Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Konkurrenceredegørelse 2001
De eksisterende regler gør det ikke muligt at opnå fordelene ved at anvende it.
Det er derfor et væsentligt element i pakken at tilpasse reglerne til den elektroniske tidsalder. Eller med andre ord at muliggøre elektroniske udbud.
Forslaget ligestiller elektroniske kommunikationsmidler med de traditionelle kommunikationsmidler. I praksis betyder det, at ethvert skridt i en udbudsprocedure kan ske elektronisk. Fra myndigheden fremsender, får offentliggjort udbudsannoncen og udsender udbudsmaterialet, til leverandørerne indgiver tilbud, og parterne indgår aftale.
Det bliver op til den offentlige indkøber at bestemme, om et udbud skal foregå elektronisk, og om andre kommunikationsmidler er udelukket. Dermed får den offentlige sektor bedre muligheder for at realisere målene for e-handel i Danmark.4
Elektroniske udbud understøtter samtidig danske virksomheders omstilling til den digitale økonomi. Regeringens erhvervsstrategi .dk21 indeholder et mål om, at danske virksomheder skal udvikle deres nuværende it-forspring. Dette skal blandt andet ske ved, at den offentlige sektor går forrest i anvendelsen af nye teknologier.
Forslaget er ikke uproblematisk. Forhandlingerne har vist, at der er modsætninger mellem medlemslandene i spørgsmålet om, hvordan adgangen til elektroniske udbud konkret skal udformes. Nogle medlemslande er bekymrede for, at de nye regler vil skade de virksomheder, der ikke råder over elektroniske kommunikationsmidler. Danmark derimod arbejder for, at det ikke bliver laveste fællesnævner, som sætter dagsordenen, og har hidtil haft succes med at påvirke forslaget i den retning.
Forkortelse af minimumstidsfristerne skal virke som incitament for offentlige myndigheder til at gennemføre elektroniske udbud. For eksempel skal virksomheder normalt have mindst 52 dage, regnet fra afsendelsen af udbudsannoncen, til at afgive tilbud i et offentligt udbud.
Anvendelsen af elektroniske midler vil medføre, at en udbudsprocedure kan gennemføres hurtigere end i dag. Derfor går forslaget blandt andet ud på at reducere tilbudsfristen med op til 12 dage, når myndigheden udarbejder og fremsender udbudsannoncen elektronisk. Kravet er, at myndigheden fra udbuddets start giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til samtlige udbudsbetingelser og eventuelle supplerende dokumenter.
Offentlige myndigheder oplever de nuværende tidsfrister som en udbudsbarriere. Derfor er der grund til at forvente, at muligheden for at forkorte fristerne vil fremme brugen af elektroniske udbud.
Det kan ske uden reelt at afkorte den frist, leverandørerne har til at udarbejde og indgive tilbud. Reduktionen af tidsfristerne afspejler alene den tid, der vindes ved at anvende elektronisk kommunikation.
Erhvervslivet er utilfreds med, at tidsgevinsten ved elektroniske udbud ikke bliver delt med leverandørerne. Allerede i dag kritiserer virksomhederne, at minimumstidsfristerne ikke giver dem tilstrækkelig mulighed for at deltage i EU-udbud.
I den forbindelse er der grund til at understrege, at lovpakken introducerer et generelt princip om, at det offentlige skal fastsætte tidsfrister, som tager hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig for at udarbejde tilbud. Afhængigt af den pågældende kontrakts karakter kan det nye princip føre til, at tilbudsfristen bør være længere end minimumsfristen.
Princippet skal ses i sammenhæng med, at tilstrækkelig tid til at udarbejde tilbud kan være en forudsætning for kvalitet i tilbuddene og for overhovedet at deltage i et udbud. Der er også et kraftigt vink til offentlige myndigheder om, at en bevidstløs anvendelse af minimumstidsfristerne ikke er en farbar vej. Der er grund til at formode, at virksomhederne fremover vil forholde sig mere kritisk og være parate til at lade tidsfristers længde prøve ved klagesager.
Elektroniske udbud vil antagelig medvirke til at åbne og skabe gennemsigtighed på markedet for offentlige indkøb - og i de konkrete udbud.
Overgangen fra traditionel til elektronisk kommunikation vil i sig selv betyde, at adgangen til information om offentlige udbud bliver mere tilgængelig. Internettets udbredelse har på andre områder illustreret, at nedbrydning af informationsbarrierer fører til ny dynamik på markederne. Musik- og bogmarkederne er eksempler på dette.
Konkret er forventningen den, at markedet for offentlige kontrakter bliver mere synligt, når virksomhederne nemmere kan få information om det offentliges indkøb. Muligvis vil virksomheder, som traditionelt ikke har orienteret sig mod offentlige udbud, fremover se nye muligheder.
I de konkrete elektroniske udbud kan der også skabes større gennemsigtighed. Denne gennemsigtighed indtræder for eksempel, når den offentlige myndighed gennem elektroniske skabeloner kan lave tværgående sammenligninger af virksomhedernes tilbud. Sammenligninger af et større antal tilbud kan i dag være en krævende proces.
En Fokuspaneltest foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen5 giver et fingerpeg om, at elektroniske udbud er forbundet med administrative konsekvenser for virksomhederne. I testen deltog 50 virksomheder. De blev blandt andet bedt om at vurdere konsekvenserne af forslaget om elektroniske udbud.
Blandt virksomhederne forventede 26 pct. at få omstillingsbyrder på ca. 30 timer pr. udbud. Byrderne ville især bestå i at uddanne medarbejdere i at anvende it-systemer.
Testen viste imidlertid også, at 32 pct. af virksomhederne forventer at få løbende administrative lettelser på gennemsnitligt 13 timer pr. udbud. Årsagen er først og fremmest forslaget om elektroniske udbud.
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 Maj 2001 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering