Konkurrenceredegørelse 2001 - 1.4 Konkurrenceforholdene

Forside - Indhold - Forrige/Næste

Konkurrenceredegørelse 2001

Konkurrenceforholdene

1.4 NY KONKURRENCELOVGIVNING

Ændringen af konkurrenceloven i maj 2000 skal skabe mere velfungerende markeder. Det samme gælder det forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, der blev fremsat den 10. januar 2001.

Lovforslaget om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren styrker konkurrencen i forhold til den gældende licitationslov.

Først og fremmest bliver reglerne frivillige for private bygherrer. Hvis de vil, kan de lade leverandørerne konkurrere lige så hårdt mod hinanden som i andre erhverv. Offentlige bygherrer skal bruge reglerne.

For det andet ændres konkurrenceformen. Før gav licitationsloven især konkurrence på prisen. Fremover giver den nye tilbudslov konkurrence også på kvalitet, når bygherren vælger at bruge loven og samtidig bruger udbudsformen ”økonomisk mest fordelagtig” frem for ”billigst”.

For det tredje bliver der nu mulighed for at indhente flere underhåndsbud. For private forbrugere har det været et problem, at det kun er tilladt at indhente to tilbud på håndværksopgaver, medmindre der afholdes en egentlig licitation. Det er tillige et problem - både for forbrugere og professionelle bygherrer - at der hidtil skulle gå 3-6 måneder, inden bygherren kan indhente underhåndsbud, hvis man har afholdt en licitation, som ikke gav et tilfredsstillende bud.

Med ændringen af konkurrenceloven blev der med virkning fra 1. oktober 2000 indført fusionskontrol i Danmark.

Fusionskontrollen har ikke til formål at fastlægge, hvordan virksomhederne skal organisere sig. Formålet er forebyggende. Kan en dominerende virksomhed som følge af en fusion hæmme den effektive konkurrence betydeligt, så er der god grund til at kræve, at virksomheden fx sælger aktiver eller dele af virksomheden, eller at den giver andre virksomheder adgang til produktionsudstyr, fast ejendom, infrastruktur eller lignende.

Alternativet til fusionskontrol er en ”vent og se” holdning, hvor konkurrencemyndigheden først kan gribe ind, når virksomheden har misbrugt sin dominans. At fusionskontrollen har haft sin berettigelse viser både fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark og fusionen mellem DONG Naturgas og Naturgas Sjælland. I begge disse sager har virksomhederne en sådan stilling på markedet, at der var behov for at kræve kompenserende foranstaltninger.

Fusionskontrol kan være en væsentlig administrativ belastning for virksomheden, idet virksomheden, forretningsforbindelser og ansatte må leve med usikkerhed om, hvad konkurrencemyndigheden siger til fusionen. Disse sager bør derfor behandles hurtigt.

Fra politisk side er der lagt vægt på, at en behandling af en fusion sker hurtigt. Således har Konkurrencerådet højst 3 måneder til at behandle en sag, mens fx EU-kommissionen har op til 5 måneder. Erfaringerne viser, at det er muligt at behandle sådanne sager klart hurtigere, end man normalt oplever i andre europæiske lande, og også hurtigere end 3-måneders fristen. Det kræver, at virksomhederne selv bidrager til at finde løsninger på de konkurrenceproblemer, hvilket er sket i de hidtidige sager.

Ligeledes har Konkurrencestyrelsen haft gode erfaringer med den særlige danske regel, der gør det muligt at tillade fusioner uden egentlige markedsundersøgelser. Sådanne tilladelser gives, når det er åbenbart, at fusionen ikke påvirker konkurrencen.

Støtte fra offentlige myndigheder til offentlig eller privat erhvervsaktivitet kan forvride konkurrencen. Det samme gælder i de tilfælde, når indtægterne ved en erhvervsaktivitet ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med erhvervsaktiviteten.

Med den nye lov kan Konkurrencerådet gribe ind, hvis støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering, og hvis den forvrider konkurrencen. Det gælder også, hvor det offentlige sælger eller udlejer fx grunde eller erhvervslejemål til under markedsprisen.

Da reglen spiller sammen med EU’s statsstøtteregler, vil Konkurrencerådet fokusere på de sager, hvor det alene er det danske marked, der bliver påvirket. Reglen er unik i europæisk sammenhæng, idet landene normalt ikke har ”interne” statsstøtteregler. Men i lyset af de danske bestræbelser på at nedbringe statsstøtten i EU er det fornuftigt, at Danmark ”fejer for egen dør”. Det vil give de danske synspunkter om nedbringelse af statsstøtten større gennemslagskraft.

Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering