettigede ønske om at mindske de administrative byrder ved fusionskontrol på vil være at harmonisere de nationale krav til en anmeldelse.
Den bedste og mest vidtgående løsning vil være at harmonisere såvel de administrative og processuelle krav som de bagvedliggende regler. Det vil være svært men burde ikke være umuligt, da efterhånden alle EU-landes konkurrencelov bygger på EU-retten.
Den næstbedste løsning vil være ens regler for anmeldelser. Virksomhederne kunne så klare sig med at udfylde ét fælles anmeldelsesskema, vedlægge bilag og sende et sådant, ens materiale til alle involverede nationale myndigheder. Man kunne endda forestille sig, at virksomhederne kunne udfylde anmeldelsen og bilag på ét sprog, evt. et hovedsprog.
Også denne løsning er dog næppe politisk realisabel inden for en overskuelig tidshorisont.
Den tredjebedste løsning, som endda vil være et betydeligt fremskridt i forhold til i dag, vil være regler om, at de nationale myndigheder er forpligtede til at acceptere og behandle fusionsanmeldelser indgivet efter andre landes anmeldelsesskemaer. Det bør dog være muligt for de enkelte lande at anmode om supplerende oplysninger, hvor der er behov for belyse konkurrencesituationen nærmere.
Før Danmark evt. stiller forslag herom i EU, vil Konkurrencestyrelsen først vurdere de administrative vanskeligheder, der vil være forbundet med sådanne skridt. For at imødekomme virksomhedernes ønsker om forenkling er Konkurrencestyrelsen allerede fleksibel mht. den form, hvorefter virksomheder anmelder fusioner. Konkurrencestyrelsen anerkender således fusionsanmeldelser på engelsk og andre nordiske sprog, ligesom det accepteres, at virksomheder anmelder i ”short form”, dvs. at noget af skemaet ikke er udfyldt. I disse tilfælde påtager styrelsen sig at meddele virksomhederne, hvilke yderligere oplysninger, de skal give. Det vil derfor formentlig være et overskueligt skridt at acceptere anmeldelser foretaget på skemaer fra andre lande.
For at lette Konkurrencestyrelsens samarbejde med andre konkurrencemyndigheder skal parterne i dag oplyse, om en fusion også er anmeldt i andre lande.
Et godt samarbejde mellem myndigheder på tværs af grænserne kræver dog også mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger. Med den seneste ændring af konkurrenceloven har Konkurrencestyrelsen hjemmel til dette, men for en del konkurrencemyndigheder er dette endnu udelukket. I Norden kan styrelsen udveksle oplysninger med Norge og Island, jf. boks 7.4.
Konkurrencestyrelsen har indgået en aftale med konkurrencemyndighederne i Norge og Island. Aftalen, der trådte i kraft 1. april 2001, gør det muligt for myndighederne at udveksle oplysninger i bl.a. fusionssager. |
De 26 fusioner | ||
Navn | År | Fusionens parter |
Danisco | 1989 | De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco |
NKT | 1989 | NKT og Fisker og Nielsen |
Novo Nordisk | 1989 | Novo Industri og Nordisk Gentofte |
Danske Bank | 1990 | Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken |
Unibank | 1990 | Sparekassen SDS, Privatbanken og Andelsbanken |
Dansk Trælast | 1990 | Dansk Trælastkompagni og dele af Calkas |
Sanistål | 1990 | Jysk Rør & Stål A/S og Sanistål A/S |
Sophus Berendsen | 1990 | Polar Vask, HD Vask og Sophus Berendsen |
Calkas | 1991 | Rationel Vinduer og Calkas |
HT Defta | 1991 | Træjyden og HT Defta |
Wessel & Wett | 1991 | Magasin og Illum |
Ejendomsselskabet Norden | 1992 | Christianshavns Oplagspladser og Norden |
Carlsberg | 1992 | Dadeko og Carlsberg-Gruppen |
Monb. & Thorsen | 1992 | Service 48 og Monberg & Thorsen |
Radiometer | 1992 | Struers og Radiometer |
Christiani & Nielsen | 1993 | Intertec Contracting og Christiani & Nielsen |
Codan | 1993 | Codan og Hafnia |
Edb-gruppen | 1995 | ICL og EDB-Gruppen |
H. Hoffmann & Sønner | 1995 | Chr. Jensens Sønner Næstved og H. Hoffmann & Sønner |
Søndagsavisen | 1996 | Søndagsavisen og Esbjerg Ugeavis |
Per Aarsleff A/S | 1993 | Petri & Haugsted og Per Aarsleff |
G.P.V. Industri | 1995 | elbau Contract Manufacturing og G.P.V. Industri |
Vest-Wood | 1995 | Kilsgaard International og Vest-Wood |
CW Obel | 1996 | CW Opbel og SN Holding |
GN Store Nord | 1996 | Sonofon og GN Store Nord |
Schouw & Co. | 1996 | Schouw & Co og Micon |
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering