Konkurrenceredegørelse 2001 - 1.1 Konkurrenceforholdene
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
Konkurrenceforholdene
1.1 STATUS
Siden sidste forår er der sket vigtige ændringer af konkurrenceforholdene. Først og fremmest er konkurrenceloven skærpet, og der er indført fusionskontrol, så Danmark nu er på linie med resten af EU. Konkurrencerådet har allerede haft to store fusionssager, hvor der er indgået aftaler med virksomhederne om ”til gengæld” for fusionen at åbne for mere konkurrence. Rådet har også afgjort andre sager, der har givet genlyd, bl.a. i byggeriet (rabatter og meldekontorer), bogbranchen og den finansielle sektor samt om medierne (fx TV2).
Hjælper disse initiativer? Ja, det gør de. Stort set alle afgørelser gør det nemmere for de, ofte mindre, konkurrenter at komme ind på markedet. Afgørelserne gavner samfundet og forbrugerne. Men samtidigt viser det sig gang på gang, at de større, stærkere virksomheder, som konkurrenceafgørelserne retter sig mod, klarer sig fint. Firkantet udtrykt lukker konkurrencen mange virksomheder hvert eneste år. Det kan være barskt, men er også nødvendigt, for at vi kan blive ved med at leve i et rigt og holdbart samfund. Konkurrencemyndighedernes indgreb lukker ingen virksomheder.
Konkurrencepolitikkens succes kan endnu ikke måles i de helt overordnede indikatorer, der fx belyser prisniveau og indtjening. Men det kunne man heller ikke forvente. Disse indikatorer bygger på regnskabsdata eller nationalregnskabstal, som er flere år undervejs.
Dertil kommer, at konkurrenceforholdene ikke kun afhænger af lovgivningen. Den andel af virksomhederne, der overtræder loven, udgør højst få procent, mens langt over 90 pct. overholder loven. Det er lige så vigtigt, om erhvervslivet generelt har en sund konkurrencekultur. I nogle brancher er der en opfattelse af, at konkurrence er godt, men at en fornuftig sameksistens er bedre. Dette skyldes måske gamle laugstraditioner eller et ønske om kollegial adfærd. Den danske jantelov kan også spille ind. Du skal ikke tro, du er noget. Og hvis din virksomhed ikke er noget særligt, hvorfor skulle du så tro, at din virksomhed kan vinde markedsandele ved at konkurrere? Aggressiv adfærd på markedet kan derfor være upopulært.
Det er også vigtigt, om den offentlige sektor præges af konkurrence. Om offentlige myndigheder er villige til at konkurrenceudsætte opgaverne frem for mekanisk at udføre den selv. Og det har stor betydning, om lovgivning og regulering i øvrigt fremmer konkurrencen.
Ingen af disse forhold - og slet ikke ”kulturen” - ændres hurtigt. Målet i regeringens erhvervsstrategi .dk21 om, at konkurrencen skal være mindst lige så stærk som i andre europæiske lande, er derfor et langsigtet mål. Det skal være opfyldt i år 2010.
Konkurrencestyrelsens mål er at arbejde for mere konkurrence. Det kræver, at styrelsen gør en indsats på flere felter. Konkurrenceloven må administreres. Men det er også vigtigt at lave analyser, der påviser konkurrenceproblemer og foreslår løsninger, herunder ny lovgivning. Det er vigtigt at gøre en indsats i hele økonomien og ikke kun have fokus på bestemte erhverv.
Erhvervsudviklingen præges i disse år af det, der med et fasttømret begreb kaldes ”den nye økonomi”. Dvs. produktion, salg og distribution af varer og ydelser, der går over eller i hvert fald har noget med Internettet at gøre. Virksomhederne i den nye økonomi vokser og lukker betydeligt hurtigere end i den gamle økonomi, og konkurrencen er skarp. Mange virksomheder i den nye økonomi (og for øvrigt også mange i den gamle) lever af at sælge viden, som bedst vokser i netværk.
Det bliver en central udfordring for konkurrencepolitikken at understøtte denne udvikling frem for at stå i vejen for den. Men det er også en udfordring for virksomhederne at kunne netværke samtidig med, at de konkurrerer intensivt.
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering