Konkurrenceredegørelse 2001 - 14.4 Offentlige udbud 2000
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Offentlige udbud 2000
14.4 KENDELSER OG DOMME
Klagenævnet for Udbud
Folketinget har vedtaget en ny lov om Klagenævnet for Udbud, lov nr. 415 af 31. maj 2000. Loven trådte i kraft den 1. juli 2000. Der er udstedt en ny bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud, bekendtgørelse nr. 602 af 26. juni 2000.
Den nye lov om Klagenævnet for Udbud styrker nævnets beføjelser. Samtidig er hele klage- og sanktionssystemet på udbudsområdet blevet mere enkelt. I øvrigt er den hidtil gældende klageordning opretholdt.
Klagenævnet for Udbud kan som noget helt nyt pålægge en udbyder at betale erstatning til en klager. Det forudsætter, at udbyderen har handlet i strid med udbudsreglerne, og at det har givet klageren et økonomisk tab. Dansk rets almindelige regler om erstatning skal være grundlag for klagenævnets afgørelser om erstatning i sager om udbud.
Denne udbygning af loven om klagenævnet retter op på en mangel, der har været ved den hidtidige ordning. Når klagenævnet i en sag var nået frem til, at udbudsreglerne var overtrådt, måtte nævnet som regel blot konstatere dette. En klager måtte derefter gå til domstolene og rejse erstatningssag for at få behandlet sit eventuelle krav om erstatning.
Efter den nye lov kan klagenævnet behandle krav om erstatning samtidig med, at selve klagen behandles. Det gør klagesystemet mere enkelt og hurtigt at anvende for de virksomheder, der kommer i klemme. Samtidig vil mulighed for at få tilkendt erstatning gøre det mere attraktivt for virksomhederne at stå fast på deres ret.
Kendelser fra Klagenævnet for Udbud
I 2000 har Klagenævnet for Udbud afsagt ialt 15 kendelser, der kort er omtalt nedenfor. Kendelsernes fulde ordlyd kan ses på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: www.ks.dk/udbud.
Klagenævnet har fundet, at udbudsreglerne har været overtrådt i 12 af de behandlede 15 sager. Sidste år var der kun overtrædelser i ca. halvdelen af de behandlede sager.
I 2 klagesager har nævnet givet klagen opsættende virkning, dvs. ordregiver må ikke indgå kontrakt, så længe klagenævnet har sagen under behandling.
I 3 klagesager har nævnet annulleret ordregivers beslutning.
Praktiserende Arkitekters Råd mod Udenrigsministeriet. Kendelse af 9. februar 2000
Udenrigsministeriet besluttede at ombygge en villa i Berlin som bolig for den danske ambassadør. Ministeriet udbød arkitektrådgivningen som udbud efter forhandling. PAR klagede over fremgangsmåden og også over de kriterier, der var fastsat for tildelingen af ordren. Klagenævnet fandt, at der ikke var nogen lovlig grund til at bruge udbud efter forhandling. Desuden fandt nævnet, at kriterierne for tildeling af ordren ikke var egnede til at identificere det bud, der var økonomisk mest fordelagtigt for ordregiver. Overtrædelsen af udbudsreglerne var så grov, at klagenævnet annullerede Udenrigsministeriets beslutning om at indgå kontrakt med det valgte arkitektfirma. På det tidspunkt var der dog allerede skrevet kontrakt. Annullationen fik derfor ikke umiddelbart nogen virkning.
Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kendelse af 14. marts 2000
Fødevareministeriet har bedt Danske Slagterier (DS) om at administrere EU’s ordning for øremærkning af svin. DS købte øremærker på 3-årige kontrakter hos to forskellige leverandører. Da DS ikke er en offentlig institution, blev kontrakterne ikke udbudt efter udbudsreglerne. To andre øremærkeleverandører, der følte sig forbigået, klagede til klagenævnet. De mente, DS skulle følge udbudsreglerne, når der blev købt øremærker. Klagenævnet spurgte EF-Domstolen om, hvordan udbudsreglerne skal fortolkes, når en privat forening får overdraget sådan en opgave. Domstolen svarede ved dom af 18. november 1999, at Fødevareministeriet skulle kræve, at DS behandlede leverandører af forskellig nationalitet lige. Men Fødevareministeriet skulle ikke kræve, at DS overholdt udbudsreglerne. Klagenævnet udtalte herefter, at det var en fejl, at Fødevareministeriet ikke havde sikret sig, at DS overholdt ikke-diskriminationsprincippet ved køb af øremærker.
Dommen betyder bl.a., at klagenævnet nu er anerkendt som en ret, der kan indbringe præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen.
Uniqsoft 1998 ApS mod Odense Kommune. Kendelse af 2. maj 2000
Kommunen udbød køb af stregkodelæsere. Efter vinderen var udpeget, og kontrakten var tildelt, klagede en forbigået tilbudsgiver bl.a. over de kriterier, der var anvendt for tildeling af ordren. Klagenævnet gav klageren medhold i, at de anvendte kriterier - referencer, organisation m.v. - er uegnede som kriterier, når ordren skal tildeles. Klagen var først indgivet 1 år efter, at kontrakten var underskrevet. Derfor tog klagenævnet ikke stilling til, om tildelingen af kontrakten skulle annulleres.
Dansk Transport og Logistik mod I/S Reno Syd. Kendelse af 16. maj 2000
Reno Syd udbød indsamling og transport af dagrenovation i en række kommuner omkring Skanderborg. Efter ordregiver havde truffet beslutning om at indgå kontrakt, klagede organisationen DTL over de kriterier, der var anvendt for tildeling af ordren, og over fremgangsmåden ved prækvalifikationen. Klagenævnet fandt en række fejl ved kriterierne og anvendelsen af dem. Reno Syds beslutning om at indgå kontrakt blev dog ikke annulleret. Nævnet henviste til, at de påklagede forhold kunne konstateres allerede, da udbudsmaterialet blev udsendt. På det tidspunkt kunne klager have bedt nævnet om at give klagen opsættende virkning. Men klagen blev først indgivet nogen tid efter, at ordregiver havde truffet sin beslutning om at tildele kontrakten.
Arriva Danmark A/S mod Hovedstadsområdets Trafikselskab. Kendelse af 29. maj 2000
Det daværende HT udbød en række kørselsydelser. Kørslen var opdelt i enheder, der hver omfattede flere ruter. Efter tilbudene var modtaget og åbnet, besluttede HT at annullere udbudet for nogle af enhederne. HT ville så genudbyde disse ruter med bl.a. nye krav til busserne og en anden opdeling i enheder. Klagenævnet fandt, at HT havde annulleret udbudet for nogle af enhederne uden saglig grund. Desuden kunne HT ikke lovligt tage forbehold om ret til frit at annullere og foretage nyt udbud. Der kan kun annulleres med saglig grund.
Ernst og Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab mod Fyns Stiftsøvrighed. Kendelse af 6. juni 2000
Fyns Stiftsøvrighed havde udbudt revisionen af de kirkelige kasser. Til prækvalifikationen havde ordregiveren krævet bevis for autorisation som revisor og kopi af den tegnede professionelle ansvarsforsikring. Klageren havde fremsendt serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ordregiveren mente ikke, det var tilstrækkeligt, og havde derfor ikke prækvalificeret klageren. Klagenævnet fandt, at serviceattesten var tilstrækkelig som dokumentation for, at klageren havde ansat statsautoriserede revisorer. Men nævnet fandt, at klager ikke havde indsendt dokumentation for, at forsikringsforholdene var i orden. Og det var årsag nok til, at udbyderen kunne - og skulle - udelukke klageren fra at blive prækvalificeret.
Arriva Danmark A/S mod Hovedstadsområdets Trafikselskab. Kendelse af 21. juni 2000
HT genudbød nogle af busruterne som omtalt ovenfor i kendelsen af 29. maj 2000. HT havde - helt bevidst - fastsat forskellige udbudsbetingelser for den aktuelle entreprenør og de øvrige tilbudsgivere med hensyn til beregningen af de vogntimeafhængige priser. Hermed havde HT tilsigtet, at der ikke skulle konkurreres på chaufførernes ansættelsesvilkår. Klagenævnet lagde til grund, at HT havde haft til hensigt at sikre ligebehandling af alle de bydende så godt som muligt. Men objektivt set havde HT ikke haft saglig grund til at foreskrive, hvordan de vogntimeafhængige priser skulle beregnes, og det var i strid med lige-behandlingsprincippet, at HT havde fastsat forskellige betingelser for den aktuelle entreprenør og de øvrige tilbudsgivere.
Kendelsen er af HT (nu Hovedstadens Udviklingsråd) indbragt for Østre Landsret.
Deponering af Problem-affald ApS mod I/S Vestforbrænding, I/S Amager-forbrænding og Nordvestsjællands Renovationsselskab I/S. Kendelse af 27. juni 2000
De tre selskaber udbød tjenesteydelserne adskillelse og transport af affald af elektriske og elektroniske produkter (EE-affald). Klageren fik afvist sit tilbud som ukonditionsmæssigt, dvs. tilbudet opfyldte ikke de krav, der var stillet i udbudsbetingelserne. Klagen blev tillagt opsættende virkning. Da udbyderne efter miljølovgivningen havde pligt til at etablere en ordning for EE-affald inden en bestemt dato, valgte de at indgå kontrakt, selv om klagenævnet havde truffet beslutning om, at klagen skulle have opsættende virkning. Klagenævnet fandt, at udbudsbetingelsernes krav til logistikløsningen var meget uklare. Der var så væsentlige fejl ved udbudet, at nævnet annullerede udbydernes beslutning om at forkaste klagerens bud. Også udbydernes beslutning om at indgå kontrakt blev annulleret af klagenævnet.
Visma Logistics ASA, Oslo, mod Københavns Amt. Kendelse af 8. august 2000
Amtet udbød en IT-ydelse i form af et totalt indkøbs- og logistiksystem. En tilbudsgiver fik afvist sit tilbud som ukonditionsmæssigt, fordi det ikke opfyldte de krav, der var stillet i udbudsbetingelserne. Tilbudsgiveren mente, at dette var uberettiget og gik til klagenævnet. Nævnet fandt, at det ønskede IT-system var uklart beskrevet i udbudsmaterialet. Samtidig afveg alle de afgivne tilbud fra udbudsbetingelserne på grundlæggende punkter. Det var derfor i strid med princippet om ligebehandling at forkaste det ene tilbud og antage et andet. Udbudet var faktisk uegnet til at danne grundlag for en kontrakt. Klagenævnet annullerede dog ikke ordregivers beslutning om at indgå kontrakt. Grunden var, at opgaven på det tidspunkt kendelsen blev afsagt, stort set var løst af den virksomhed, der havde vundet kontrakten.
Kirkebjerg A/S mod Ribe Amt. Kendelse af 11. august 2000
Ribe Amt udbød el-entreprisen ved udbygning af Centralsygehuset i Esbjerg. I entreprisen indgik levering og montering af sengestuepaneler med el-stik, tv-udtag osv. Klagenævnet fandt, at udbudet ikke gav et fyldestgørende grundlag for at indgå kontrakten. Da amtet havde gennemgået de indkomne tilbud, trak amtet udbudet tilbage med hensyn til sengestuepanelerne. Amtet var blevet opmærksom på, at der fandtes et andet fabrikat af paneler end det, der var nævnt som normgivende i udbudsbetingelserne. Klagenævnet fandt, at et udbud ikke kunne kaldes tilbage delvis. I en sådan situation måtte udbudet gøres om. Amtet endte med alligevel at indgå aftale med vinderen af udbudet om levering af paneler. Det fandt klagenævnet var i strid med princippet om ligebehandling. Der var dog ikke noget, der tydede på, at amtet ikke havde valgt det bud, der var økonomisk mest fordelagtigt.
Svend B. Thomsen A/S mod Blåvandshuk Kommune. Kendelse af 27. september 2000
Kommunen udbød en kontrakt om tømning af tanke for husspildevand. Det var den hidtidige entreprenør, der fik tildelt kontrakten. Klageren mente, at det var fordi den hidtidige entreprenør sad inde med oplysninger om tømningsordningen, som de øvrige tilbudsgivere ikke havde. Klageren mente også, at kommunen allerede på forhånd havde prioriteret kriterierne for tildeling af kontrakten. Men dette var ikke omtalt i udbudsmaterialet. Endelig blev der klaget over, at erfaring var blevet brugt som tildelingskriterium. Klagenævnet gav klageren medhold på alle tre punkter og annullerede kommunens beslutning om tildeling af kontrakten. Der var ikke givet klagen opsættende virkning. Det fremgår ikke af kendelsen, om kommunen havde underskrevet kontrakten, før klagesagen var afsluttet.
DAPA ApS mod en række kommuner i Trekantsområdet (omkring Kolding, Vejle og Fredericia). Kendelse af 9. oktober 2000
Ved udbud af bortskaffelse af elektronisk affald var klageren ikke blevet prækvalificeret. Udbyderne gav som grund, at klageren ikke havde fremsendt tilstrækkelige oplysninger om sin virksomhed. Klagenævnet fandt, at de oplysninger, som udbyderne mente der manglede, var givet i klagerens ansøgning om prækvalifikation. Der var dog andre ting, der manglede i ansøgningen. Men udbydernes urigtige begrundelse betød, at klageren fik delvis medhold i sin klage.
H. Friedmann og Søn A/S mod Forskningsministeriet. Kendelse af 8. november 2000
Forskningsministeriet havde udbudt en malerentreprise i forbindelse med et byggeri. Klageren havde afgivet tilbud, men havde taget et forbehold, som ministeriet havde prissat. Klagenævnet slog fast, at prissætning af et forbehold efter udbudsreglerne skal ske på en objektiv og gennemskuelig måde. Forskningsministeriets prissætning overholdt reglerne.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) mod Kulturministeriet. Kendelse af 7. december 2000
Kulturministeriet udbød bygherrerådgivningen ved opførelsen af det nye rigsarkiv. Det blev klart fremhævet i udbudsbrevet, at der ikke kunne tages forbehold for nogen del af kontrakten. Alle tilbudsgiverne havde alligevel vedlagt FRI’s standardforbehold. Det stod i foreningens love, at medlemmerne skulle tage foreningens standardforbehold, når de afgav tilbud. Da ministeriet havde valgt vinderen af udbudet, tog man kontakt til denne virksomhed for at få den til at kalde forbeholdene tilbage. Klagenævnet fandt, at selvom der herved var sket en form for forhandling, var det ikke ulovligt. Nævnet fandt derimod, at det var konkurrenceforvridende, når FRI lagde pres på tilbudsgiverne for at få dem til at tage standardforbeholdene, selv om det efter udbudsbetingelserne ikke var tilladt.
Kendelsen er af FRI indbragt for Østre Landsret.
Konkurrencerådet har - bl.a. som følge af denne sag - godkendt byggeorganisationernes standardforbehold på betingelse af, at det er frivilligt for medlemsvirksomhederne, om de vil anvende dem, jf. kapitel 11.
Renoflex A/S mod I/S Vestforbrænding. Kendelse af 14. december 2000
Vestforbrænding udbød afhentning og transport af affaldspapir og - glas. Kort før der blev indgået kontrakt, klagede en forbigået tilbudsgiver over, at det valgte tilbud ikke var det økonomisk mest fordelagtige. Klagen fik opsættende virkning. Klagenævnet fandt, at vurderingen og sammenligningen af tilbudene ikke var sket på en måde, der gav sikkerhed for, at budene blev behandlet lige. Klagenævnet annullerede udbyderens beslutning om at tildele ordren. Udbyderen skulle gennemføre en objektivt uangribelig evaluering af de tilbud, der var modtaget.
Danske domstole
I Lov om Klagenævnet for Udbud (lov nr. 415 af 31. maj 2000) er det fastsat, at klagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende. Bliver en kendelse fra klagenævnet ikke indbragt for landsretten inden for 8 ugers fristen, er nævnets afgørelse endelig.
Sager om udbud kan indbringes for domstolene, også selv om der ikke har været klaget til klagenævnet. Det er dog - efter de oplysninger, Konkurrencestyrelsen har - aldrig sket.
Konkurrencestyrelsen har kendskab til følgende sager, som er afgjort ved domstolene i 2000:
IBF Nord A/S og Frejlev Cementstøberi A/S mod Aalborg Kommune. Vestre Landsrets dom af 14. marts 2000
Klagenævnet for Udbud afsagde den 21. februar 1996 kendelse om, at Aalborg Kommune handlede i strid med indkøbsdirektivet ved at tage et tilbud i betragtning, selv om tilbudet ikke var modtaget rettidigt. Kommunen indgik kontrakt med den pågældende tilbudsgiver. Klagerne mente, at de havde været berettigede til at få kontrakten og anlagde sag ved Vestre Landsret mod Aalborg Kommune for at få erstatning for tabt fortjeneste.
Da sagen ikke var indbragt for landsretten inden for den fastsatte frist på 8 uger, foretog landsretten ikke nogen prøvelse af selve indholdet af klagenævnets kendelse. Dvs. landsretten lagde til grund, at kommunen var uberettiget til at indgå kontrakten, sådan som det var sket. Landsretten konstaterede, at ordren skulle være tildelt klagerne. Aalborg Kommune handlede ansvarspådragende ved at tage det tilbud i betragtning, der var modtaget for sent, og blev dømt til at betale en erstatning på 1,1 mio. kr.
Handelshøjskolen i København v/ Byggedirektoratet mod Højgaard & Schultz A/S. Østre Landsrets dom af 16. august 2000
Klagenævnet
Byggedirektoratet udbød råhusentreprisen for en udvidelse af Handelshøjskolen i København. Ved åbningen af tilbudene viste det sig, at de to laveste tilbud indeholdt nogle forbehold, mens den tredjelavestbydende, Højgaard & Schultz, kun havde taget standardforbehold. Byggedirektoratet besluttede at indgå kontrakt med den tilbudsgiver, der havde givet det laveste bud. Højgaard & Schultz gik til klagenævnet, fordi de mente, at det var brud på princippet om ligebehandling at antage et tilbud, der indeholdt forbehold.
Byggedirektoratet besluttede så at annullere udbudet og hurtigt iværksætte et nyt. Højgaard & Schultz’ klage blev tillagt opsættende virkning, dvs. Byggedirektoratet måtte ikke indgå kontrakt om råhusentreprisen på grundlag af det nye udbud, før klagenævnets kendelse i sagen forelå.
Klagenævnet udtalte i sin kendelse af 19. juni 1997, at udbud kun kan kaldes tilbage med saglig grund, og at Byggedirektoratet måtte formodes at have annulleret det første udbud for at afbøde virkningen af klagesagen. En sådan grund var ikke saglig efter EU’s udbudsregler. Klagenævnet undlod at annullere Byggedirektoratets beslutning om at kalde udbudet tilbage, da der allerede var foretaget nyt udbud. Klagenævnet tilkendte klagerne, Højgaard & Schultz, 300.000 kr. i sagsomkostninger.
Landsretten
Byggedirektoratet indbragte sagen for Østre Landsret, som fandt, at Byggedirektoratet havde saglig grund til at annullere udbudet, fordi der var opstået tvivl, om udbudet var lovligt. Landsretten fandt ikke, at formålet med, at udbyderen havde annulleret udbudet, var, at udbyder havde ønsket at afbøde virkningen af klagen til klagenævnet, og nævnet havde ikke haft grundlag for at give klagen opsættende virkning.
På baggrund heraf fandt landsretten, at Højgaard & Schultz ikke var berettiget til at få godtgjort sine omkostninger ved sagens behandling for klagenævnet, og de 300.000 kr. skulle derfor betales tilbage til Byggedirektoratet. På den anden side var der ikke grundlag for, at Byggedirektoratet skulle have erstattet sine omkostninger som følge af den forsinkelse, klagen havde medført. Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at Højgaard & Schultz havde lidt tab, fordi der var mangler ved udbudet, og det var blevet annulleret. Højgaard & Schultz fik derfor ikke erstatning for tabt fortjeneste.
Det er første gang, der falder dom i en sag om indholdet af en kendelse afsagt af Klagenævnet for Udbud.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering