Konkurrenceredegørelse 2001 - 2.10 Konkurrenceintensiteten i d

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Konkurrenceredegørelse 2001

Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

2.10 KONKURRENCESITUATIONEN I DE KONKURRENCESVAGE BRANCHER

På baggrund af de indikatorer for konkurrencens styrke, der er beskrevet i de foregående afsnit, er der - i lighed med tidligere år - foretaget en samlet vurdering af, i hvilke brancher, konkurrencen er utilstrækkelig.

Siden sidste konkurrenceredegørelse er det indgået i regeringens erhvervsstrategi, .dk21, at antallet af konkurrencebegrænsede brancher skal halveres frem til år 2010.

Som led i arbejdet med at vurdere, om markeder er velfungerende (jf. afsnit 1.2), har styrelsen på denne baggrund indledt et arbejde, som skal lede til en gradvis mere objektiv metode til at definere, hvornår en branche kan karakteriseres som konkurrencebegrænset.

I en simpel optælling må der korrigeres for, at der nu anvendes de såkaldt 4- cifrede NACE-branchekoder. Alene som følge af den mere detaljerede opdeling af brancherne er sidste års 56 brancher blevet til 74. Fx var hele bygge- og anlægssektoren sidste år talt som en enkelt branche. I år anvendes en mere detaljeret opdeling, som betyder, at der blot inden for bygge- og anlægssektoren findes 14 brancher.

Ud over de indikatorer, der er beskrevet ovenfor, indgår der yderligere to indikatorer i konkurrencevurderingen. For det første er branchernes grad af selvregulering vurderet, jf. boks 2.10. Selvregulering er ikke nødvendigvis negativ - i forbrugerpolitisk sammenhæng kan det være positivt, at brancher selv etablerer klagenævn og branchestandarder, men undertiden går en sådan selvregulering hånd i hånd med, at konkurrencen mellem virksomhederne er mindre hård.

Boks 2.10: Selvregulering

En branche er defineret som selvreguleret, hvis branchen opfylder en af følgende betingelser:

  • Der eksisterer et klage/ankenævn.
  • Forbrugerombudsmanden har udstedt retningslinjer eller vejledninger.
  • Der kræves en tilladelse/autorisation, jf. Konkurrenceredegørelse 1997, side 58.
  • Der er en kollegial regulering: Konkurrenceredegørelse 1997, side 68-69.
  • Branchens andel af anmeldte konkurrencebegrænsende aftaler udgør mere end branchens andel af BFI i den private sektor, jf. Konkurrenceredegørelse 1999, side 46.

Hvis et af de opstillede kriterier er opfyldt, har branchen fået en markering i kolonnen for selvregulering i tabel 2.11.

For det andet er det vurderet, i hvilket omfang, konkurrencen i brancherne er reduceret som følge af offentlig regulering, jf. boks 2.11. Normalt vil den offentlige regulering ikke have som formål at reducere konkurrencen, men snarere at sikre fordelingspolitiske mål om ens priser, om høj garanteret kvalitet eller om forsyningssikkerhed. Men disse former for regulering vil næsten altid begrænse konkurrencen.

Boks 2.11: Offentlig regulering

Den væsentligste regulering er adgangsbarrierer, som stammer fra, at antallet af virksomheder er antalsmæssigt reguleret (der er ikke taget hensyn til brancher, hvor erhvervsudøvelse kræver faglige kvalifikationer, fx i form af en givet eksamen). For enkelte brancher er reklamering forbudt, hvilket hæmmer markedsadgangen for nye virksomheder, jf. Konkurrenceredegørelse 1997, side 60, 63 og 73. En tredje form for offentlig regulering er hjemmel til bindende videresalgspriser i bog-, avis-, tobaks- og medicinalindustrien. Bryggerier og mineralvandsfabrikker er medtaget på grund af returemballageordningerne. Betalingsformidling er medtaget pga. forbuddet mod opkrævning af gebyr hos detailhandelen, som forhindrer, at PBS påføres konkurrence. Endelig er autoreparation medtaget pga. virkningerne af EU´s gruppefritagelse vedr. distribution af biler, jf. kap. 4.

Selv om ingen af de beskrevne indikatorer hver for sig kan give et eksakt eller sikkert billede af konkurrenceforholdene, så vil det ofte være et tegn på manglende konkurrence, hvis flere af indikatorerne peger i samme retning, jf. boks 2.12.

Boks 2.12: Udpegning af brancher med utilstrækkelig konkurrence

Udpegningen af brancher med utilstrækkelig konkurrence er baseret på konkurrenceindikatorerne samt selv- og offentlig regulering.

  • En markering i kolonnen for offentlig regulering betyder, at branchen opfylder betingelserne i boks 11 for at være offentlig reguleret.
  • En markering i kolonnen for selvregulering betyder, at branchen opfylder betingelserne for selvregulering i boks 10.
  • En markering i kolonnen for koncentration betyder, at de fire største virksomheders samlede markedsandele er over 75 pct. målt ved det ukorrigerede rateindeks.
  • En markering i kolonnen for importkorrigeret koncentration betyder, at de fire største virksomheders samlede markedsandele korrigeret med importkvoten er over 50 pct.
  • En markering i kolonnen for nordisk koncentration betyder, at koncentrationen i branchen er 5 pct. enheder højere end det nordiske gennemsnit.
  • En markering i kolonnen for tilgang af virksomheder betyder, at den relative tilgang af nye virksomheder er 50 pct. lavere end gennemsnittet i hovederhvervet, dvs. fremstilling eller service.
  • En markering i kolonnen for mobilitet betyder, at branchens mobilitetsindeks er lavere end 10.
  • En markering i kolonnen for nordisk mobilitet betyder, at branchens mobilitetsindeks er 2 pct. enheder lavere end det nordiske gennemsnit.
  • En markering i kolonnen for spredning i produktivitet betyder, at spredningen mellem virksomhedernes produktivitet inden for en branche er 25 pct. større end det danske gennemsnit.
  • En markering i kolonnen for nordisk spredning i produktiviteten betyder, at branchens spredning i produktivitet er 10 pct. højere end gennemsnittet i de nordiske lande.
  • En markering i kolonnen for lønpræmie betyder, at lønpræmien i branchen er 15 pct. højere end lønpræmien i møbelindustrien.
  • En markering i kolonnen for afkastningsgrad betyder, at branchens afkastningsgrad er 50 pct. højere end den gennemsnitlige afkastningsgrad i Danmark.
  • En markering i kolonnen for nordisk afkastningsgrad betyder, at branchens afkastningsgrad er 20 pct. højere end branchens nordiske gennemsnit.
  • En markering i kolonnen for priser betyder, at priserne på de varer, som branchen handler med er mere end 3 pct. enheder over gennemsnittet i EU9.

De forskellige indikatorer er blevet vægtet sammen, hvor offentlig regulering og priser har fået vægt 3. Koncentration, mobilitet og afkastningsgrad har fået vægten 2, mens resten har fået vægten 1.

De enkelte konkurrenceindikatorer er sammenvejet med vægte, der afspejler en vurdering af de enkelte indikatorers teoretiske betydning og af den statistiske sikkerhed, hvormed de kan opgøres.

En sådan sammenvejning af indikatorerne leder til, at en del brancher ryger ud og andre ind i oversigten i forhold til den tilsvarende oversigt i Konkurrenceredegørelse 2000. Styrelsen har dog fastholdt 18 brancher i oversigten på baggrund af styrelsens helhedsvurdering af konkurrenceforholdene. I flertallet af disse brancher har Konkurrencerådet givet påbud om ændring af aftaler eller ophør af misbrug af dominerende stilling, eller Konkurrencestyrelsen har indstillet til Bagmandspolitiet, at der rejses bødesag. De brancher, der indgår i oversigten på denne baggrund, er i tabellen mærket med en * i kolonnen yderst til højre. Det er styrelsens mål at fortsætte arbejdet med indikatorsystemet, så også denne del af vurderingen kan foretages mere præcist.

I den samlede vurdering i tabel 2.11 indgår 69 brancher. Målet for de kommende års opfølgning på .dk21 vil være, at dette antal skal halveres frem til 2010.

Tabel 2.11: Brancher med tegn på manglende konkurrence

Branche

O

S

K

iK

nK

T

M

nM

SP

nSP

L

A

nA

P

V

Råstofudvinding

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvinding af råolie og naturgas

*

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saltudvinding

*

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nærings- og nydelsesmidler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sukkerfabrikker og -raffinaderier

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

 

Svine- og kreaturslagterier

 

*

*

*

*

 

*

*

 

 

*

*

 

*

 

Bryggerier

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

 

Mineralvandsfabrikker

*

*

*

*

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Fremstilling af råolie og fedtstoffer

 

*

*

 

*

 

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Mejerier mv.

 

*

*

*

*

 

 

*

 

 

*

*

 

 

 

Tobaksfabrikker

*

*

*

*

 

 

*

 

 

 

 

*

 

*

 

Læderindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sko- og træskofabrikker

 

 

 

 

*

*

*

 

 

 

 

*

 

*

 

Papir og grafisk virksomhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivelse af bøger, brochurer mv.

*

 

 

 

 

 

 

*

*

 

*

 

 

*

 

Udgivelse af dagblade

*

 

 

*

*

 

*

 

 

 

*

 

 

*

 

Udgivelse af distriktsblade samt magasiner

*

 

 

 

 

 

*

*

 

 

*

*

 

*

 

Reproduktion af lydoptagelser

 

 

*

*

*

 

 

 

*

 

*

*

 

 

 

Kemisk industri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Industrigasser

 

*

*

*

 

*

 

 

 

 

*

*

 

 

 

Farmaceutiske råvarer

*

*

 

 

 

 

*

 

 

 

*

*

 

*

 

Fremstilling af kunstgødning mv.

 

*

*

 

 

*

 

 

 

 

*

 

 

 

*

Byggematerialer og lerindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Glasuldsfabrikker

 

*

*

*

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Cementfabrikker

 

*

*

*

 

 

*

 

 

 

 

*

 

*

 

Mørtelværker

 

*

*

*

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Teglværker

 

*

*

*

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

*

Keramiske husholdningsartikler mv.

 

*

*

*

*

 

*

*

*

 

 

 

 

 

 

Færdigblandet beton

 

*

 

*

*

 

*

*

 

 

 

 

 

*

 

Asfalt-, tagpap- og stenuldsfabrikker mv.

 

*

 

*

 

 

*

 

 

 

 

 

 

*

*

Låse og metalbeslag

 

 

 

 

 

 

*

*

 

 

 

*

*

*

 

Rør og slanger af plast

 

 

 

 

*

 

 

 

 

 

 

*

*

*

*

Fremstilling af elektriske apparater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektriske husholdningsapparater

 

*

*

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

*

 

Isolerede ledninger og kabler

 

 

*

 

*

 

*

*

*

*

 

 

*

*

 

Afbrydere, relæer og sikringer

 

 

*

 

*

 

*

*

 

*

 

 

*

*

*

Møbelindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Madrasfabrikker

 

 

*

*

 

*

 

 

 

 

 

*

*

 

 

Fremstilling af køkkeninventar mv

 

 

 

 

 

*

*

*

 

 

 

*

*

*

 

Forsyningsvirksomnhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gasforsyning

*

*

*

*

 

 

*

*

 

 

 

*

 

*

 

Varmeforsyning

*

*

 

 

 

*

*

 

 

 

*

 

 

 

 

Elforsyning

*

*

 

 

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vandforsyning

*

*

 

*

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

 

Bygge- og anlægsvirksomhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tagdækningsvirksomhed

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

*

*

Elektrikere

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

*

*

VVS-installatører mv.

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

*

*

Tømrere- og bygningssnedkere

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

*

*

Maler- og glarmesterforretninger

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

*

*

Engroshandel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Engroshandel med byggematerialer

 

 

 

 

*

*

*

 

 

*

*

*

 

*

 

Engroshandel med tobaksvarer

 

 

*

*

 

 

*

 

 

*

 

 

 

*

 

Detailhandel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Apoteker

*

*

 

 

 

 

*

 

 

 

 

 

 

*

 

Medicinsk og ortopædiske artikler

 

*

 

 

 

 

*

 

 

 

 

*

 

*

*

Supermarkeder og varehuse

*

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

*

Detailhandel med byggematerialer

 

 

 

 

*

*

*

 

 

 

 

*

 

*

 

Transport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bus- og S-togstrafik mv.

*

*

 

 

*

*

 

 

*

 

 

 

 

*

 

Rørtransport

 

 

*

*

 

 

*

 

 

*

*

 

 

 

 

Taxikørsel

*

*

 

 

 

*

 

 

 

 

 

*

 

 

*

Rederivirks., fragt-, færge- og passagerfart

*

*

*

*

*

*

 

*

*

 

*

 

 

*

 

Ruteflyvning

*

*

*

*

 

 

*

 

 

*

 

 

 

*

 

Lufthavne mv.

*

 

*

*

 

*

*

*

 

 

*

 

 

 

 

Finansiel virksomhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengeinstitutter

 

*

*

*

 

 

*

*

 

 

 

 

 

 

 

Pensionsforsikring

 

*

*

*

 

 

*

*

*

 

*

 

 

 

 

Livsforsikring

 

*

 

*

 

 

*

 

*

 

*

 

 

 

 

Realkreditinstitutter

*

*

 

 

 

 

*

 

 

 

*

*

 

 

 

Betalingsformidling

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Liberale erhverv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advokatvirksomhed

*

*

 

 

 

*

 

 

 

 

 

*

*

 

 

Tandlæger og tandteknikere

*

*

*

*

*

*

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Læger

*

*

 

*

*

*

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Dyrlæger

*

*

 

 

 

*

*

*

 

 

 

 

 

*

 

Sundhedsvæsen i øvrigt

*

*

 

 

 

*

 

 

 

 

 

*

 

*

 

Andre serviceerhverv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kørelærere

 

*

 

 

 

 

 

 

 

*

 

*

 

 

*

Autoreparation

*

 

 

 

 

 

 

*

 

 

 

 

 

*

*

Postvæsen

*

 

 

*

 

 

*

 

 

*

*

 

 

 

*

Telekommunikation

*

*

*

*

*

 

 

 

*

*

 

 

 

 

 

Lossepladser og forbrænding

*

*

 

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

Teknisk afprøvning og analyse

*

*

 

 

 

 

*

*

 

*

*

*

 

 

 

Radio- og tv-virksomhed

*

*

*

*

 

*

 

*

 

 

 

 

 

 

 

Note: O står for offentlig regulering, S står for selvregulering, K står for koncentration, iK står for importkorrigeret koncentration, nK står for nordisk koncentration, T står for tilgang, , M står for mobilitet, nM står nordisk mobilitet, SP står for spredning i produktivitet, nSP står for spredning i den nordiske produktivitet, L står for lønpræmier, A står for afkastningsgrad, nA står for nordisk afkastningsgrad, P står for priser og endelig V står for Konkurrencestyrelsens vurdering.

Indførelsen af indikatorsystemet har ført til, at der er kommet nye brancher på listen over brancher med tegn på manglende konkurrence.

Ud over opdelingen af bygge og anlægssektoren i undersektorer er de nye brancher fremstilling af råolie og fedtstoffer, sko- og træskofabrikker, keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande, elektriske husholdningsapparater, madrasfabrikker, fremstilling af køkkeninventar, varme- og vandforsyning, engroshandel med tobaksvarer, detailhandel med byggematerialer, rørtransport, pensions- og livsforsikring, advokatvirksomhed, kørelærere og teknisk afprøvning og analyse.

 

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering