Konkurrencelovgivningen i 1999
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceforholdene
Forrige side | Indhold | Næste side
Konkurrenceforholdene
1.1 Konkurrencelovgivningen i 1999
Sidste års Konkurrenceredegørelse pegede på visse konkurrenceproblemer i dansk økonomi. På basis af forskellige indikatorer blev der peget på brancher med utilstrækkelig konkurrence, ligesom Danmark blev sammenlignet med udlandet. Analyserne pegede på, at såvel høje priser som høje avancer og lønninger kan skyldes utilstrækkelig konkurrence. Nok så vigtigt viste analyserne, at manglende konkurrence hæmmer produktivitet og udvikling.
Danske virksomheder skal internationalt konkurrere ikke mindst på bedre kvalitet og nye produkter. Problemer med manglende konkurrence i dansk erhvervsliv rammer derfor ikke kun danske forbrugere, men også virksomhederne selv. Det koster tab af markedsandele hjemme og ude.
Problemer med manglende konkurrence kan skyldes, at den danske konkurrencelov ikke er på niveau med resten af EU. Regeringen har derfor fremsat lovforslag om at indføre fusionskontrol og bøder svarende til, hvad der gælder i andre lande. Desuden skal vi i Danmark kunne anvende EU’s konkurrenceregler direkte. Perspektivet er, at der i praksis kun gælder et sæt konkurrenceregler for virksomhederne, uanset hvilket europæisk marked, man er på. Nogle sager vil blive behandlet i Bruxelles, andre i København. Det vil afhænge af sagens størrelse. Et fælles sæt regler vil være en fordel for virksomhederne, fordi de ikke skal sætte sig ind i flere regelsæt (eller i flere forskellige landes retspraksis).
En konkurrencemyndighed arbejder med tre typer sager: anmeldelser (dvs. ansøgninger om tilladelser til at indgå konkurrencebegrænsende aftaler), klager og sager på eget initiativ. Nogle lande, der indførte forbudslovgivning før Danmark, gav behandlingen af anmeldelser højere prioritet end alle andre sager, selv om nogle af disse andre sager uden tvivl var vigtigere end visse af anmeldelsessagerne. Dette er søgt undgået i Danmark.
Efter ikrafttrædelsen af den nuværende konkurrencelov 1. januar 1998 modtog Konkurrencestyrelsen medio 1998 1070 anmeldelser af aftaler.
Det blev sat som et mål at afvikle denne engangs-sagspukkel inden udgangen af 2001. En overgangsordning i den danske lov sikrer, at det ikke kommer aftaleparterne til skade, at nogle aftaler først bliver behandlet i løbet af indeværende og næste år. 330 af aftalerne skulle efter planen være behandlet ved udgangen af 1999. Dette mål blev nået, selv om det har vist sig nødvendigt at ændre mere i aftalerne end forventet. Når denne Konkurrenceredegørelse offentliggøres, vil knap halvdelen af puklen være afviklet.
Erfaringerne fra andre lande er i øvrigt, at jo længere tid et land har haft en konkurrencelovgivning baseret på forbudsprincippet, jo mindre en del af de relevante sager vil anmeldelser udgøre. Det ses måske klarest i EU, hvor anmeldelserne ikke bringer meget nyt for dagen, og hvor anmeldelsessystemet i øvrigt er i fare for at "sande til" på grund af for mange sager. Det er som bekendt bag-grunden for Hvidbogen om decentralisering, jf. kapitel 8. Også i Danmark må det forventes, at opklaring af ikke-anmeldte konkurrencebegrænsninger vil spille en stadig større rolle.
Klagesager bliver også stadigt vigtigere. Virksomheder, der bliver ramt af andres aftaler eller adfærd, er ofte bedst til at udpege de virkeligt skadelige konkurrencebegrænsninger.
Sager på eget initiativ kan blive startet ved et "tip" udefra om fx ulovlige brancheaftaler, ved presseomtale af sager af stor samfundsmæssig interesse eller ud fra statistiske oplysninger, der tyder på, at noget er helt galt.
Nogle af Konkurrencestyrelsens væsentligste resultater i 1999 er opnået gennem tiltag, som styrelsen selv har taget initiativ til. Sidste år kunne Konkurrenceredegørelsen berette om afdækning af det meget omfattende elkartel. Det var et tip fra pressen, der fik styrelsen til at foretage uvarslede kontrolundersøgelser i denne sag. Sådanne undersøgelser vil ofte være et nødvendigt middel til at afsløre lovovertrædelser, som virksomhederne prøver at skjule.
I 1999 er der gennemført uvarslede kontrolundersøgelser inden for områderne tagdækning, ortopædiske sko, visse mærkevareleverandørers håndhævelse af videresalgspriser og annoncemarkedet i Århus-området. Styrelsen har etableret et tæt samarbejde med Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØK eller Bagmandspolitiet). Konkurrencestyrelsen søger at færdigbehandle sagerne1, inden de oversendes til SØK, der fungerer som anklagemyndighed ved domstolene. Det er således hverken hensigtsmæssigt for Konkurrencestyrelsen, SØK eller effektiviteten i opklaringen, hvis Konkurrencestyrelsen skulle anmelde sager til politiet på baggrund af løse formodninger om konkurrencelovsovertrædelser.
Elkartelsagen satte fokus på risikoen for, at virksomheder indgår ulovlige aftaler i forbindelse med tilbudsgivning. Interessen samlede sig siden bl.a. om de meldekontorer, som flere brancher anvender. De bydende blev gennem disse orienteret om de øvrige bydendes identitet inden buddenes afgivelse. Dette vil fremover være klart ulovligt.
Asfaltbranchens aftaler blev underkastet en omfattende undersøgelse i 1999. Styrelsen havde allerede for flere år siden fundet mangel på konkurrence i branchen. Konkurrencerådet fandt, at et stort antal joint ventures på kryds og tværs i branchen indebar en alvorlig konkurrencebegrænsning, og krævede væsentlige dele af disse strukturer brudt op. Afgørelserne er indbragt for Konkurrenceankenævnet.
Når konkurrencebegrænsende brancheaftaler ophæves, fjernes en barriere for konkurrence. Men dette sikrer ikke altid, at konkurrencen blusser op.
Undersøgelsen af ejendomsmæglernes salærer, der blev offentliggjort i midten af 1999, bekræftede dette. Undersøgelsen påviste ikke noget ulovligt prissamarbejde. På den anden side konkurrerer mæglerne ikke på salærerne. Indtjeningen er da også steget voldsomt igennem de senere år, selv om Konkurrencerådet har fjernet mæglernes lokale aftaler. Den prisbevidste forbruger har dog mulighed for at forhandle sig frem til betydelige rabatter, fordi der er blevet større forskel mellem de annoncerede og de faktiske salærer.
Styrelsen offentliggjorde en redegørelse om disse forhold sammen med oplysninger om salærniveauet i samtlige kommuner for herved at fremme konkurrencen. Offentliggørelsen var et eksempel på, at tiltag for større gennemsigtighed kan være et fornuftigt konkurrencepolitisk skridt, når andre tiltag er udtømt, og når forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet er betydeligt ringere end udbydernes.
1 I elkartelsagen, som er den mest omfattende, har der været behov for, at SØK foretager en del supplerende afhøringer af de involverede selskaber. | |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk