Konkurrenceredegørelse 2001 - 2.5 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
2.5 MOBILITET
Det er ikke kun nye og etablerede virksomheder, som konkurrerer mod hinanden. Etablerede virksomheder konkurrerer selvfølgelig også mod hinanden. Er konkurrencen skarp i en branche, vil virksomheder, som ikke er effektive, miste markedsandele. Er der derimod en fælles forståelse blandt virksomhederne om deling af markedet, kan mindre effektive virksomheder fastholde deres markedsandele i en længere periode.
Antallet af markedsandele, som hvert år”skifter ejer”, er derfor en indikator for, hvor skarp konkurrencen er. Dette kan måles ved mobilitetsindekset. En høj værdi af indekset indikerer, at konkurrencen er skarp blandt virksomhederne.
Boks 2.4: Mobilitetsindeks
Indekset beregnes som summen af ændringer i markedsandelen for hver virksomhed mellem to perioder.
n er antallet af virksomheder i branchen t er år s er markedsandelen for den enkelte virksomhed angivet som pct. Indekset har en værdi mellem 0 og 100. 0 svarer til et fuldstændig statisk marked, hvor det er de samme virksomheder, der er på markedet i to år og med ens markeds andele i begge år. 100 svarer til, at ingen af de aktører, der havde en markedsandel i år 1, er på markedet i år 2. Et index mellem 0 og 100 viser “hvor mange” markeds andele, der har flyttet sig mellem to år. I de beregnede mobilitetsindeks optræder der en række meget høje indeks i brancher, hvor der reelt ikke er foregået nogle væsentlige ændringer på markedet. Dette skyldes tekniske forhold i statistikken, fx at enkelte virksomheder skifter branche eller registreringsnummer. For at korrigere for de meget høje og urealistiske mobilitetsindeks er alle indeks over 30 udeladt, og mobilitetsindeksene er vægtet sammen ved hjælp af omsætningen. |
Den gennemsnitlige mobilitet i den danske økonomi faldt fra 14,5 i 1998 til 13,6 i 1999. I 1998 var mobiliteten inden for fremstillingserhvervene større end inden for service, mens mobiliteten næsten var ens for begge erhverv i 1999, jf. figur 2.4.
Figur 2.4: Mobilitet i hovedsektorer
Anm.: Det er et års glidende gennemsnit. Servicesektoren omfatter også bygge- og anlægsvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik.
En sammenligning af mobilitetsindeksene i Danmark, Sverige og Finland viser, at mobiliteten blandt de danske virksomheder er på niveau med mobiliteten i de to andre lande, jf. figur 2.5.
Figur 2.5: Mobilitet i de nordiske lande
Anm.: Mobilitetstallene er for 1998. Servicesektoren omfatter også bygge- og anlægsvirksomhed.
Kilde: De nordiske konkurrencemyndigheder.
Blandt fremstillingserhvervene er mobiliteten højest blandt de svenske virksomheder og lavest blandt de finske, mens det modsatte er tilfældet for serviceerhvervene.
I brancher, hvor mobiliteten i Danmark er lavere end det nordiske gennemsnit, kan konkurrencen være svagere i Danmark end i de andre nordiske lande. Mobiliteten er lavere i Danmark end i resten af norden inden for fx fremstilling af låse og metalbeslag, engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv., og fremstilling af færdigblandet beton, jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3: Brancher, hvor mobiliteten er 5 pct.-enheder lavere end det nordiske gennemsnit
Branche | Mobilitet | Nordisk |
Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. | 6,1 | 15,9 |
Garverier | 7,8 | 17,2 |
Fremstilling af færdigblandet beton |
|
|
Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen beklædningsartikler | 12,3 | 19,9 |
Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til bygge- og anlægsvirksomhed | 12,0 | 19,1 |
Fremstilling af aksler, lejer og udvekslinger | 5,0 | 11,9 |
Tæppefabrikker | 3,5 | 9,9 |
Fremstilling af låse og metalbeslag | 6,2 | 12,6 |
Fremstilling af stole og andre siddemøbler | 10,5 | 16,8 |
Engroshandel med værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ | 9,0 | 14,9 |
Anm.: Der findes kun data for Danmark, Sverige og Finland. Brancherne er valgt ud, hvis det danske mobilitetsindeks er 5 pct.-enheder lavere end det nordiske gennemsnit, og branchens omsætning i alle de tre lande er over 100 mio. kr.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering