Konkurrenceredegørelse 2001 - 6.7 Post
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Post
6.7 ANDRE RAMMEBETINGELSER
Servicemål mv.
Ifølge Post Danmarks forretningsbetingelser for indenlandske breve er det gældende servicemål for omdeling af breve til private, at brevene skal være omdelt inden kl. 13.00. Da mange private ofte er på arbejde på dette tidspunkt, vil en ændring af servicemålet til fx kl. 16.00 for de fleste forbrugere ikke betyde en serviceforringelse. Men omvendt vil det give Post Danmark mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse.
Et andet eksempel på, at servicekravene kan justeres, er kravet om, at omdeling skal foregå til døren for boliger opført før 1. januar 1974 (lejligheder mv.) og 1. januar 1973 (for villaer og rækkehuse). For nyere etagebyggeri skal der opstilles et brevkasseanlæg i stueetagen, og for nyere villaer eller rækkehuse skal brevkassen være opstillet i skellet.
Det vil give Post Danmark en væsentlig besparelse, hvis kravet til brevkasser blev gældende for alle boliger og ikke kun nyere boliger. Samtidig vil man behandle alle indbyggere i Danmark lige, og ikke som nu lade servicen afhænge af, om man bor i nyere eller ældre boligbyggeri.
Konkurrencemæssigt er problemet dog ikke så stort som problemet med enhedstakster, idet man må regne med, at problemet er ens for alle postvirksomheder, der omdeler post. I den henseende bliver Post Danmark altså ikke stillet ringere i konkurrencen med andre postvirksomheder.
Væsentlige infrastrukturer i postsektoren
Det er vigtigt for konkurrencen i postsektoren, at alle postvirksomheder har lige adgang til væsentlige infrastrukturer i sektoren. Erfaringer fra Sverige har vist, at det er vigtig for konkurrencen, at virksomhederne har lige adgang til:
- Et samordnet adresseændringssystem med gensidige eftersendelsesrutiner. Systemet skal sikre imod, at adgangsbarriererne for nye virksomheder bliver unødigt høje. I en situation uden et samordnet adressesystem må det forventes, at en dominerende postvirksomhed har den fordel, at befolkningen normalt kun vil meddele adresseændring til den. Det vil derfor være ret omkostningsfuldt for nye virksomheder at opbygge og vedligeholde en tilsvarende database. Det bemærkes, at det kun er adgangen til en adresseændringsdatabase, der bør sikres. Andre kundeoplysninger, der eksempelvis kan udnyttes kommercielt til fx markedsføringsformål, skal ikke være omfattet.
- Postbokse i de konkurrerende postvirksomheder. Ikke-adgang til postbokse vil også være en unødig adgangsbarriere for nye postvirksomheder. Hvis der ikke er adgang til postbokse i konkurrerende postvirksomheder, vil kunder i princippet være tvunget til at have en postboks i hvert enkelt postvirksomhed. Da dette næppe vil blive tilfældet, vil en dominerende virksomhed på postmarkedet få en væsentlig konkurrencefordel.
- Tildeling af egne postnumre. Herved får nye virksomheder adgang til at tilbyde kunder lige så attraktive tjenester i forhold til postbokse som Post Danmark.
Erfaringerne fra Sverige viser, at frivillige aftaler mellem postvirksomhederne ikke har været tilstrækkelige, og man har derfor måttet lovgive på området for at øge konkurrencen. Dette er sket ved at give konkurrenter adgang til Posten AB’s infrastruktur. Erfaringerne fra Sverige taler således for, at man samtidig med at åbne markedet for yderligere konkurrence bør sikre alle virksomheder lige adgang til disse infrastrukturer.
Post Danmarks fremtidige strukturelle rammer
Post Danmark adskiller sig fra konkurrerende virksomheder ved, at selskabet er offentligt ejet. Det er derfor nødvendigt at se på, om denne selskabskonstruktion bør ændres i takt med, at postmarkedet bliver mere liberaliseret. Virksomhedsformen som selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at Post Danmark ikke har helt de samme muligheder for at indgå alliancer mv. Post Danmark peger desuden selv på, at virksomheden har flere omkostninger end konkurrerende virksomheder, fordi mange af medarbejderne er tjenestemændsansatte i stedet for at være ansat på almindelig overenskomst.
Siden 1. april 1997 har Post Danmark ikke nyansat medarbejdere som tjenestemænd. Udviklingen i antallet af tjenestemænd har da også siden været for nedafgående, jf. figur 6.8
Figur 6.8: Personaleudviklingen i Post Danmark
Kilde: Post Danmark.
Antallet af ansatte tjenestemænd er allerede faldet med 17 pct. siden 1997. I forbindelse med forslaget om at nedsætte eneretsområdet til 50 g må det vurderes, at Post Danmark ikke vil tabe flere markedsandele, end at den naturlige afgang af tjenestemænd klart vil overstige behovet for personalereduktion. De mange tjenestemænd i Post Danmark betyder dog, at det i de nærmeste år vil være forbundet med betydelige vanskeligheder at privatisere virksomheden på samme måde, som det fx skete med Tele Danmark.
For så vidt angår Post Danmarks selskabsform har Post Danmark ikke lige så frie rammer som sine konkurrenter. Post Danmark er i dag en såkaldt ”Selvstændig Offentlig Virksomhed”. Selvstændigheden svarer stort set til, hvis virksomheden var et aktieselskab. Selskabsformen har dog også visse fordele. Særligt er det lettere fra politisk side at ændre på reguleringen af postsektoren, sålænge Post Danmark er statsejet. Desuden vil det på et senere tidspunkt være lettere at stille specielle krav til Post Danmark, fx krav om tredjepartsadgang, som går ud over de almindelige gældende regler i konkurrenceloven. Denne mulighed kan være relevant, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at konkurrenceforholdene på markedet ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Der kan i givet fald være ønskeligt at kunne stille ekstra krav til Post Danmarks adfærd på markedet.
Det vurderes, at de tiltag, der er foreslået i dette kapitel for at åbne op for mere konkurrence i postsektoren, ikke er mere vidtgående, end at Post Danmark fortsat vil stå meget stærkt i konkurrencen.
BILAG
Posttjenester som naturligt monopol
Hvis der i en sektor er et naturligt monopol, giver det ofte god mening at regulere markedet. Reguleringen skal forhindre, at monopolet misbruger sin stærke position ved bl.a. at tage for høje priser.
Et naturligt monopol opstår i et marked med fri konkurrence, hvis kun én virksomhed på langt sigt kan overleve i ligevægt, og hvis adgangsbarriererne er høje. Et naturligt monopol er derfor bl.a. karakteriseret ved, at omkostningerne ved at producere én ekstra enhed af varen/tjenesten er faldende. Virksomheden har voksende skalafordele.
En bro kan være et eksempel på et naturligt monopol. Det er omkostningsfuldt at bygge broen, men når den er taget i brug, er omkostningerne ved, at en ekstra bil kører over broen ikke særlig store. For at man kan tale om, at broen er et naturligt monopol, skal der dog også gælde, at broen kan tilfredsstille hele efterspørgslen fra markedet. Andre eksempler på naturlige monopoler er jernbanenettet og det lokale telefonnet (det rå kobber).
Der er 3 hovedområder indenfor postsektoren:
- Breve.
- Pakker.
- Eksprespost.
For disse 3 hovedområder omfatter posttjenesten typisk 5 forskellige aktiviteter.
(a) Indsamling - postselskabet modtager brevet (eller pakken) fra kunden fx i postkasser eller på et postkontor, og transporterer så brevet videre til første sorteringspunkt.
(b) Udgående sortering - indsamlet post sorteres i bunder afhængig af postens endelige sorteringspunkt fx det nærmeste posthus, hvor brevet skal afleveres.
(c) Transport - brevet transporteres mellem de to sorteringspunkter.
(d) Indgående sortering - posten bliver sorteret til endelig udbringning.
(e) Udbringning/udlevering - brevet bliver afleveret til den adresserede.
Kæden af aktiviteter kan naturligvis være længere. Hvis brevet fx er sendt mellem to lande, vil kæden oftest indeholde flere sorterings og transportled. Modsat kan kæden også være mindre, fx hvis brevet er sendt lokalt. I det tilfælde vil (b), (c) og (d) kun være en aktivitet. Postaktiviteterne udvikler sig i retning af større sorteringscentre. I Danmark foregår sorteringen således nu i 8 store centre rundt i landet. Opdelingen i udgående og indgående sortering er derfor ved at forsvinde, når man ser på indenlandsk post.
Der er stor forskel på omkostningerne ved de forskellige aktiviteter for postvirksomheden. Det fremgår af tabel 6.3, at omkostningerne ved udbringning af breve udgør ca. 69 pct. af de samlede omkostninger ved posttjenesten (når der ses bort fra overhead). Tallene er dog gennemsnitstal, og de dækker over større variationer. Der er fx større forskelle i omkostningerne ved at udbringe et brev i tætbebyggede områder i forhold til landområder.
Skalafordele
Der findes en række forskellige studier af posttjenesterne i bl.a. USA og England6. Studierne giver et bud på, om hver af de 5 forskellige aktiviteter, som er forbundet med posttjenesten, har voksende skalafordele. Der er stor forskel mellem de forskellige aktiviteter.
Studierne viser, at der i indsamlingsleddet er en vis grad af skalafordele. Det vurderes dog, at disse skalafordele ikke vil udgøre større forhindringer for udviklingen af en effektiv konkurrence, da indsamlingsleddet kun udgør en mindre del af de samlede omkostninger ved brevomdeling.
For sorteringsleddet er konklusionerne blandede. Sortering foregår efterhånden automatisk for den største del af brevmængden. Dette har medført stigende skalafordele. Men omvendt er kapaciteten på den enkelte maskine begrænset til langt under den totale brevmængde. Skalafordelene er derfor relativt hurtigt udtømt i sorteringsleddet.
For transportleddet konkluderer studierne, at der ikke er nævneværdige skalafordele.
De største skalafordele findes i udbringningsleddet. Som man kan se af tabel 6.3 er dette led også det mest omkostningsfyldte og derfor det vigtigste. Skalafordelene afhænger af mængden af breve, der skal udbringes, hvor tæt afleveringsstederne ligger ved hinanden og antallet af breve, der skal afleveres hvert sted.
I de tilfælde, hvor afleveringsstederne ligger langt fra hinanden, og hvor mængden af breve, der skal omdeles, er meget lille, vil skalafordelene være begrænsede. Et ekstra brev vil oftest betyde, at postbudet skal forbi et ekstra afleveringssted, som vil betyde øgede transportomkostninger.
Omvendt vil skalafordelene være store i det tilfælde, hvor mængden af breve, der skal omdeles, er stor. I det tilfælde vil alle afleveringsstederne normalt blive besøgt i forvejen på turen, og et ekstra brev vil derfor ikke forøge omkostningerne ved omdelingen nævneværdigt. Der kan dog være begrænsninger i kapaciteten (fx kan postbudet kun bære et vist antal breve i sin taske), og i sådanne tilfælde vil flere breve ikke give lavere gennemsnitsomkostninger.
Figur 6.9: Marginale omkostninger ved omdeling af breve
|
De gennemsnitlige omkostninger ved omdeling af breve er illustreret i figur 6.9. Figuren illustrerer, at der primært er skalafordele at hente, når postmængden overstiger en vis kritisk masse. Samtidig ses, at skalafordelene er udtømte, når postmængden støder på kapacitetsbegrænsninger.
En række studier viser, at der netop findes skalafordele ved udbringning af breve. Det er bl.a. vist, at omkostningen ved uddeling af breve i USA, i forhold til de totale omkostninger, er signifikant lavere end i Europa, hvor der uddeles langt færre breve pr. indbygger.
Skalafordelene for eksprespost er langt mindre end for breve. Tidsvinduet for eksprespost er meget lille i forhold til den tid, den direkte transport vil tage. Det er derfor oftest ikke muligt at samle en større mængde eksprespost sammen til udbringning - der er ikke tid. Det er derfor meget svært at opnå skalafordele ved udbringningen af eksprespost, en øget mængde eksprespost vil blot betyde et forøget antal udbringningsture.
Skalafordelene ved at udbringe pakkepost er lige som for eksprespost mere begrænsede. Dels vil kapacitetsgrænsen for postbudets taske eller postbilen i sagens natur langt hurtigere blive nået ved pakker end ved breve. Dels kan pakker ofte kun afleveres personligt, da de sjældent kan komme ind ad brevsprækken. Begge dele betyder, at en øget pakkemængde ofte vil betyde et forøget antal udbringningsture.
Konklusionen er således, at der ved omdeling af breve kan være væsentlige skalafordele. Specielt vil der ofte være skalafordele forbundet med udbringningen. For eksprespost og pakkepost er skalafordelene noget mere begrænsede.
Barrierer for indtræden i postsektoren
Store skalafordele for virksomheder retfærdiggør ikke alene, at der er behov for regulering. En virksomhed, der sidder på hele markedet, kan være afskrækket fra at udnytte sin dominerende position, hvis der eksisterer en potentiel trussel udefra om, at andre virksomheder let kan etablere sig på markedet. Disse virksomheder vil netop etablere sig på markedet, hvis der er overnormale profitter at hente på markedet.
Der kan yderligere være en trussel fra substituerbare produkter. Hvis monopol-virksomheden kræver for høje priser, kan kunderne efterspørge andre varer eller tjenester.
En postvirksomheds væsentligste fysiske aktiver er bygninger, køretøjer og sorteringsmaskiner. Navnlig de to sidste faktorer har en kortere levetid. Dette betyder, at de faste omkostninger ved at etablere en postvirksomhed er relativt begrænsede. Det må derfor vurderes, at disse omkostninger ikke udgør en uoverstigelig barriere for at etablere en ny postvirksomhed.
Den største barriere for at etablere en ny postvirksomhed består i at opnå en tilstrækkelig stor volumen af breve eller pakker, så marginalomkostningerne bliver små, jf. de skalafordele, der er at hente på alle tre markeder. Den største barriere for etablering på markedet for nye virksomheder vurderes derfor at være investeringen i kundernes kendskab til virksomheden, investeringen i et godt omdømme og investeringen i et godt varemærke. Væsentlige elementer ved postomdeling er jo netop sikkerheden for, at posten når frem til den rette person, og at posten kommer frem til tiden.
Da skalafordelene på markederne for pakker og eksprespost bliver udtømt relativt hurtigt, vurderes barriererne for indtræden på disse markeder at være begrænsede. På brevmarkedet er skalafordelene noget mere udtalte, og derfor er det væsentlig sværere at opnå et tilstrækkelig brevvolumen.
I lokalområder vil disse investeringer måske ikke være uoverstigelige, men hvis en virksomhed ønsker at tilbyde landsdækkende brevomdeling, vil det kræve store investeringer. For veletablerede virksomheder på fx pakkeområdet, som ønsker at gå ind på området for brevpost, vil disse omkostninger naturligvis ikke være så store.
Brevpost er dog udsat for en del konkurrence fra nære substituerbare tjenester. Blandt disse produkter er telefax, e-mail og internet. I et ureguleret marked må det også forventes, at virksomheder fx indenfor eksprespost vil tilbyde ydelser, der befinder sig i randområdet mellem eksprespost og brevpost.
Det må også forventes, at der kommer konkurrence fra virksomheder, der vil tilbyde andre produkter eller anden service. En ny postvirksomhed kan fx lade være med at tilbyde en dør-til-dør service, men i stedet aflevere posten i en privat postboks (fx opstillet i en dagligvarebutik). Derved skal modtageren selv komme og hente posten, mens postvirksomheden sparer udbringningsleddet. En ny postvirksomhed kan også vælge at tilbyde en anden service end den etablerede postvirksomhed. Fx ved at vælge at udbringe posten på andre tidspunkter (posten leveres om aftenen i stedet for om morgenen), eller kun at udbringe post få dage om ugen i stedet for hver enkelt hverdag. Derved er chancerne for, at den ny postvirksomhed opnår et rimeligt postvolumen langt større.
Sammenfattet må det forventes, at adgangsbarriererne på postområdet er relativt høje for landsdækkende brevomdeling, mens adgangsbarriererne på markedet for lokalpost og for pakke- og eksprespost er noget mindre.
6 Disse studier er bl.a. omtalt i OECD (99) Promoting Competition in Postal Services p. 38-42.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering