Appendiks 5.1 Indikatorer for konkurrencesituationen på markedet for software
Konkurrenceredegørelse 2000
• Softwarelicenser
Forrige side | Indhold | Næste side
Appendiks 5.1
Indikatorer for konkurrencesituationen på markedet for software
Dette appendiks beskriver indikatorer for konkurrencesituationen på markedet for software. Beskrivelsen tager udgangspunkt i, at konkurrencesituationen på et marked kan beskrives med
- Priserne på markedet
- Efterspørgselsforholdene
- Lønningerne
- Indtjeningen
Indikatorerne belyser udviklingen i softwarebranchen i 1990’erne og sammenligner softwarebranchen med andre erhverv.
Konklusionen er, at indikatorerne ikke viser tydelige tegn på, at konkurrencen på markedet for software er svagere end i øvrige danske erhverv. Dog er der tegn på, at priserne på software er begyndt at stige. Det kan være et resultat af både ændrede efterspørgselsforhold, større lønninger eller svagere konkurrence og dermed større indtjening.
Med den seneste revision af Nationalregnskabet betragtes software nu som investeringer og ikke som vareforbrug. Det skyldes, at software har en levetid på mere end 1 år. Det amerikanske Bureau of Economic Analysis (BEA) har estimeret den gennemsnitlige levetid på software til mellem tre og fem år1.
Priserne på software opgøres i Danmark fra inputsiden. Priserne observeres altså ikke, men beregnes. Det sker ud fra to forhold. Lønningerne i software-branchen og et indeks for bl.a. effektivitet og innovation.
Bureau of Labor Statistics (BLS) beregner løbende prisindekset for hardware i USA, herunder priser på pc’ere. For at finde et prisindeks på en vare kræver det, at varen er den samme år for år. På pc-markedet går udviklingen så stærkt, at en bestemt type pc kan være på markedet i to år, og derefter er forældet og erstattet af en bedre pc. Og det kan være svært at sammenligne prisen på de to pc’ere. Men der findes en metode, der kan bruges til at sammenligne priserne. Den hedoniske metode. BLS bruger netop denne metode til at beregne prisindeks for pc’ere. Prisindekset bruges af Danmarks Statistik som et udtryk for effektiviteten i den danske softwarebranche.
Fra 1988 og frem til 1993 faldt priserne på software i gennemsnit med 7,2 pct. om året jf. tabel 5.1. Det er en udvikling, der adskiller sig betydeligt fra prisudviklingen i de generelle investeringer. Det kraftige fald i priserne på software frem til 1993 afspejler en udvikling med større effektivitet samt nye og bedre produkter. Fra 1993 til 1996 flader priserne på software lidt ud, hvorefter de fra 1996 til 1999 stiger mere end priserne på de samlede investeringer.
Tabel 5.1: Årlig vækst i de danske priser for software og generelle investeringer i pct.
1988-93 | 1993-94 | 1994-95 | 1995-96 | 1996-97 | 1997-98 | 1998-99 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Software | -7,2 | -2,1 | -5,8 | 0,2 | 2,1 | 2,6 | 11,2 |
Investeringer i alt | 1,4 | 0,6 | -1 | 1,7 | 1,9 | 1,1 | -1,1 |
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet 1997,tabel 3.17 og Nationalregnskab og betalingsbalance 1999:12, tabel 19A og 19B.
Note: Væksten fra 1998 til 1999 er beregnet på baggrund af tal for 3. kvartal 1999.
Et andet forhold er, at prisfaldet er sket i en periode med stigende efterspørgsel efter software, jf. tabel 5.2. Fra 1988 til 1993 skete der mere end en fordobling af investeringerne i software. Med undtagelse af 1997 er investeringerne i software steget mere end de samlede investeringer fra 1993 til 1999.
Tabel 5.2: Årlig vækst i investeringer i software og generelle investeringer i pct., målt i 1990-priser
1988-93 | 1993-94 | 1994-95 | 1995-96 | 1996-97 | 1997-98 | 1998-99 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Software | 17,9 | 24 | 55,5 | 2,1 | 6 | 18 | 11,4 |
Investeringer i alt | -1,3 | 7,4 | 19,1 | 0,8 | 10,7 | 8,8 | -3,1 |
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet 1997, tabel 3.17 og Nationalregnskab og betalingsbalance 1999:12, tabel 19A og 19B.
Note: Væksten fra 1998 til 1999 er beregnet på baggrund af tal for 3. kvartal 1999.
Investeringerne i software er i gennemsnit noget lavere i perioden 1995 til 1999 end fra 1988 til 1995. Det kan hænge sammen med, at væksten i priserne er større i 1995 til 1999 end fra 1988 til 1995.
Udviklingen i lønningerne i softwarebranchen kan også påvirke priserne. I alle årene med prisstigninger på software, er lønningerne i erhvervet steget mere end de gennemsnitlige lønninger inden for alle former for forretningsservice, jf. tabel 5.3.
Tabel 5.3: Lønstigninger i softwarebranchen og forretningsservice generelt
1996-97 | 1997-98 | 1998-99 | |
|---|---|---|---|
Softwarebranchen | 6,5 pct. | 5,2 pct. | 9,9 pct. |
Forretningsservice | 3,6 pct. | 1,8 pct. | 4,1 pct. |
Kilde: Danmarks Statistik, Løn- og indkomststatistik, 1999:8 og diverse lønstatistiker fra EDB fagets fagforening PROSA.
Note: For softwarebranchen er brugt løntal for programmører
Stigningen i priserne på software ser ud til i nogen grad at kunne henføres til større lønninger. Udviklingen i branchens effektivitet og nyskabelse i branchen kan også påvirke prisen. Hvis der ikke kommer nye og bedre produkter, der kan afløse de gamle, er det muligt for branchen at opretholde priserne på de gamle produkter.
Tabel 5.4. Indtjeningen softwarebranchen og andre erhverv 1994-1997
1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Industrien | 21,3 | 21 | 20,1 | 22,3 | 9,3 | 9,3 | 9,2 | 10,3 |
Handel mv. | 22,6 | 22,4 | 19,8 | 20,6 | 8 | 8,1 | 7,3 | 7,6 |
Forretningsservice mv. | 12,8 | 13,9 | 13,4 | 15,4 | 7 | 7,6 | 7,4 | 8,7 |
Software | 33,6 | 36,5 | 20 | 35,9 | 13,8 | 15,4 | 8,2 | 14,1 |
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase.
Prisændringer, der ikke kan henføres til ændringer i produktionsomkostninger, efterspørgselsforhold eller innovation, kan skyldes ændrede konkurrenceforhold. En svagere konkurrence kan fx betyde, at softwareproducenterne kan tage en højere pris uden at efterspørgslen falder. Det giver producenterne en større indtjening.
Softwarebranchen har generelt større indtjening end industrien, handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, finansieringsvirksomhed og forretningsservice, jf. tabel 5.4.
Den større indtjening kan skyldes flere forhold, herunder høje priser pga. en svag konkurrence. Det kan dog også skyldes, at risikoen ved at drive virksomhed i softwarebranchen er større end i andre brancher. Endelig kan det også skyldes en begrænset datakvalitet.
1 BEA (1999), Recognition of software as investment in the U.S. national accounts. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk