• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Offentlige tilskud kan hæmme produktivitet og konkurrence

Forrige side | Indhold | Næste side

Teoretisk kan tilskudsordninger både øge og reducere støttemodtagerens produktivitet.

For en positiv sammenhæng mellem tilskud og produktivitetsvækst taler først og fremmest to ting. Det første er, at tilskud kan finansiere investering i ny uddannelse og teknologi. Det andet er, at tilskud kan gøre det muligt for virksomhederne at høste stordriftsfordele ved at øge produktionens volumen. Undersøgelserne i Sløk (1998) og Hoffmann m.fl. (1999) tyder på, at der kan være noget om det. I hvert fald for tilskud til innovation i danske virksomheder.

Til gengæld trækker andre forhold i retning af en negativ sammenhæng mellem tilskud og produktivitetsvækst. Det kan gå ud over væksten i virksomhedernes produktivitet, hvis offentlige tilskud forvrider eller mindsker konkurrencen. Afsnit 9.2 viser, at høj tilskudsintensitet og konkurrenceproblemer ofte følges ad. Og andre har vist, at produktiviteten stiger mest på markeder med hård konkurrence⁹. En anden mulighed er, at tilskuddene indirekte holder liv i virksomheder, der ville gå fallit på et marked med mere konkurrence. Det kan forringe samfundets evne til at omstille sig, binde for mange ressourcer og øge indtjeningen i de ineffektive erhverv. Samtidig kan det hæve priserne på ressourcerne i alle erhverv.

På det seneste er der gjort nogle forsøg på empirisk at kortlægge effekten af offentlige tilskud på produktivitetsudviklingen. Erhvervsministeriet så i 1998 på effekten af nogle generelle tilskud til innovation¹⁰. Tilskuddene viste sig at mindske produktivitetsvæksten på kort sigt, men at øge den endnu mere på lang sigt.

I kontrast hertil står nogle udenlandske studier. Flere har peget på, at offentlige tilskud kan skade virksomhedernes produktivitetsvækst. Et svensk studium af Bergström (1998)¹¹ tegner et lidt dystert billede af effekten af regionalstøtte til svenske virksomheder. Tilskuddene så ud til at hæve virksomhedernes produktivitetsvækst det første år, men at skade den mere når virksomhederne blev fulgt i to eller tre år.

Teoretiske studier, fx Schmidt (1996), har peget på, at en såkaldt hård budgetbegrænsning fremmer produktivitetsvæksten. Virksomheder, der er overladt til de fri markedskræfter med en iboende fare for at gå fallit, er i teorien mere effektive end virksomheder med en blød budgetbegrænsning. Et problem ved at yde tilskud til en virksomhed er, at de kan "bløde op" på virksomhedens budgetbegrænsning.

Også hvis tilskud er øremærkede til bestemte formål, kan det hæmme produktivitetsvæksten i virksomhederne. Øremærkede tilskud kan favorisere én produktionsfaktor og få virksomhederne til at dreje deres projekter i en retning, der udløser størst tilskud og ikke størst produktivitetsvækst. Det kan hæmme produktivitetsvæksten. Især hvis projekterne drejes, så virksomhederne gør ting, der ikke er brug for, og som kun gøres for at få tilskud.

Sammenhængen mellem tilskud og produktivitetsvækst er belyst med en traditionel vækstmodel, jf. boks 1.

Boks 9.1: Produktivitetsmodel
Modellens udgangspunkt er en produktionsfunktion

(2) Y_t = A_tF(K_t, L_t)

Y_t er produktionen på tidspunkt t som funktion af L_t, K_t og A_t , som står for hhv. den brugte arbejdskraft, kapitalindsatsen og produktionsfaktorernes effektivitet. A_t kaldes også total faktorproduktivitet eller bare TFP.

Når modellen bruges til at opgøre offentlige tilskuds effekt på produktivitetsvæksten, er det TFP-vækstraten, der er relevant. Ses der bort fra fodtegnene t, kan vækstraterne udledes.



R er vækstraten i A (TFP), (K) er elasticiteten af Y mht. K, og (L) elasticiteten af Y mht. L.

Elasticiteterne (K) og (L) antages at være konstante. Vækstraten i Y er dermed forklaret af tre forhold. Enten er der indsat mere arbejdskraft. Eller der er indsat mere kapital. Eller TFP er øget. Med andre ord er R den del af væksten i Y, der ikke kan forklares af væksten i arbejdskraft og kapital.

Med data for væksten i virksomhedens værditilvækst (Y), kapitalapparat (K) og antal ansatte (L) kan (3) bruges til at undersøge, hvordan tilskud virker på TFP-vækstraten. Som i bl.a. Dilling-Hansen m.fl. (1999) og Bergström (1998) forudsættes, at virksomhedens produktivitetsvækst er en lineær funktion. Modellen i dette afsnit antager, at produktivitetsvækst er en funktion af otte variable.

Den første er en dummy for, om virksomheden har fået tilskud fra Vækstfonden, Erhvervsfremmestyrelsen eller Miljøstyrelsen i 1994 og/eller 1995. Hvis det er tilfældet, har dummyen værdien én. Ellers er den lig nul. Meningen er at se, om produktivitetsvæksten, i de virksomheder der får tilskud, er større end i de virksomheder, der ikke får tilskud.

Den anden er tilskudsintensiteten på virksomhedsniveau, opgjort som offentlige tilskud til virksomheden delt med virksomhedens nettoomsætning. Den skal vise, om størrelsen af tilskuddet betyder noget for produktivitetsvæksten.

Den tredje er tilskudsintensiteten på brancheniveau, opgjort som offentlige tilskud til branchen delt med branchens bruttofaktorindkomst (BFI). Meningen er at se, om branchen som helhed bliver påvirket af størrelsen af tilskudsintensiteten.

Den fjerde er en branchedummy. Den følger de såkaldte hovedgrupper i Danmarks Statistiks branchestatistik. Håbet er at fange de forskelle mellem virksomhederne, der skyldes, at de sælger på forskellige markeder. Fx forskelle, der skyldes lovgivning.

Den femte er en indikator for virksomhedens soliditet. Her defineret som virksomhedens egenkapital i pct. af værdien af dens samlede aktiver. En lav (høj) soliditet indikerer en hård (blød) budgetbegrænsning, hvorfor en negativ sammenhæng mellem produktivitetsvækst og soliditet må ventes.

Den sjette er en dummy for virksomhedens alder. Hvis virksomheden er etableret inden for de sidste 10 år, er dummyen lig én. Ellers er den lig nul. Tanken er, at virksomhedens alder kan påvirke produktivitetsvæksten på to måder, jf. Bergström (1998). På den ene side kan produktivitetsvæksten være forbundet med en form for læring: Desto mere erfarne virksomhedens medarbejdere er, desto mere produktiv bliver virksomheden. Eller desto ældre virksomheden er, desto flere og bedre er dens procedurer og retningslinier. Til gengæld kan ældre virksomheder være mindre tilbøjelige til at investere i ny og produktivitetsfremmende teknologi end yngre virksomheder.

Den syvende variabel er en dummy for antallet af ansatte i virksomheden. Det siger noget om virksomhedens størrelse. Dummyen er lig én, hvis virksomheden har flere end 75 ansatte. Ellers er den lig nul. Også virksomhedens størrelse kan påvirke vækstraten i begge retninger. Hvis store virksomheder realiserer stordriftsfordele, vil store virksomheder have de største vækstrater. Omvendt kan medarbejderne i store virksomheder populært sagt løbe i vejen for hinanden, hvilket kan betyde lavere vækstrater i store end i små virksomheder.

Endelig er der en dummy for, om virksomheden er et aktieselskab (A/S). Andre undersøgelser, bl.a. Dilling-Hansen m.fl. (1999), har peget på, at produktiviteten (ikke vækstraten) generelt er højere i et A/S end i andre virksomhedstyper (fx ApS, andelsselskab, osv.). En forklaring kan være, at (fremmede) aktionærer generelt stiller de skrappeste krav til ledelsen om at maksimere effektiviteten.

Modellen, der estimeres, kan herefter formuleres som

(4) y = b₀ + b₁k + b₂l + b₃TILSKUD_V + b₄TILSKUD_B + b₅SOLIDITET + D_TILSKUD+ D_ALDER+ D_A/S + D_ANSATTE + D_SEKTOR + e, hvor

bi (i=1,..5) udtrykker de estimerede parametre. y, k og l er vækstraten i 1996-1997 for hhv. værditilvæksten (målt i faste priser), kapitalindsatsen (målt i faste priser) og arbejdskraftindsatsen. TILSKUD_V er lig tilskudsintensitet på virksomhedsniveau, mens TILSKUD_B er lig tilskudsintensitet på brancheniveau. SOLIDITET udtrykker virksomhedens egenkapital i pct. af de samlede aktiver. D_TILSKUD er 1 (0), hvis virksomheden får (ikke får) tilskud. D_A/S er 1 (0), hvis virksomheden er (ikke er) et A/S. D_ALDER er 1 (0), hvis virksomheden er etableret før (efter) 1989. Hvis der er mere (mindre) end 75 ansatte i virksomheden er D_ANSATTE lig 1 (0). D_SEKTOR er 1 (0), hvis virksomheden tilhører (ikke tilhører) sektoren, og e er et stokastisk fejlled.

Konkurrencestyrelsens data

De virksomheder, der er med i analysen, er delt i "støttede" og "ikke støttede" virksomheder.

• En "støttet virksomhed" fik tilskud fra Vækstfonden, Erhvervsfremmestyrelsen eller Miljøstyrelsen i 1994 og/eller i 1995 og findes samtidig i Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase med regnskabstal for hvert af årene 1994-1997. Heriblandt er der virksomheder, der alene fik tilskud i 1994 og/eller i 1995, men mange fik også i 1996 og/eller 1997.

• En "ikke støttet virksomhed" fik ikke tilskud fra Vækstfonden, Erhvervsfremmestyrelsen eller Miljøstyrelsen i 1994-1997.

De to definitioner betyder, at virksomheder, der kun fik tilskud i 1996-1997, ikke er med. Det sikrer, at alle støttede virksomheder følges i mindst to år, mens de får tilskud. Derved mindskes "støjen" fra tilskud, der endnu ikke har effekt i virksomhederne. For det andet ser analysen kun på fem sektorer. Det drejer sig om bygge og anlæg, fremstilling, transport, forretningsservice m.v. og handel, hotel og restauration.

Det betyder, at landbrug m.v., energi- og vandforsyning, post og telekommunikation samt offentlige og personlige ydelser er sorteret fra. I energi- og vandforsyning samt post og telekommunikation er der næsten ingen støttede virksomheder i databasen. I landbrug m.v. og for offentlige og personlige ydelser er det svært at estimere en produktionsfunktion - og dermed produktiviteten - ud fra regnskabstal. I landbrug m.v. er jord og naturressourcer vigtige for produktionen.

Databasen har oplysningerne om tilsagn om tilskud fra Vækstfonden, Erhvervsfremmestyrelsen og Miljøstyrelsen. Allerede ved tilsagn om tilskud vil en virksomhed begynde at planlægge og handle ud fra tilsagnet. Tilsagnet vil derfor påvirke virksomhedens adfærd. Databasen indeholder overvejende oplysninger om tilskud, der gives direkte til virksomhederne. Analysen fokuserer altså ikke på tilskud til at forbedre virksomhedernes rammevilkår.

Endelig skal nævnes, at analysen er begrænset til 1994-1997. At værditilvækst, der normalt defineres som nettoomsætning minus vareforbrug, er opgjort som primært resultat plus afskrivninger og lønomkostninger¹². At kapital- og arbejdskraftindsats er brugt som mål for hhv. anlægsaktiver og antal ansatte. Og at alle beløb er opgjort i faste 1994-priser.

Tabel 9.3: Gennemsnitstal for 1994¹

Note 1: Alle oplysninger er gennemsnitstal.
Note 2: Bogført værdi af anlægsaktiver i kr. 1000 delt med antal ansatte.
Kilder: Egne data og Generel erhvervsstatistik og handel 1996:16, Danmarks Statistik.

Af de 23.572 virksomheder, der er med i databasen, fik 1.553 eller 6,6 pct. tilskud fra Vækstfonden, Miljøstyrelsen eller Erhvervsfremmestyrelsen i tiden 1994-1995. Af de 1.553 virksomheder fik godt 350 flere slags støtte, godt 50 virksomheder fik udelukkende støtte fra Miljøstyrelsen og godt 60 virksomheder fik udelukkende støtte fra Vækstfonden. De øvrige støttede virksomheder (ca. 1.090) fik udelukkende støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen. I fremstilling fik 840 virksomheder eller 15,4 pct. tilskud. I bygge og anlæg, transport samt handel, hotel og restauration var det kun omkring 3,0 pct. I forretningsservice m.v. var det knap 6,3 pct.

De støttede virksomheder er generelt større end de ikke-støttede. I gennemsnit har de støttede virksomheder i alle fem sektorer flere ansatte og større balancesum end de ikke-støttede virksomheder.

Endelig ses af tabel 9.3, at de største tilskud både pr. virksomhed og pr. ansat forekommer i forretningsservice m.v. At en støttet virksomhed får mindst i handel, hotel og restauration. Og at det mindste tilskud pr. ansat findes i bygge og anlæg.

Resultater

I den første estimation af (4) er det antaget, at effekten af tilskud på produktivitetsvæksten ikke afhænger af det formål og den sektor, tilskuddet er rettet imod. Når man ser bort fra alle de variable, der ikke har med tilskud at gøre, er både tilskudsintensiteten på brancheniveau og støtteintensiteten signifikant og negativ. Det indebærer, at virksomheder, der er i en branche med høj tilskudsintensitet på brancheniveau, øger produktiviteten mindre end en tilsvarende virksomhed i en branche med en lavere tilskudsintensitet på brancheniveau. Men det indebærer også, at virksomheder med store tilskud har en mindre vækst i produktiviteten end andre virksomheder.

Den anden estimation (se tabel 9.4) er lavet under forudsætning af, at et tilskuds effekt på virksomhedens produktivitetsvækst ikke afhænger af hvilken branche virksomheden er i. Derimod afhænger det af, hvilket formål tilskuddet går til. Det giver otte dummyer og ni tilskudsintensiteter. Dummyerne bruges til at vise, om produktivitetsvæksten i de virksomheder, der får tilskud, er større, end i de virksomheder der ikke får tilskud. Tilskudsintensiteten viser, om størrelsen af tilskuddet betyder noget for størrelsen af produktivitetsvæksten. Resultatet af opdelingen er et mere nuanceret billede af sammenhængen mellem tilskud og produktivitetsvækst.

Det - negativt overraskende - resultat af analyserne er, at virksomheder, der får tilskud til flere formål, generelt ligger på et lavere vækstniveau end virksomheder, der ikke får støtte (dummyen er negativ), jf. tabel 9.4.

Tabel 9.4: Offentlige tilskuds effekt på produktivitetsvækst, samlet estimation for alle sektorer

Note 1: I hvert felt er det øverste tal et estimat på parameteren, mens tallet i parentes er estimatets t-værdi. Parametre mærket med * (**) er signifikant på 5-procentsniveau (10-procentsniveau).
Note 2: Der er taget højde for heteroskedasticitet i forretningsservice m.v.

For det andet indikerer estimationen i tabel 9.4, at jo større tilskudsintensitet for tilskud til regional erhvervsudvikling, tilskud til forskning og innovation og tilskud fra Vækstfonden, des mindre er virksomhedens vækstrate. Omvendt indikerer tabel 9.4, at større tilskud til iværksættere øger virksomhedens vækstrate. Endelig viser samme tabel, at tilskudsintensiteten på brancheniveau også i dette tilfælde påvirker virksomhedernes vækstrate negativt.

Tilskud, der viser tegn på at hæmme produktivitetsvæksten, har typisk andre formål end at øge produktivitetsvæksten. Fx kan støtte til udvikling af et nyt miljørigtigt produkt mindske produktiviteten i en periode. Derimod kan det have en langt mere vidtrækkende betydning for miljøet. Endelig kan tilskuddene have betydning for produktivitetsvæksten ud over den periode som analysen ser på. Fx har støtte til udviklingsprojekter gennem Vækstfonden en umiddelbar negativ effekt på produktivitetsvæksten. Men bliver projektet en succes, kan det øge produktivitetsvæksten på længere sigt.

Estimation for fem sektorer

Den tredje estimation er vist i tabel 9.5. I den er det antaget, at effekten af tilskuddene på væksten i TFP ikke bare afhænger af tilskuddets formål, men også varierer fra sektor til sektor. Det stiller større krav til datagrundlaget, og med det samme datagrundlag stiger usikkerheden. Det giver udslag i en stor variation i størrelsen af de estimerede parametre. Parametrenes fortegn er lidt mindre usikre. Det er derfor kun fortegnene, der er præsenteret i tabel 9.5. Parameterestimaterne kan ses i bilag 1.

Først vendes blikket mod dummyerne for, om virksomhederne har eller ikke har fået tilskud. Der er otte steder, hvor dummyen er signifikant. Fem er negative og tre er positive. Tilskud til kvalitets- og kompetanceudvikling i fremstilling og transport, tilskud til iværksættere og tilskud til flere formål i forretningsservice m.v. samt tilskud til miljø og arbejdsmiljø i handel, hotel og restauration går til virksomheder med mindre vækstrate end de ikke-støttede virksomheder. Omvendt går tilskud til iværksættere i fremstilling, regional erhvervsudvikling i handel, hotel og restauration samt tilskud fra Vækstfonden i forretningsservice m.v., til virksomheder, der har en større vækstrate end en tilsvarende ikke-støttet virksomhed.

Hvad angår sammenhængen mellem tilskudsintensiteterne og produktivitetsvæksten, viser tabel 9.5 en række interessante resultater. Det første resultat vedrører sammenhængen mellem tilskudsintensiteten på brancheniveau og produktivitetsvæksten (3. nederste række). Kun i de to sektorer transport og handel, hotel og restauration betyder større tilskud på brancheniveau, som i tabel 9.4, en mindre vækst i virksomhederne. I forretningsservice m.v. er sammenhængen positiv.

Tabel 9.5: Offentlige tilskud og produktivitetsvækst, opdelt på sektorer og formål, 1994-1997

Note 1: Fortegn i parentes betyder at estimatet ikke er signifikant på 5-procentsniveau.
Note 2: Der er taget højde for heteroskedasticitet i forretningsservice m.v.
Note 3: Blanke felter betyder, at der er mindre end 5 støttede virksomheder i databasen.
Note 4: Se note 3 i tabel 9.4.

Tabel 9.5 viser også, at det kun er i sektoren for forretningsservice m.v., at de større virksomhedsrettede tilskud til forskning og innovation hænger sammen med mindre produktivitetsvækst.

For det tredje er den negative sammenhæng mellem virksomhedsspecifikke tilskud til regional erhvervsudvikling og produktivitetsvækst fra tabel 9.4 både at finde i sektoren for forretningsservice m.v. og handel, hotel og restauration. I de andre sektorer ændrer modtagerne af tilskud til regional erhvervsudvikling hverken deres produktivitet mere eller mindre end deres konkurrenter.

For det fjerde er der en negativ sammenhæng mellem virksomhedsspecifikke tilskud fra Vækstfonden og produktivitetsvækst fra tabel 9.4 at finde både i fremstillingssektoren og sektoren for forretningsservice m.v. I sektoren for forretningsservice m.v. påvirker tilskud fra Vækstfonden ikke virksomhedernes produktivitet. I de øvrige sektorer er der ikke støttede virksomheder nok til at estimere en sammenhæng.

For det femte viser de sektorvise estimationer flere resultater, der fortabte sig i den samlede estimation i tabel 9.4. For det første synes der at være en positiv virkning af tilskud til kvalitets- og kompetenceudvikling i både fremstillings- og transportsektoren. For det andet peger resultaterne på en positiv virkning af tilskud til eksport og international samarbejde i transportsektoren. For det tredje synes tilskud til iværksættere at virke negativt på produktivitetsvæksten i fremstilling og positivt i forretningsservice m.v. For det fjerde synes tilskud til miljø og arbejdsmiljø at virke negativt på produktivitetsvæksten i forretningsservice og positivt i handel, hotel og restauration.

Forklaringer på forskelle i de estimerede parametre

Resultaterne for sammenhængen mellem produktivitetsvæksten og tilskudsintensiteterne for de virksomhedsrettede tilskud varierer både mellem formål og sektorer. Det har tabel 9.4 og tabel 9.5 vist.

Denne variation i resultaterne kan skyldes flere forhold. For det første kan den skyldes, at dataene ikke er gode nok. For det andet kan det skyldes, at dummyerne ikke godt nok fanger, at støttede og ikke-støttede virksomheder i forvejen har forskellige vækstrater. For det tredje kan variationen skyldes, at tilskuddene rent faktisk virker forskelligt alt afhængigt af formål og sektor. Endelig kan det være en kombination af de tre forhold.

Der er ikke grund til at frygte, at analysens data er afgørende ringere end andre analysers. Det får man fornemmelsen af, når man sammenligner dataene med andre empiriske studier. Fx Bergström (1998).

Der er heller ikke tegn på, at de danske tilskud går til virksomheder, der på forhånd, dvs. inden tilskuddene gives, har vidt forskellige vækstrater fra andre virksomheder. Det vidner dummyerne om. Hvis det skal belyses helt til bunds, må virksomhederne imidlertid kunne følges både før og efter, de får tilskud første gang. Det tillader det bestående datagrundlag imidlertid ikke. Men resultaterne i Bergström (1998) viser, at dette ikke er et problem.

Der er derfor grund til at tro, at tilskuddene virker forskelligt på produktivitetsvæksten. Og at virkningen afhænger af, hvilket formål tilskuddet er rettet imod, og hvilken sektor der får den. Det er overraskende, at kun meget få ordninger virker positivt på produktivitetsvæksten. Indtrykket fra resultaterne i tabel 9.4 og tabel 9.5 er hovedsageligt, at tilskud oftere virker negativt end positivt på produktivitetsvæksten.

Analyserne tillader ikke på nuværende tidspunkt at drage endelige konklusioner. Men de viser, at den omlægning af erhvervspolitikken der har præget 90’erne, hvor virksomhedsrettede tilskud i højere grad er erstattet af mere generelle rammevilkår, har været velbegrundet. Samtidig er der behov for fortsat at følge og vurdere de tilbageværende tilskudsordninger.

Endelig må det tages i betragtning, at en del af de analyserede støtteordninger ikke har som direkte eller erklæret mål at øge virksomhedernes produktivitet.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk