Konkurrenceredegørelse 2001 - 2.4 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Konkurrenceredegørelse 2001

Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

2.4 ADGANGSBARRIERER

Adgangsbarrierer betyder, at det er svært at starte en ny virksomhed. Dette kan føre til svagere konkurrence, fordi de etablerede virksomheder bliver beskyttet imod nye konkurrenter. Adgangsbarrierne kan bl.a. bestå i offentlig regulering, kontrakter med lang løbetid, mærkevarefordele, store krav til indskud af kapital og viden, eller at de virksomheder, som allerede er på markedet, holder nye virksomheder ude.

Er der kun en beskeden tilgang af nye virksomheder til en branche, kan det tyde på, at der er adgangsbarrierer. Iværksættere eller etablerede virksomheder i an-dre brancher finder derfor omkostningerne ved at etablere sig i en branche for store i forhold til den forventede fortjeneste.

Men tilgangen af nye virksomheder kan også være lav, selvom der ikke er adgangs-barrierer, nemlig hvis konkurrencen i en branche er så skarp, at det ikke er profitabelt at etablere sig. Dette er dog ikke den almindelige årsag til få nye virksomheder i en branche.

Den generelle konjunkturudvikling påvirker også antallet af nye virksomheder i en branche. Under en højkonjunktur startes normalt flere nye virksomheder, idet den forventede rentabilitet er højere, og den forventede tilbagebetalingstid for etableringsomkostninger er lavere.

Etableringsraten for servicevirksomhed er højere end for fremstillingsvirksomhed, jf. figur 2.3. Andelen af nye virksomheder blandt fremstillingserhvervene har ligget stabilt mellem 3 pct. og 4 pct., mens andelen af nye virksomheder blandt serviceerhvervene steg fra godt 6 pct. i 1993 til over 7 pct. i 1994-95 og 1997-98.

Figur 2.3: Nye virksomheder inden for fremstilling og service

Figur 2.3: Nye virksomheder inden for fremstilling og service

Anm.: Servicesektoren omfatter også bygge- og anlægsvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Firmastatistik og Tilgang af nye virksomheder.

I 1998 var andelen af nye virksomheder blandt fremstillingserhvervene lavest in-den for fremstilling af kemiske råstoffer, husholdningsapparater, maskiner til ge-nerelle formål, skibsmotorer, kompressorer mv. og papirindustrien, jf. tabel 2.2.

Blandt serviceerhvervene var andelen af nye virksomheder lavest inden for ser-vicestationer, skibsfart, renovationsvæsen, engroshandel med korn, foderstof, levende dyr mv. og advokatvirksomhed.

En væsentligdelafforklaringen pådenmindretilgang tilfremstillingssektorenerhøje kapitalkrav, dvs. at aktivernes omsætningshastighed er lav,jf.boks 2.3 og tabel 2.2.

Boks 2.3: Kapitalkrav

Kravet til kapital kan måles ved aktivernes omsætningshastighed. Aktivernes omsætningshastighed beregnes som nettoomsætningen i forhold til den samlede balance. Dvs. hvor meget, der bliver omsat for hver krone, der er skudt ind i virksomheden. Aktivernes omsætningshastighed er beregnet på baggrund af oplysninger fra Købmandstandens Oplysningsbureau.

Tabel 2.2: De 5 brancher i hhv. fremstilling og service, der havde den laveste andel af nye virksomheder i 1998

Branche

Nye virksom-
heder i pct.

Aktivernes
omsætnings-
hastighed

Fremstilling i alt

3,66

1,17

Fremstilling af kemiske råstoffer

0,00

0,66

Fremstilling af husholdningsapparater

1,35

1,33

Papirindustri

1,59

1,18

Fremstilling af maskiner til generelle formål

1,68

1,13

Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv.

1,69

0,87

Service i alt

7,29

1,47

Servicestationer

0,91

9,35

Skibsfart

1,50

0,69

Renovationsvæsen

2,04

0,68

Engroshandel med korn, foderstof, levende dyr mv.

2,14

2,32

Advokatvirksomhed

2,44

0,73

Anm.: Forsyningsvirksomhed er udeladt.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Firmastatistik, Tilgang af nye virksomheder og Gererel regnskabs-statistik for byerhverv og Købmandsstandens Oplysningsburau.

En del af de brancher, hvor andelen af nye virksomheder er lav, stiller store krav til indskud af kapital. Det kræver derfor relativt store investeringer at etablere sig i disse brancher, som også er kendetegnet ved relativt få virksomheder. Det gæl-der bl.a. inden for fremstilling af kemiske råstoffer og fremstilling af skibs-motorer, kompressorer mv.

Har en branche både en lille tilgang og et lille kapitalkrav, tyder det på, at adgangsbarriererne må skyldes andre forhold end et stort indskud af kapital, som fx stordriftsfordele. Dette gælder bl.a. for engroshandel med korn, foder-stof, levende dyr mv., jf. tabel 2.2.

Tallene afspejler også, at Danmark er i gang med en bevægelse fra et industri-samfund over mod et servicesamfund - fremstillingserhvervene stagnerer, mens antallet af servicevirksomheder vokser. En del af stigningen inden for serviceerhvervene skyldes et stigende antal nye IT-konsulentvirksomheder.1

1 Se ”Iværksættere i 1990’erne”, Erhvervsfremmestyrelsen april 2001.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering