• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Konkurrenceredegørelse 2001

Autoreparation

4.5 PRISER OG AVANCER

Nye biler

Priserne på nye biler styres af bilproducenterne, der har mulighed for at opnå forskellige priser i de enkelte lande. Ved prisfastsættelse i det enkelte land tages der udgangspunkt i en vurdering af, hvilken forbrugerpris den specifikke bilmodel kan bære ud fra de lokale præferencer, konkurrenceforhold og bilafgifter. Vurderingen sker i samarbejde med de lokale aktører i det autoriserede net. Dvs. bilimportøren og de autoriserede forhandlere. Herefter regnes tilbage til forhandlerpris ekskl. afgifter. Fra denne pris fastsættes bilimportørens pris til forhandler. Og bilproducentens pris til bilimportøren.

Der er 23 importører af personbiler i Danmark, heraf er 9 datterselskaber af bilfabrikkerne.¹⁸

Forhandleravancen på nye biler har de sidste par år været ca. 8,5 pct. på alle modeller. Dette er en konsekvens af de danske afgiftsregler som beskrevet ovenfor. I Danmark er der ikke priskonkurrence mellem forhandlere inden for samme mærke. Derimod er der aktiv konkurrence mellem bilmærkerne ved salg af nye biler.

Reservedele

Bilimportørerne fastsætter vejledende videresalgspriser for originale reservedele. Heri er indregnet en forhandleravance (rabat), som for de enkelte reservedele varierer fra 20 til 80 pct.¹⁹ Den gennemsnitlige avance er ca. 44 pct., jf. tabel 4.9. Der er ikke større forskel mellem bilmodellerne.

Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at de vejledende priser normalt følges.

Udgiften til stort set de samme reservedele varierer betydeligt mellem de 9 bilmodeller, jf. tabel 4.9. For den dyreste model er udgiften til reservedelskurven over 70 pct. højere end den billigste og 35 pct. højere end gennemsnittet. Det fremgår af Konkurrencestyrelsens undersøgelse, at forskellen ikke er knyttet til de specifikke modeller, men til bilmærkerne. Det bemærkes i den forbindelse, at de 3 første modeller og de 6 sidste modeller er i indbyrdes konkurrence i hver sit segment på markederne for salg af biler. Også inden for samme bilsegment er der betydelige forskelle i prisniveauet for reservedele. Avanceprocenten er som nævnt nogenlunde ens. Baggrunden er derfor forskelle i bilmærkernes prispolitik for originale reservedele²⁰ .

Tabel 4.9: Autoriserede værksteder. Originale reservedele. Priser og forhandleravanceprocent for en kurv på 10 reservedele. 9 bilmodeller

Note 1: Køler, ventilatorrem, luftfilter, oliefilter, bremseklodser, støddæmper, kofanger, forlygte, forskærm og frontrude.
Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

De frie værksteder kan ikke indkøbe originale reservedele direkte hos bilimportøren. Denne indkøbskanal er som følge af det selektive salgssystem forbeholdt de autoriserede værksteder. De frie værksteder kan derfor kun få originale reservedele ved parallelimport eller ved indkøb fra de autoriserede værksteder.

De autoriserede værksteder giver typisk omkring 20 pct. rabat²¹ på den vejledende videresalgspris ved salg af originale reservedele til frie værksteder. Dette indebærer, at indkøbsprisen for originale reservedele gennemsnit er godt 40 pct. højere²² for de frie værksteder i forhold til de autoriserede værksteders indkøbspris.

Tabel 4.10: Frie værksteder. Uoriginale reservedele.1 Priser og forhandleravanceprocent for en kurv på 10 reservedele.2 9 bilmodeller

Note 1: De udvalgte reservedele er forudsætningsvis af samme kvalitet som tilsvarende originale reservedele.
Note 2: Køler, ventilatorrem, luftfilter, oliefilter, bremseklodser, støddæmper, kofanger, forlygte, forskærm og frontrude.
Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

Den gennemsnitlige avanceprocent for uoriginale reservedele leveret fra grossist er 27 pct., jf. tabel 4.10. Avanceprocenten er praktisk taget ens fra mærke til mærke. Undersøgelsen viser i øvrigt, at avanceprocenten heller ikke varierer meget mellem de forskellige reservedele. Avanceprocenten for uoriginale reservedele er således større end de frie værksteders avanceprocent på originale reservedele (20 pct.) men mindre end de autoriserede værksteders avanceprocent på originale reservedele (44 pct.).

Værkstederne sælger kurven af uoriginale reservedele til en udgift, der i gennemsnit er knap 30 pct. lavere end den tilsvarende kurv af originale reservedele. Den gennemsnitlige besparelse varierer dog noget mellem mærkerne (fra 8 til 47 pct.), jf. tabel 4.11.

Det gælder for alle mærker, at uoriginale reservedele er billigere (20-53 pct.) i indkøb for de frie værksteder. Det er navnlig disse værksteder, som anvender uoriginale reservedele.

For et autoriseret værksted er det for nogle mærker ikke billigere at købe uoriginale reservedele fra en uafhængig grossist i stedet for originale reservedele fra bilimportøren. Dette afspejler, at nogle bilmærker anvender en strategi med billige priser på originale reservedele til autoriserede værksteder.

Tabel 4.11: Udgifter til en kurv af 10 uoriginale reservedele i forhold til en kurv af 10 tilsvarende originale reservedele

Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

Værkstedsydelser

Værkstedsydelser kan opdeles i serviceeftersyn, udskiftning af slidte dele og reparationer. Udskiftning af sliddele sker ofte i tilknytning til serviceeftersyn. Hvad angår egentlige reparationer, er det i Danmark karakteristisk, at forsikringsselskaberne er kunder på en stor del af dette marked.²³

Den samlede pris for en værkstedsydelse (fakturabeløbet) er påvirket af flere faktorer, jf. figur 4.3.

En faktor er prisen på de anvendte reservedele. Her spiller det en rolle, om der benyttes originale eller uoriginale reservedele.

Den anden hovedfaktor er prisen på arbejdsydelsen. Denne er igen afhængig af dels tidsfaktoren og dels timeprisen.

Hvad angår tidsfaktoren stiller bilproducenterne kalkulationsredskaber med fabriksnormerede tider for de enkelte værkstedsydelser til rådighed for de autoriserede mærkeværksteder. De frie værksteder har også adgang til kalkulationsværktøj med normerede tider. Kalkulationerne er udarbejdet af værkstedernes brancheforening CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark).

Figur 4.3: Faktorer af betydning for samlet pris på værkstedsydelser

Over 80 pct. af de frie værksteder kalkulerer imidlertid med den faktiske tid, der er medgået til ydelsen. Omvendt anvender ca. 75 pct. af de autoriserede værksteder systemer med normerede tider. Andelen varierer fra 50 til 85 pct. for de forskellige bilmærker.

De frie værksteder har normalt lavere timepriser end de autoriserede værksteder i samme område. I gennemsnit er timeprisen hos frie værksteder 100 kr. lavere, jf. tabel 4.12. Timepriserne er den pris, som værkstederne skal skilte med iht. skiltningsbekendtgørelsen. Timepriserne varierer mellem landsdelene. De højeste er i Storkøbenhavn og Nordsjælland. De laveste er i Nordjylland og Vestjylland.

Tabel 4.12: Værkstedstimepriser. Kr.

Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

Betydningen af de forskellige faktorer, der indgår i prisen på arbejdsydelsen, er illustreret i tabel 4.13 for et såkaldt ”lille serviceeftersyn”. Denne ydelse omfatter kontrol af en række funktioner og udskiftning af olie²⁴ og er nogenlunde den samme for sammenlignelige bilmodeller.

På denne baggrund er det bemærkelsesværdigt, at der er betydelige forskelle i prisen (fakturabeløb for arbejdsydelsen) på lille serviceeftersyn mellem de forskellige mærker, jf. tabel 4.13. Der er store forskelle både i tidsfaktoren og den faktiske timepris.

Den udbredte anvendelse af normerede tider inden for det enkelte mærke kan være en del forklaringen på forskellen i tidsfaktoren. Normtiderne er forskellige fra mærke til mærke. Hovedparten af mærkeværkstederne anvender normtiderne. Normtiderne svarer ikke nødvendigvis til faktisk anvendt tid.

Man skulle ikke forvente, at der er forskelle mellem mærkerne i de gennemsnitlige timepriser. Den gennemsnitlige timepris for hvert mærke skulle være i omegnen af den gennemsnitlige skiltede timepris for autoriserede værksteder. Den er 400 kr., jf. tabel 4.12. For lille serviceeftersyn er den gennemsnitlige timepris for mærkeværkstederne imidlertid 552 kr., jf. tabel 4.13. For nogle mærker er de gennemsnitlige timepriser på lille serviceeftersyn betydeligt større. Det gælder for Opel, Mazda, Toyota og Ford.

Baggrunden for de høje timepriser for lille serviceeftersyn er det såkaldte kategoriprissystem, der anvendes inden for nogle bilmærker. Herved opdeles de forskellige værkstedsydelser i kategorier. De enkelte kategorier tildeles faktorer, som forhøjer den skiltede timepris for de ydelser, der indgår i kategorien.

På fakturaen fremgår alene prisen for ydelsen som en forud fastsat præstationspris. Hverken timepris eller tidsfaktor fremgår.

De frie værksteder anvender ikke systemer med priskategorier. De frie værksteder kalkulerer normalt med faktisk anvendt tid og værkstedstimepris, som fremgår af fakturaen.

Tabel 4.13: Lille serviceeftersyn. Fakturabeløb for arbejdsydelse. Tidsfaktor. 9 bilmodeller

Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse. Note: Gennemsnitlig fakturabeløb og tidsfaktor er beregnet ud fra oplysninger fra et stort antal værksteder. Den gennemsnitlige timepris er herefter beregnet som fakturabeløb/tidsfaktor.

Prisen på arbejdsydelsen ved et lille serviceeftersyn på autoriserede værksteder er i gennemsnit dobbelt så stor som på de frie værksteder, jf. tabel 4.13.

Det skyldes en kombination af to forhold. For det første anvender nogle autoriserede værksteder en tidsfaktor, der er væsentlig større end den, som de frie værksteder anvender. For det andet anvender nogle autoriserede værksteder en timepris, der både er højere end den skiltede timepris og højere end de frie værksteders timepris.

De manglende oplysninger om tidsfaktor og faktisk timepris ved anvendelse af præstationspriser svækker forbrugernes muligheder for at sammenligne mærkeværkstederne med de frie værksteder.

I Konkurrencestyrelsens undersøgelse er der desuden foretaget analyser af en række af udvalgte reparationer. Den samlede pris for en reparation er afhængig af både prisen på reservedele og prisen på arbejdsydelsen. Resultatet af disse analyser svarer til konklusionerne ovenfor vedrørende reservedele og arbejdsydelsen.

Der er således betydelige forskelle mellem mærkerne.

Endvidere har de frie værksteder normalt lavere priser end mærkeværkstederne for tilsvarende reparationer. Størst betydning for forskellen i regningsbeløbet mellem mærkeværksteder og frie værksteder har forskelle i reservedelspriserne. Men de frie værksteder har normalt også lavere priser på arbejdsydelsen.

Der er ikke systematiske forskelle i anvendt tid mellem autoriserede værksteder og frie værksteder. Mærkeværkstedernes særlige status som specialister inden for mærket (særligt udstyr og instruktionsmanualer m.m.) giver sig således ikke generelt udslag i fakturering af mindre tidsforbrug. Forskellen skyldes derfor, at timeprisen er lavere hos de frie værksteder. Forskellen i forhold til mærkeværkstederne bliver særlig stor for de ydelser, hvor de autoriserede værksteder anvender høje kategoripriser.

Litteraturliste

• EU-Kommissionen:
  Rapport om vurderingen af forordning (EF) 1475/95 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrø-rende motorkøretøjer (November 2000)
   
• Hans Degryse and Frank Verboven K. U. Leuven and Centre for Economic Policy Research, London: Car Price Differentials in the European Union:
  An Economic Analysis (November 2000)
   
• Autopolis:
  The Natural Link between Sales and Services (November 2000)
   
• Comité Européen des Assurances:
  Spar Part Price Survey at 1. january 2000 (Juni 2000)
   
• Competition Commission (UK):
  New cars. A report on the supply of new motor cars within the UK.
   
• Finansiel Times. Management Reports:
  The Car Aftermarket in Europe (1996)
   
• Dansk Automobilforhandler Forening (DAF):
  Fakta om biler! (2000)
   
• Konkurrencestyrelsen:
  Aftaler og Priser på Autoområdet (Maj 2001)

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering