Konkurrenceredegørelse 2001 - 1.7 Konkurrenceforholdene
Forside - Indhold - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Konkurrenceforholdene
1.7 TEMAERNE I KONKURRENCEREDEGØRELSE 2001
Lige som de sidste år vurderes konkurrenceintensiteten i forskellige brancher i kapitel 2. Indikatorerne er blevet udbygget med nye kriterier, og kapitlet viser i lighed med tidligere år, at konkurrencen ikke er så hård som i andre lande i Europa. Konkurrenceforholdene er dog ikke afgørende anderledes end i de øvrige nordiske lande.
Et erhverv med betydelige konkurrenceproblemer er byggesektoren, jf. kapitel 3. Der er konkurrenceproblemer både i produktionen af danske byggevarer og i byggeprocessen. En del af disse problemer har været beskrevet i pressen i det sidste halve år, men kapitlet nævner også andre årsager til konkurrenceproblemerne. Et af problemerne er, at EU-arbejdet med at få fælles standarder på byggevarer aldrig er kommet i gang. Således er kun 1 ud af ca. 900 ønskede standarder en realitet. Fraværet af fælles standarder betyder, at der gælder særlige nationale standarder. For et lille marked som det danske er dette særligt problematisk, idet danske standarder er med til at mindske konkurrencen udefra.
Kapitel 4 beskriver konkurrencen om bilreparationer i Danmark. Kapitlet viser, at de danske priser på reservedele til biler er de højeste i Europa. Også udgifterne til almindelig vedligeholdelse af biler er højere end i andre lande. Konkurrenceproblemerne skyldes især en EU-gruppefritagelse for automobilområdet. Gruppefritagelsen skal revideres i 2002, og fra dansk side vil Konkurrencestyrelsen arbejde for gennemgribende ændringer. Endelig viser undersøgelsen, at der er behov for større gennemsigtighed på markedet.
Kommunerne udgør to tredjedele af den offentlige sektor. I kapitel 5 undersøges det derfor, om kommunerne lever op til konkurrencelovens formål om, at samfundets ressourcer skal bruges så effektivt som muligt. Undersøgelsen viser, at andelen af kommunale opgaver, der løses af private leverandører, kun er steget ganske lidt gennem de sidste ti år. Andelen udgør kun 11 pct.
Udbud er ikke den eneste metode til at sikre høj effektivitet. Kapitlet peger også på muligheden for et øget opgavesamarbejde mellem kommunerne. En udbygning af dette samarbejde vil kræve bedre metoder til omkostningsberegning og prissætning end i dag.
En liberalisering af postsektoren er temaet i kapitel 6. Her omtales EU’s arbejde med liberalisering af postsektoren, og det anbefales, at Danmark går videre i liberaliseringen end foreslået af EU. Der kan dog være gode grunde til at gå mere forsigtigt til værks end i bl.a. Sverige og Finland, hvor der er liberaliseret fuldt ud ved at fjerne de nationale postselskabers eneret.
I de seneste år har der været fokus i medierne på fusioner og globalisering. Kapitel 7 ser derfor på fusioner i et internationalt perspektiv. Tallene viser, at der internationalt foregår flere fusioner end nogensinde før. Hvad skyldes det - og hvilken betydning har det? Kapitlet peger på international deregulering som en vigtig årsag til det store antal fusioner og et øget internationalt samarbejde om fusionskontrol som et nødvendigt svar.
Kapitel 8 beskriver købermagt. Et ”normalt” konkurrenceproblem er, når sælgerne på et marked er for stærke - eller når de samarbejder for meget. Men er det ikke lige så slemt, hvis køberne er for stærke? Svaret er ja. Eksempler på stærke købere er den offentlige sektor og detailhandelen, og i princippet kan urimelig købermagt lede til priser, der set samfundsøkonomisk er for lave. Kapitlet viser dog også, at dette forekommer sjældent.
Kapitel 9 ser på, hvordan flere virksomheder tilsammen kan have kollektiv dominans. Hvilke kriterier indgår i vurderingen? Kapitlet illustrerer, hvorfor der ofte er konkurrenceproblemer på markeder med et lille antal aktører.
EU-reglerne har stor betydning for Konkurrencestyrelsens arbejde. I dette års konkurrenceredegørelse er der derfor i kapitel 10 sat fokus på forhandlingerne om en reform af udbudsdirektiverne. Reformen er blandt andet kommet i stand efter ønske fra dansk side. Danmark har ønsket, at reglerne bliver klarere og mere fleksible at anvende for de offentlige udbydere. Det sikres gennem forslaget om, at offentlige myndigheder i visse udbud skal kunne anvende den såkaldte konkurrenceprægede dialog. Også de nye regler om indgåelse af rammeaftaler behandles i kapitlet.
Anden del (kapitel 11-15) af Konkurrenceredegørelse 2001 er en årbogsdel, som beskriver det forgangne år.
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering