Bilag 3.2 Modelberegninger af de samfundsmæssige konsekvenser af prisstyring i detailhandelen
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen
Forrige side | Indhold | Næste side
Bilag 3.2 Modelberegninger af de samfundsmæssige konsekvenser af prisstyring i detailhandelen
For at skabe et overblik over de velfærdsmæssige virkninger af prisvejledning og -styring er der foretaget analyser med en version af Erhvervsministeriets MobiDK-model udviklet specielt til formålet.
Der er tale om en generel ligevægtsmodel med 27 sektorer. Modellen bygger på Konkurrencestyrelsens oplysninger om udbredelsen af prisstyring, og input/output tabeller fra Danmarks Statistik, hvor detailhandelen er specificeret.
Detailhandelens produktionsværdi er i input/output tabellerne opgjort ved værdien af den formidlingsydelse som detailhandelen leverer til kunderne. Produktionsværdien dækker detailhandelens omkostninger til lønninger mv. og ejernes investeringer. Hertil kommer detailhandelens indkøb, der især består af køb af transportydelser, opvarmning af lokaler og køb af butiksindretning mv. Vareindkøb medregnes ikke, da produktionsværdien kun omfatter formidlingsydelsen.
Prisvejledningen over for detailhandelen medfører, at forbrugerprisen holdes kunstigt oppe på et højt niveau. Konkurrencestyrelsens analyser viser, at leverandørernes prisstyring omfatter mindst 40 pct. af salget i detailhandelen, jf. tabel 3.11. Et forsigtigt gæt er, at priserne i de pågældende sektorer ville være 5-10 pct. lavere hvis der ikke var prisstyring.34 En merpris der giver udslag i en større betaling på mellem 4 og 8 mia. kr. Heri er ikke medtaget prisstyringens afsmittende effekt på det generelle prisniveau i de dele af brancherne, hvor der ikke er vertikal prisstyring.
Modelberegningerne forudsætter, at butiksstrukturen ikke ændres hvis prisstyringen ophører. Der er derfor ikke taget højde for effekterne af ændringer i effektivitet, butiksstruktur og beskæftigelse.
Modelberegningerne viser, at hvis prisstyringen erstattes af aktiv priskonkurrence, vil dette medføre en forbedring af velfærden svarende til mellem 1050 kr. og 2070 kr. pr. dansker, jf. tabel B3.2.
Tabel B3.2: Velfærdsgevinster ved ophævelse af prisbindinger
<table anvendelse="indhold" bgcolor="#ffcc99" border="0" cellpadding="2" cellspacing="2"> <tbody> <tr valign="top"> <th> </th> <th>5 pct.
merpris</th> <th valign="top">8 pct.
merpris</th> <th valign="top">10 pct.
merpris</th></tr> <tr> <td>
Kilde: Konkurrencestyrelsen, Danmarks Statistik og beregninger fra Erhvervsministeriet.
Det er ved beregningerne forudsat at meravancen som følge af prisstyring deles ligeligt mellem producent og detailhandel.
Beregningerne tager ikke hensyn til, at afskaffelse af prisstyring kan ændre butiksstrukturen og effektiviteten i detailhandelen, ligesom at konkurrencen øges i detailhandelen. Det giver større effektivitet og større velfærd.
Resultaterne i tabel B 3.2 undervurderer derfor velfærdsgevinsten.
Hvis prisstyringen forsvinder, kan effektiviteten påvirkes på tre måder: gennem øget innovation, lavere omkostninger og ved en ændret butiksstruktur.
Et øget konkurrencepres vil betyde mere innovation, der giver større effektivitet jf. kapitel 2. Det betyder også, at butikkerne i højere grad bliver nødt til at mindske deres omkostninger for at kunne klare sig i konkurrencen. Det øger også branchens effektivitet.
Endelig betyder mindre prisstyring, at salget i detailhandelen skifter fra ineffektive til effektive butikker. Der er to modsatrettede effekter:
• De mindst effektive butikker vil lukke når priskonkurrencen i detailhandelen skærpes. Selvom en del af de berørte butikker bliver mere effektive vil det føre til færre butikker. Beskæftigelsen falder.
• Salget øges i de mere effektive butikker. Det større salg i de tilbageblevne butikker vil give en mindre stigning i beskæftigelsen i detailhandelen. Der åbnes kun få nye butikker.
Konkurrencestyrelsen har ved at indarbejde effekten på butiksstrukturen beregnet nettoeffekten ved et fald i forbrugerpriserne i de berørte sektorer på hhv. 5 og 10 pct.35 Den skarpere priskonkurrence vil føre til en ændret butiksstruktur og et fald i antallet af udvalgsvarebutikker på hhv. 240 og 550. Det svarer til hhv. ca. 0,7 og 1,6 pct. af den samlede butiksmasse. Der vil ske et fald i beskæftigelsen på hhv. 430 og 990 fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til hhv. 0,3 og 0,7 pct. af beskæftigelsen i detailhandelen.
34 Sammenligninger af avanceniveauet i brancher med og uden stærk prisstyring og af prisniveauer i brancher i Danmark med stærk prisstyring og tilsvarende brancher i udlandet understøtter dette estimat. | |
| 35 Beregningerne er foretaget på en model der inddrager sammenhængen mellem antal butikker og følgende variable: indtjening (elasticitet), andel af vejledende priser, ændringer i afsætning, markedsandele, marginalomkostninger og mark-up. Nærmere dokumentation for beregningen findes i et notat på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk