Konkurrenceredegørelse 2001 - 2.9 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
2.9 PRISER
Konkurrencesituationen afspejler sig også i prisniveauet. De fleste konkurrenceproblemer fører til en forøgelse af prisniveauet enten gennem en omkostningsforøgelse eller gennem en højere avance. En sammenligning af prisniveauet i Danmark med prisniveauet i udlandet giver derfor en indikation af, hvor der er konkurrenceproblemer i Danmark.
For at kunne sammenligne konkurrencesituationen i forskellige lande skal priserne korrigeres for skatter og afgifter (dvs. der sammenlignes nettopriser). Desuden kræver en international prissammenligning, at forskelle i lønninger afspejler forskelle i produktivitet og at kvaliteten af de varer, der sammenlignes, er nogenlunde ens. Normalt vil disse betingelser være opfyldt for en økonomi, der - som den danske - i længere perioder har haft nogenlunde balance i udenrigshandlen. Danmark har endog haft overskud i 90’erne, hvilket kunne være en indikation af, at omkostnings/produktivitetsforholdet i danske virksomheder er lavere end i omverdenen. Dette gør det endnu mere sandsynligt, at de danske merpriser på hjemmemarkedet er en indikation af utilstrækkelig konkurrence.
Danmark bliver som i tidligere konkurrenceredegørelser sammenlignet med Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. Disse lande og Danmark kaldes i det følgende for EU9-landene.
Landene minder om Danmark på en række punkter, fx BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime, lønniveau samt samfundsstruktur. Endvidere er landene Danmarks største samhandelspartnere og alle er medlemmer af EU.
Boks 2.8: Prissammenligninger mellem lande
Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter, der er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. Eurostats prisindeks indeholder 29 hovedgrupper for varer og tjenesteydelser og 6 hovedgrupper af investeringsgoder. Aggregeringsniveauet er således højt, hvilket betyder, at der indgår mange forskellige slags varer i de enkelte grupper. I priserne er moms og afgifter regnet med. Det betyder, at lande med højt afgiftsniveau får et højere prisniveau. Derfor beregnes her et nettoprisindeks til brug for sammenligninger mellem lande, der har forskellige moms og afgiftssatser. Moms og afgiftsprovenuer og niveauer er opgjort i OECD’s publikationer Revenue Statistics og Consumption Tax Trends. Der er en vis usikkerhed i korrektionen for moms og afgifter. Der er ikke korrigeret for grønne afgifter, men der er fx korrigeret for emballageafgiften på flasker. Det skyldes, at prisniveauerne er opgjort som forholdet mellem købekraftspariteten og valutakursen i de enkelte lande. Variationerne fra år til år kan derfor også være begrundet i valutakursændringer. Varekurve og vægtgrundlag ændres også over tid. Prissammenligningerne foretages for varer og ydelser, der så vidt mulig er identiske for alle lande. Kvaliteten af de varer, der indgår, er derfor i videst muligt omfang ens i landene. Der kan for visse varegrupper indgå mærkevarer/kvalitetsvarer, som er mere populære i nogle lande end andre eller særlige hjemmemarkedsprodukter, som der er særlig efterspørgsel efter i det pågældende land. Alt dette fører til, at der er en ikke ubetydelig usikkerhed forbundet med prissammenligningerne. |
Lige som i sidste års konkurrenceredegørelse må det stadig vurderes, at det gennemsnitlige nettoprisniveau i år 2000 er 5 pct. højere end i de andre udvalgte EU-lande. Det er en smule lavere end i midten af 90’erne, jf. figur 2.9 og 2.10.
Figur 2.9: Det danske nettoprisniveau sammenlignet med Prisniveau Frankrig, UK, Sverige og Finland (EU9=100)
Anm.: Prisniveauet er beregnet som et to års glidende gennemsnit (et år bagud). Belgien, Holland, Italien og Tyskland indgår også i beregningerne og fremgår af figur 9. For hvert år er gennemsnittet for landene sat til 100.
Kilde: Konkurrencestyrelsens beregninger på baggrund af oplysninger fra OECD og Eurostat.
Figur 2.10: Det danske nettoprisniveau sammenlignet med Belgien, Holland, Italien og Tyskland (EU9=100)
Anm.: Prisniveauet er beregnet som et to års glidende gennemsnit (et år bagud). UK, Sverige, Frankrig, Finland indgår også i beregningerne og fremgår af figur 8. For hvert år er gennemsnittet for landene sat til 100.
Kilde: Konkurrencestyrelsens beregninger på baggrund af oplysninger fra OECD og Eurostat.
Spredningen mellem EU9-landene er generelt indsnævret i perioden fra 1993 til 2000. Denne indsnævring kan være en virkning af det indre marked med varernes og tjenesternes frie bevægelighed over grænserne og den stigende globalisering.
Boks 2.9: Fremskrivning af priser
Priserne i 1999 og 2000 er fremskrevet fra 1998 ved hjælp af Eurostats harmoniserede forbrugerprisindeks (Harmonized indices of consumer prices), som viser udviklingen i bruttopriser i 15 EU-lande. Fremskrivningsfaktoren er endvidere korrigeret for valutakursændringer i de 9 lande.
Priserne er opgjort som indeks for hvert år. Ved fremskrivningerne anvendes et gennemsnitligt prisindeks for året. Kurserne er gennemsnitlige årskurser fra Danmarks Nationalbanks statistik. |
En dekomponering af det generelle prisniveau viser, at der er en række produkter, hvor de danske priser ligger betydeligt over EU9-gennemsnittet. Dette gælder fx for læskedrikke, autoreservedele, fyringsolie, bøger, aviser og magasiner, jf. tabel 2.8.
Tabel 2.8: Nettoprisniveau i Danmark for varegrupper med priser højere end gennemsnittet i EU9
Varegruppe | Prisniveau i Danmark i forhold |
Autoreservedele | 130 |
Læskedrikke | 130 |
Fyringsolie | 124 |
Bøger, aviser og magasiner | 120 |
Restaurant, hotel mv. | 116 |
Personlig pleje mv. | 116 |
Autodiesel | 116 |
Andre husholdningsgoder | 114 |
Brød, mel og gryn mv. | 113 |
Alkoholiske drikke | 113 |
Kollektiv transport | 111 |
Tobaksvarer | 111 |
Frugt, grønt og kartofler | 108 |
Undervisning og børneinstitutioner | 108 |
Kød | 107 |
Fritidsudstyr | 107 |
Olie og fedt | 107 |
Skotøj | 106 |
Medicin og sundhed | 104 |
Hvidevarer, el-apparater | 104 |
Benzin | 101 |
Anm.: Datamaterialet i tabellen indeholder for hver varegruppe de nyeste oplysninger, som Konkurrencestyrelsen er i besiddelse af.
Kilde: Eurostat, OECD og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger.
På nogle af de områder, hvor priserne er højere i Danmark end i EU9, er brancherne underlagt regulering. Dette gælder fx læskedrikke, hvor det danske returflaskesystem begrænser adgangen for udenlandske konkurrenter.
Andre områder er kendetegnet ved, at priserne enten direkte eller indirekte er politisk bestemte gennem offentlige tilskud. Dette gør sig bl.a. gældende inden for kollektiv transport samt inden for undervisning.
Det danske bogmarked er blevet delvist liberaliseret pr. 1 januar 2001. Den eneret, som forlæggerne og boghandlerne hidtil har haft til hhv. at udgive og sælge bøger i Danmark er faldet bort og forlagene kan fremover vælge, om nye udgivelser skal sælges til faste eller frie priser.
Markederne for aviser og magasiner er også kendetegnet ved fastprissystemer i form af bindende videresalgspriser, som er fortrykt på avisen eller magasinet. Desuden er der sproglige og kulturelle barrierer for udenlandske produkter, som hæmmer de udenlandske virksomheder i at konkurrere effektivt inden for bøger, aviser og magasiner.
Da detailhandlen har øget forbrugernes muligheder for at få frisk frugt og grønt hele året rundt, og fordi mulighederne for at dyrke frugt og grønt er begrænsede i Danmark pga. klimatiske forhold, må en stor del af varerne importeres. Dette kan medvirke til at gøre frugt og grønt dyrere i Danmark end i resten af Europa.
De høje priser på fyringsgasolie hænger sammen med, at olien leveres i mindre mængder i Danmark, og der er flere serviceydelser (fx leverancer hele døgnet) forbundet med leverancerne i Danmark end i de andre lande. Dette skyldes bl.a. den høje koncentration, som gør det attraktivt for virksomhederne at konkurrere på andre forhold end prisen.
Den høje danske pris på autodiesel skyldes til dels den danske tankstationstruktur, hvor der er en del mindre tankstationer, hvilket ligeledes hænger sammen med konkurrenceforholdene.2
De høje priser på autoreservedele skyldes stærke konkurrencebegrænsninger, jf. kapitel 4.
Gennemgangen af de enkelte varegrupper bekræfter, at hovedforklaringen på det samlede prisspænd på 5 pct. er manglende konkurrence. En mindre del - mindre end 2 procentenheder - kan henføres til lønforhold og sektorspecifik regulering, jf. Konkurrenceredegørelse 2000.
Der er dog også en række produkter, hvor de danske priser er lavere end gennemsnittet af EU9-landene. Dette gælder fx personbiler, elektricitet, kommunikation, rejser, kultur og service, jf. tabel 2.9.
Tabel 2.9: Nettoprisniveau i Danmark for varegrupper med priser lavere end gennemsnittet i EU9
Varegruppe | Prisniveau i Danmark i forhold |
Postforsendelser af breve | 99 |
Andre fødevarer | 98 |
Mælk, ost og youghurt 1 | 98 |
Drift af transportmidler | 97 |
Fisk | 95 |
Møbler og gulvbelægning | 91 |
Tekstil | 88 |
Boligtekstil | 87 |
Rejser, kultur og service | 86 |
Kommunikation | 83 |
Elektricitet | 82 |
Personbiler | 81 |
Anskaffelse af transportmidler | 76 |
Anm.: Datamaterialet er for hver varegruppe baseret på nyeste oplysninger, som Konkurrencestyrelsen er i besiddelse af.
Note 1: Prisen for Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og UK.
Kilde: Eurostat, OECD og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger.
Priserne på indkøb af nye personbiler ligger betydeligt under prisniveauet i de andre lande. Dette skyldes, at producenterne sælger bilerne billigere i Danmark, hvor afgifterne er høje. Priserne er dog ikke korrigeret for rabatter. I nogle lande er det normalt, at forbrugerne får en betydelig rabat, når de køber biler.
En række kulturelle tilbud inden for rejser, kultur og service er subsidieret for at sikre tilgængeligheden for alle, hvorved priserne ikke afspejler markedsprisen på ydelserne.
De danske elektricitetspriser er lave på trods af den stigende andel ”grøn” strøm, som fordyrer elregningen. Elpriserne har i de senere år været endnu lavere i Sverige og Norge pga. store nedbørsmængder, som gør produktion af el ved hjælp af vandkraft billig, men til gengæld er priserne i det meste af Central-europa højere end i Danmark.
En væsentlig grund, til at nettoprisen på kommunikation er lavere end EU9- gennemsnittet, er liberaliseringerne inden for telesektoren. Liberaliseringerne er sket tidligere i Danmark end krævet i teledirektiverne, og det har medvirket til at skærpe konkurrencen.
De danske priser på byggeri ligger væsentligt over niveauet for EU9, jf. tabel 2.10 og kapitel 3.
Tabel 2.10: Dansk prisniveau for investeringsgoder i forhold til EU9
Varegruppe | Prisniveau i Danmark i forhold |
Boligbyggeri | 126 |
Erhvervsbyggeri | 112 |
Anlægsbyggeri | 108 |
Transportudstyr | 95 |
Ikke-elektriske maskiner | 115 |
Elektriske maskiner | 110 |
Note: Datamaterialet er for hver varegruppe de nyeste oplysninger, som Konkurrencestyrelsen er i besiddelse af.
2 Analyse af danske benzin- og oliepriser, jf. www.ks.dk, maj 2000.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering