• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen

Forrige side | Indhold | Næste side

Afsnittet omfatter en kort gennemgang af brancherne i de fire grupper. Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af graden og effekten af prisstyring, koncentration og konkurrence.

A: Brancher med høj koncentration i leverandør- og detailled

Markedsstrukturer med høj koncentration i leverandør- og detailled findes inden for mange brancher. Først og fremmest inden for dagligvarehandelen (bortset fra kiosker og specialiserede fødevarebutikker), men i stigende omfang også inden for store dele af udvalgsvarehandelen.

Dagligvarebutikkerne er de mest effektive butikker i detailhandelen. Næsten alle butikkerne deltager i integrerede kædesamarbejder. Dette opvejes dog af en tilsvarende høj koncentration blandt leverandørerne. Her kan nævnes MD Foods, Danish Crown, Carlsberg, Skandinavisk Tobakskompagni og Danisco og store internationale mærkevareleverandører som bl.a. Nestlé, Unilever, Coca Cola og Procter & Gamble.

Vertikal prisvejledning overfor dagligvarebutikker såsom discountbutikker, supermarkeder og varehuse omfatter især drikkevarer og fastprisvarer (tobak, aviser og blade). Butikkerne er som nævnt tilknyttet stærke velorganiserede kæder, hvorfor vejledningen kun følges i det omfang at leverandørerne yder passende incitamenter for at sikre deres overholdelse.

I seks større udvalgsvarebrancher er prisvejledning fra leverandører derimod udbredt.

Apotekerne, der skal følge faste priser og avancer som fastsættes politisk ud fra sundhedspolitiske vurderinger. Tilgangen til branchen er reguleret. Det er ikke tilladt andre butikker at sælge lægemidler. Prisniveauet er højt. Bogbranchen har dispensation fra konkurrenceloven til at håndhæve faste udsalgspriser på bøger. Boghandlerne har inddraget en række andre varer i sortimentet, primært papirvarer (se også kapitel 4). Også her er prisniveauet højt.

Farve- og tapethandelen er karakteriseret ved kædernes tætte tilknytning til leverandørerne. Priskonkurrencen mellem leverandørerne er lav. Der er en meget høj grad af prisstyring og prisniveauet er højt. Strukturen i detailleddet har ikke ændret sig i en årrække.

Prisvejledning er udbredt i hårde hvidevare branchen, men prisniveauet er moderat, da der er virksom konkurrence i såvel leverandør- som detailled. Den øgede konkurrence i detailleddet skyldes at der de senere år er kommet nye kæder med lavprisprofil ind på markedet.

Isenkrambranchen domineres af to store kæder. Prisvejledning er meget udbredt. Der er et vist konkurrencepres fra byggemarkeder og varehuse. Kæderne har svaret på udfordringen ved at udvikle nye butiksprofiler, fx lavpriskæden Superkram. Men til trods for dette er prisniveauet generelt højt.

Radio-/tvbranchen er præget af høj grad af prisstyring. Der er fire store kæder, der konkurrerer indbyrdes om de brede kundegrupper. Det giver ensartede butiksprofiler. Prisstyringen - selv på almindelige mærkevarer - medvirker til at fastholde et højt prisniveau i branchen.³² Kæderne søger at udvide sortimentet med andre typer forbrugerelektronik.

Mobiltelefonbutikkerne er nye på markedet. Konkurrenceintensiteten er høj mellem telebutikker og leverandørerne (teleselskaberne). Der er ingen prisvejledning på materiellet, men abonnementsvilkårene bestemmes af teleoperatørerne. Den hastige teknologiske udvikling inden for mobiltelefoni fremmer konkurrencen og forsøg på at normere prisniveauet er vanskelig at fastholde selv på kort sigt. Den hårde konkurrence fører til et lavt prisniveau.

Der er to modsat rettede forhold i legetøjsbranchen. Der er en meget dominerende kæde (BR Legetøj), som har egne mærker. Meget stærke mærkevareleverandører (Lego, Mattel, Hasbro, Disney) fastsætter vejledende priser. Disse følges i meget høj grad - også af branchens store kæder. Prisvejledningen fra de stærke leverandører har medført et relativt højt prisniveau.

Koncentrationen i detailleddet er øget i sportsbranchen. Salget af mærkevarer - der står for hovedparten af salget - er præget af stærkt skiftende forbrugerpræferencer. Prisstyring fra leverandørside er meget udbredt, men de skiftende mærkevarepræferencer fører til betydelig konkurrence mellem leverandørerne, men ikke til lavere priser, da der konkurreres på markedsføring. Koncentrationen i få store kæder hindrer også lavere priser. Der har på det seneste været en vis brancheglidning til dagligvarehandelen, hvor to af de største mærkevareleverandører har undersøgt mulighederne for samhandel med varehuskæderne Bilka og Obs.³³

Konkurrenceforholdene varierer betydeligt mellem de nævnte brancher. Det er dog sådan, at prisstyring kombineret med manglende konkurrence i et af handelsleddene synes at føre til et højt prisniveau.

B. Brancher med stærkt koncentration i leverandørled og svag koncentration i detailled

I alle brancher praktiseres der, bortset fra fødevarebutikkerne, udpræget prisvejledning fra leverandørernes side. Butikkerne, der kun er ringe organiseret, følger i vid udstrækning de priser og det prisniveau, som leverandørerne har fastsat. Prisniveauet inden for disse brancher er højt. Det skyldes især, at konkurrenceintensiteten i leverandørleddet - som følge af den høje koncentration - ikke er særlig stor.

Brancherne består af butikker med babyudstyr, fotoartikler, cykler, parfume, gaveartikler samt kiosker og fødevarebutikker.

C. Brancher med lav koncentration i leverandør- og detailled

Struktur og konkurrenceforhold varierer betydeligt i denne gruppe.

Salget af møbler sker gennem store kædebutikker med bredt sortiment, herunder også varer med lavprisprofil (Ikea, Ilva, mfl.). Varerne fremstilles af relativt små underleverandører. Prisstyring er ikke udbredt. Der findes dog et luksussegment, hvor prisstyring på mærkevarer fra leverandørside er udbredt. Her er prisniveauet højt. Konkurrenceforholdene i dette segment svarer til forholdene i brancherne i B.

Computerbranchen er en ny branche. Kæderne i detailhandelen er svage, men der er til gengæld hård konkurrence mellem leverandørerne. Prisstyring er relativt udbredt. Den hastige teknologiske udvikling gør det dog svært at fastholde et højt prisniveau selv på kort sigt. Branchen er tillige i hård konkurrence med kapitalstærke radio/tv-kæder.

Tøjbranchen er den største og derfor også den mest sammensatte branche inden for udvalgsvarehandelen. Der er en høj grad af prisstyring over for butikkerne. Det hænger sammen med, at branchen er meget modepræget og at der findes mange mærkevarer. Der findes store kædebutikker, men også mange små butikker. Prisstyringen opretholdes kun i kort tid pga. skiftende sæson og mode, herefter foretages store prisnedsættelser. Det knap så modeprægede tøj - typisk ikke-mærkevarer - sælges også i de store dagligvarebutikker. De to faktorer er med til at holde det generelle prisniveau på et relativt lavt niveau.

Der er i guldsmede- og urmagerbranchen en meget udbredt prisvejledning fra leverandørerne. Denne følges stort set af de små uafhængige butikker, der ikke konkurrerer indbyrdes. Producenterne har også en høj indtjening. Det fører til et højt prisniveau.

I handelen med artikler til kæledyr findes mange mærkevarer. Prisvejledningen er relativt udbredt og følges af butikkerne. Butikkerne er hovedsagelig små og kædesamarbejde er ikke særlig omfattende. Der er en vis konkurrence mellem mærkevarerne indbyrdes. Den ringe konkurrence i detailleddet fører til et relativt højt prisniveau.

Prisstyring fra leverandørside er udbredt og følges i de brancher, hvor konkurrencen er lav med høje priser til følge. I de brancher hvor konkurrencen er mere virksom (pga. stærke kæder, mode og teknologisk udvikling) kan styring af priserne kun håndhæves i begrænset omfang.

D. Brancher med lav koncentration i leverandørleddet og høj koncentration i detailleddet

Prisniveauet inden for disse brancher bestemmes af kæderne. Det skyldes, at de store kæder i detailhandelen er stærkere end leverandørerne (købermagt) og/eller at leverandørerne er i relativ hård indbyrdes konkurrence. Det fører til høje priser, når konkurrenceintensiteten i detailleddet er lav. Det vil ofte være tilfældet pga. den høje koncentration.

Det gælder i tre brancher: optikbranchen (Synoptik), materialistbranchen (Matas) og boligtekstilbranchen (Jysk Sengetøjslager).

Der findes fire næsten lige stærke kæder i byggemarkedsbranchen, der konkurrerer hårdt indbyrdes. Byggemarkeder har et meget bredt sortiment og den enkelte leverandør er derfor relativt lille i det samlede billede. Branchen minder på det område om dagligvarehandelen. Der er prisstyring inden for en mindre del af sortimentet. Leverandørerne tager ved prisfastsættelsen højde for at omsætningshastigheden i byggemarkeder er højere end i deres andre afsætningskanaler. Samlet giver det et lavt prisniveau.

Skobranchen har en relativ høj grad af prisstyring fra leverandører. Det skyldes en række stærke mærkevarer fx Ecco. Disse mærker sælges især gennem luksusbutikker. De relativt stærke kæder sælger også i en vis udstrækning mærkevarer, men får også produceret egne mærker. De billige sko sælges også gennem de store dagligvarekæder og lavpriskæder. Det giver samlet et relativt lavt prisniveau.

Prisniveauet i disse brancher afgøres af konkurrenceforholdene i detailleddet. I brancher med en enkelt dominerende kæde udnyttes købermagten - men det fører ikke til lavere priser. I brancher med flere store ligeværdige kæder vil konkurrencepres sammen med købermagt derimod føre til lavere priser til gavn for forbrugerne.

Effektivitetsmål for enkelte detailhandelsbrancher

Der er som nævnt store effektivitetsforskelle mellem detailhandelens enkelte brancher, jf. tabel B3.1. Brancherne er placeret efter indkøb pr. beskæftiget.

Det er tydeligt, at butikker i brancher med store integrerede kæder er de mest effektive. Der er også effektive butikker i brancher med stærk leverandørkonkurrence, fx inden for teleforretninger, pladeforretninger og butikker med pc-udstyr.

De mindre effektive butikker findes i brancher med dominerede kæder eller hvor leverandørernes segmentering og prisstyring afskærer mere effektive butikstyper i at vinde frem.

Tabel B3.1: Nøgletal for brancher, gennemsnit 1994-97

<table anvendelse="indhold" bgcolor="#ffcc99" border="0" cellpadding="2" cellspacing="2"> <tbody> <tr valign="top"> <td>Firmaer fordelt på størrelsesintervaller</td> <th>Indkøb
pr. beskæftiget</th> <th valign="top">Avance
før skat</th> <th valign="top">Resultat
pr. beskæftiget</th> <th valign="top">Bruttoavance
Pct. af omsætning</th> <th valign="top">Omsætning
pr butik</th> <th valign="top">Beskæftigede
pr. butik</th></tr> <tr> <td> </td> <td> 1000 kr.</td> <td> 1000 kr.</td> <td> 1000 kr.</td> <td> \%</td> <td> 1000 kr.</td> <td> </td></tr> <tr> <td>

Discount og kolonial
</td> <td> 1.794</td> <td> 335</td> <td> 61</td> <td> 15,7</td> <td> 5.982</td> <td> 2,8</td></tr> <tr> <td>
Varehuse
</td> <td> 1.442</td> <td> 422</td> <td> 25</td> <td> 22,6</td> <td> 20.092</td> <td> 118,1</td></tr> <tr> <td>
Supermarkeder
</td> <td> 1.402</td> <td> 345</td> <td> 37</td> <td> 19,7</td> <td> 28.092</td> <td> 16,1</td></tr> <tr> <td>
Teleforretninger
</td> <td> 1.364</td> <td> 469</td> <td> 39</td> <td> 25,6</td> <td> 4.114</td> <td> 2,2</td></tr> <tr> <td>
Apoteker
</td> <td> 1.268</td> <td> 423</td> <td> 47</td> <td> 25</td> <td> 17.026</td> <td> 10,1</td></tr> <tr> <td>Byggemarkeder</td> <td> 1.257</td> <td> 448</td> <td> 88</td> <td> 26,3</td> <td> 17.205</td> <td> 10,1</td></tr> <tr> <td>Hårde hvidevarer</td> <td> 1.231</td> <td> 412</td> <td> 70</td> <td> 25,1</td> <td> 4.864</td> <td> 3</td></tr> <tr> <td>Pladeforretninger</td> <td> 1.138</td> <td> 366</td> <td> 44</td> <td> 24,3</td> <td> 3.650</td> <td> 2,4</td></tr> <tr> <td>
Pc-udstyr
</td> <td> 1.136</td> <td> 338</td> <td> 69</td> <td> 22,9</td> <td> 3.222</td> <td> 2,2</td></tr> <tr> <td>
Møbler
</td> <td> 959</td> <td> 510</td> <td> 97</td> <td> 34,7</td> <td> 7.355</td> <td> 5</td></tr> <tr> <td>
Radio/TV
</td> <td> 948</td> <td> 449</td> <td> 46</td> <td> 32,1</td> <td> 6.452</td> <td> 4,6</td></tr> <tr> <td>
Isenkram
</td> <td> 784</td> <td> 348</td> <td> 78</td> <td> 30,8</td> <td> 4.830</td> <td> 4,3</td></tr> <tr> <td>
Bog og papir
</td> <td> 767</td> <td> 356</td> <td> 63</td> <td> 31,7</td> <td> 4.225</td> <td> 3,8</td></tr> <tr> <td>
Blandet tøj
</td> <td> 734</td> <td> 390</td> <td> 65</td> <td> 34,7</td> <td> 3.833</td> <td> 3,4</td></tr> <tr> <td>
Boligtekstiler
</td> <td> 723</td> <td> 438</td> <td> 123</td> <td> 37,7</td> <td> 4.457</td> <td> 3,8</td></tr> <tr> <td>
Øvrig udvalgsvarehandel
</td> <td> 710</td> <td> 328</td> <td> 69</td> <td> 31,6</td> <td> 1.921</td> <td> 1,9</td></tr> <tr> <td>
Køkkenudstyr
</td> <td> 708</td> <td> 345</td> <td> 59</td> <td> 32,8</td> <td> 5.808</td> <td> 5,5</td></tr> <tr> <td>
Sportsforretninger
</td> <td> 682</td> <td> 343</td> <td> 76</td> <td> 33,4</td> <td> 2.851</td> <td> 2,8</td></tr> <tr> <td>
Tæpper
</td> <td> 641</td> <td> 430</td> <td> 72</td> <td> 40,2</td> <td> 3.705</td> <td> 3,5</td></tr> <tr> <td>
Herretøj
</td> <td> 621</td> <td> 387</td> <td> 67</td> <td> 38,4</td> <td> 4.225</td> <td> 4,2</td></tr> <tr> <td>
Legetøj
</td> <td> 605</td> <td> 404</td> <td> 44</td> <td> 38,3</td> <td> 2.639</td> <td> 2,5</td></tr> <tr> <td>Cykelhandlere</td> <td> 575</td> <td> 313</td> <td> 90</td> <td> 35,3</td> <td> 1.937</td> <td> 2,2</td></tr> <tr> <td>
Babyudstyr
</td> <td> 566</td> <td> 287</td> <td> 71</td> <td> 33,7</td> <td> 1.886</td> <td> 2,2</td></tr> <tr> <td>
Fotoforretninger
</td> <td> 559</td> <td> 357</td> <td> 67</td> <td> 39</td> <td> 2.296</td> <td> 2,5</td></tr> <tr> <td>Materialister</td> <td> 550</td> <td> 318</td> <td> 60</td> <td> 36,7</td> <td> 3.880</td> <td> 4,5</td></tr> <tr> <td>
Farvehandlere
</td> <td> 533</td> <td> 334</td> <td> 94</td> <td> 38,5</td> <td> 1.862</td> <td> 2,1</td></tr> <tr> <td>
Parfumerier
</td> <td> 525</td> <td> 379</td> <td> 65</td> <td> 41,9</td> <td> 1.903</td> <td> 2,1</td></tr> <tr> <td>
Dametøj
</td> <td> 508</td> <td> 317</td> <td> 54</td> <td> 38,4</td> <td> 2.139</td> <td> 2,6</td></tr> <tr> <td>
Sko og læder
</td> <td> 494</td> <td> 342</td> <td> 68</td> <td> 40,9</td> <td> 2.745</td> <td> 3,3</td></tr> <tr> <td>
Dyrehandel
</td> <td> 427</td> <td> 228</td> <td> 73</td> <td> 34,8</td> <td> 1.046</td> <td> 1,6</td></tr> <tr> <td>
Gaveartikler
</td> <td> 401</td> <td> 222</td> <td> 64</td> <td> 35,6</td> <td> 1.058</td> <td> 1,7</td></tr> <tr> <td>Blomster</td> <td> 369</td> <td> 228</td> <td> 67</td> <td> 38,2</td> <td> 1.291</td> <td> 2,2</td></tr> <tr> <td>
Garn & stoffer
</td> <td> 364</td> <td> 239</td> <td> 102</td> <td> 39,7</td> <td> 1.101</td> <td> 1,8</td></tr> <tr> <td>
Guldsmede
</td> <td> 353</td> <td> 322</td> <td> 95</td> <td> 47,7</td> <td> 1.584</td> <td> 2,3</td></tr> <tr> <td>
Optikere
</td> <td> 296</td> <td> 469</td> <td> 64</td> <td> 61,3</td> <td> 3.176</td> <td> 4,1</td></tr> <tr> <td>Detailhandelen i alt</td> <td> 951</td> <td> 357</td> <td> 56</td> <td> 27,3</td> <td> 5.278</td> <td> 4</td></tr></tbody></table>

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk