Konkurrenceredegørelse 2001 - 2.1 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
2.1 RESUMÉ
Konkurrence er ikke en entydig størrelse, som man kan beskrive blot med et enkelt mål. Man bliver derfor nødt til at vurdere konkurrencesituationen ud fra en række indikatorer som koncentration, tilgang af nye virksomheder, mobilitet, fortjeneste, lønpræmier og priser. Hvert af disse mål er usikre. Men samlet kan de give et billede af, om konkurrencen er skarp eller svag i forhold til udlandet, over tid og på brancheniveau.
Konsekvenserne af manglende konkurrence er mange - men de to vigtigste er lavere produktivitet og manglende fornyelse, jf. afsnit 2.2.
Udviklingen i koncentrationen i den danske økonomi gennemgås i afsnit 2.3, hvor de brancher, som er mere koncentrerede i Danmark end i de øvrige nordiske lande, bliver udpeget.
I afsnit 2.4 beskrives adgangen til de enkelte erhverv.
Konkurrencen om markedsandele beskrives i afsnit 2.5 ved mobilitetsindekset både i den danske økonomi generelt og i forhold til de øvrige nordiske lande, mens forskelle i produktivitet mellem brancher og internationalt fremgår af afsnit 2.6.
I afsnit 2.7 gennemgås indtjeningsforholdene, mens det i afsnit 2.8 er undersøgt, om der er forskelle mellem den løn, som en medarbejder med samme kvalifikationer får i forskellige brancher.
I afsnit 2.9. sammenlignes de danske priser med priserne i en række europæiske lande.
I afsnit 2.10. sammenfattes de enkelte indikatorer. I dette års Konkurrenceredegørelse er der identificeret 69 brancher, hvor der kan være konkurrenceproblemer. Dette er 13 flere end sidste år. Dette skyldes ikke, at konkurrenceproblemerne i den danske økonomi er vokset, men en mere detaljeret sektoropdeling.
Den samlede vurdering på baggrund af alle indikatorerne er, at konkurrenceintensiteten i den danske økonomi stadig må vurderes som mindre skarp end i resten af Europa. Det kan umiddelbart overraske på baggrund af, at konkurrenceloven i de seneste år er strammet to gange (1997 og 2000). Det bør imidlertid tages i betragtning, at de fleste indikatorer, herunder både regnskabs- og nationalregnskabstal, indsamles med flere års forsinkelse. Det, man kunne kalde erhvervslivets konkurrencekultur, ændres endvidere næppe fra dag til dag. Der er dog flere ”mikroeksempler” på stigende konkurrence og begrundet håb om, at forandringerne inden længe afspejles på makroniveau. Målsætningen i regeringens erhvervsstrategi .dk21 er, at konkurrenceintensiteten i dansk økonomi øges, så den i 2010 svarer til resten af Europa. Det er endvidere et mål, at antallet af konkurrencebegrænsede erhverv halveres.
I de seneste år er samarbejdet mellem de nordiske landes konkurrencemyndigheder intensiveret, og i år er der derfor sat ekstra fokus på at sammenligne konkurrenceforholdene i Norden. I det store og hele skiller Danmark sig ikke ud i en sådan sammenligning. Det er dog heller ikke overraskende – en række svenske og finske analyser har således påvist, at også disse lande har utilstrækkelig konkurrence. Svag konkurrence er således mere et nordisk end et specifikt dansk problem.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering