• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Offentlige tilskud kan hæmme produktivitet og konkurrence

Forrige side | Indhold | Næste side

Virksomheders mulighed for at bruge offentlige tilskud i konkurrencebegrænsende øjemed afhænger af flere forhold. Dog er specielt to forhold vigtige: Krav for at modtage og bruge tilskud og konkurrencesituationen på markedet.

Virksomheder, der næsten ikke oplever nogle krav til brugen af tilskudsmidlerne, har større mulighed for selv at råde over midlerne. I nogle tilfælde kan tilskud give nogle virksomheder mulighed for at reducere deres pris, så forbrugerne køber deres varer og ikke konkurrenternes. Tilskud, der er rettet mod generelle rammevilkår, har ikke samme problem. Det skyldes, at det ikke er virksomhederne, der får den finansielle støtte. Det er de institutioner, der er med til at skabe de generelle rammevilkår, der får støtten. Fx støtte til GTS-institutterne².

Virksomhederne oplever støtten ved fx bedre og hurtigere information om nye produktionsprocesser eller bedre mulighed for at samarbejde om innovation. Virksomhederne har ikke mulighed for at bruge støtten direkte til konkurrenceforvridende prisreduktioner. Men virksomhederne kan have en betydelig langsigtet fordel af støtten. Fx hvis resultatet er en styrket kompetenceudvikling.

Virksomheder på markeder med konkurrencebegrænsninger er normalt ikke lige så aggressive som på markeder med hård konkurrence. Virksomhederne vil derfor være mindre tilbøjelige til at bruge tilskudsmidlerne i konkurrencen mod de andre virksomheder. Det kan ganske vist reducere risikoen for konkurrenceforvridende effekter, men vil til gengæld også reducere chancen for, at der opnås den ønskede effekt i virksomhederne (fx mere innovation eller mere miljørigtige produkter).

Når det gælder troen på, hvordan markeder fungerer, er der indenfor industriøkonomisk teori to fløje. Den traditionelle industriøkonomiske holdning og dens modsætning Chicago-skolen. Den traditionelle industriøkonomiske holdning³ er, at markedsmagt ofte opstår, selv om markedet ikke er offentlig reguleret. Chicago-skolen fremfører, at offentlig regulering er den overvejende kilde til markedsmagt⁴.

Modellen i dette afsnit lægger sig mellem den traditionelle industriøkonomiske holdning og Chicago-skolen. Stor indtjening i et erhverv forklarer modellen med et eller flere af syv forhold. Store offentlige tilskud. Store offentlige tilskud og begrænset konkurrence. Få virksomheder i samme erhverv. Differentierede produkter. Et stort kapitalapparat. Få nye virksomheder. Og lav import.

Dette kan sammenfattes i ligning (1).



hvor C er en konstant, og e er såkaldt "hvid støj".

Høj indtjening (p_i) kan være en følge af begrænset konkurrence på et marked. Men offentlige tilskud (der i modellen er kaldt TI_i) kan også øge indtjeningen i et erhverv. Dels direkte ved indkomststøtte, dels indirekte ved at begrænse konkurrencen.

Tilskud virker forskelligt på markeder med og uden begrænset konkurrence. På markeder med begrænset konkurrence er der større risiko for, at tilskuddene ender i lommerne på virksomhederne og ikke til støttens egentlige formål. Denne påstand testes med en variabel (TIK_i), der vægter tilskuddene (TI_i) sammen med et udtryk for, om der er eller ikke er begrænset konkurrence på et marked.

Når der kun er få virksomheder på et marked, er der større risiko for, at konkurrencen er begrænset. Koncentrationen i et erhverv (KI_i) beskriver, om der er mange eller få virksomheder i samme erhverv. Der kan imidlertid godt være mange virksomheder i et erhverv, uden disse er i nævneværdig konkurrence med hinanden. Dette vil være tilfældet, hvis virksomhederne afsætter differentierede produkter. Virksomhedernes muligheder for at fremstille differentierede produkter (D_i) kan øge indtjeningen.

Store kapitalkrav kan gøre det vanskeligt at etablere en virksomhed og dermed afskærme markedet for nye konkurrenter. Kapitalapparatet (KAP_i) kræver aflønning på lige fod med arbejdskraften. En høj indtjening kan derfor blot være udtryk for en høj andel af kapital i forhold til arbejdskraft i produktionen.

Når der er få virksomheder, der etablerer sig på et marked, kan det tyde på høje adgangsbarrierer og ineffektiv konkurrence. Omvendt kan en lav etableringsrate (ER_i) også betyde, at konkurrencen er så hård, at det ikke kan betale sig at etablere en virksomhed.

Udenlandsk konkurrence betyder også noget for de hjemlige virksomheders indtjening. Stor konkurrence udefra mindsker muligheden for at tage høje priser på hjemmemarkedet. Andelen af import i den samlede afsatte mængde på hjemmemarkedet (IMP_i) fortæller noget om konkurrencen udefra.

Beskrivelse af data

Til at estimere relation (1) er der primært brugt data fra nationalregnskabet. Dataene er opdelt på 130 erhverv. Landbrug m.v. og offentlige serviceerhverv er ikke med i analysen. Hertil kommer, at ikke alle oplysninger findes for alle erhverv. I 1994 og 1995 efterlader det hhv. 81 og 78 ud af 130 erhverv til at estimere (1).

Som udtryk for indtjeningen (p_i) bruges nettooverskudsraten. Nettooverskudsraten er beregnet som BFI, fratrukket afskrivninger samt aflønning af ansatte og selvstændige⁵, delt med BFI. I de erhverv, som analysen ser på, var nettoover-skudsraten i 1995 på 24,9 pct.

Tilskudsintensiteten (TI_i) er givet ved logaritmen til subsidier i mio. kr. delt med antal beskæftigede. De erhverv, analysen ser på, fik i 1995 i gennemsnit tilskud på 15.000 kr. pr beskæftiget. Det er overvejende direkte virksomhedstilskud, der er med i nationalregnskabets definition af subsidier.

Variablen, der vægter tilskud med et udtryk for begrænset konkurrence (TIK_i), fås ved at gange TI_i med en indikator for, hvor stor en del af omsætningen i et erhverv der oplever begrænset konkurrence. Erhverv, hvor konkurrencen er begrænset, fremgår af kapitel 2 i både dette og sidste års Konkurrenceredegørelse. Det er oplysningerne fra sidste år, der er brugt i denne sammenhæng (men ændringerne i forhold til i år er meget små, jf. kapitel 2). Erhvervenes omsætning er hentet fra Momsstatistikken.

Som i mange andre lande bruges Hirschman-Herfindahl-indekset (HHI)⁶ til at vise, om der er mange eller få udbydere på et marked (KIi). De amerikanske konkurrencemyndigheder tager en værdi over 0,18 som udtryk for en mulig begrænset konkurrence. Danmarks Statistik har for Konkurrencestyrelsen opgjort HHI på baggrund af momsstatistikken. I 1995 var der 25 af de i alt 78 erhverv, hvor HHI oversteg 0,18. Den gennemsnitlige værdi af HHI for alle erhvervene var 0,132.

Når virksomheder investerer i reklame og forskning og udvikling FoU, er det med til at adskille deres varer fra konkurrenternes. Erhvervenes udgift til reklame og (FoU) kan derfor tages som udtryk for, hvor differentierede varerne er (D_i). Davies & Lyons (1996) har lavet en opdeling i to typer af erhverv. I den første type erhverv bruger virksomhederne hverken reklame eller FoU i konkurrencen med de andre virksomheder. Mens virksomhederne i den anden type af erhverv bruger mindst 1 pct. af deres omsætning til reklame og/eller FoU. Analysen tager udgangspunkt i Davies & Lyons’ opdeling. Dog er en lignende opdeling i Finansredegørelsen (1995) og de danske erhvervs udgifter til FoU anvendt som supplement. Resultatet er, at godt halvdelen af erhvervene i analysen opererer på et marked med differentierede produkter.

Som udtryk for kapitalintensiteten (KAP_i) bruges erhvervets balancesum i mio. kr. delt med antal beskæftigede. Den gennemsnitlige balancesum pr. beskæftiget var for de 78 erhverv på 870.000 kr. i 1995.

Erhvervene i analysen havde en gennemsnitlig etableringsrate (ER_i) på 5 pct. i 1995. Etableringsraten er udtrykt ved antal nye virksomheder i et erhverv i et år delt med det samlede antal virksomheder.

Den gennemsnitlige importkvote (IMP_i) er - for de 78 erhverv, der indgår i analysen - 30,9 pct. Importkvoten er defineret som import i forhold til det samlede indenlandske forbrug.

Modellen i (1) bygger på, at virksomheder opererer på markeder svarende til nationalregnskabets erhverv, hvilket selvfølgelig ikke er realistisk. Det er et tilbagevendende problem, at statistiske oplysninger er fordelt på erhverv og ikke markeder. Det må forventes at give en vis støj i resultaterne.

Offentlige tilskud giver større indtjening

Estimationen af (1) viser, at tilskudsintensiteten, koncentrationen og kapitalintensiteten har betydning for indtjeningen i danske erhverv.

Tabel 9.1: Forhold med betydning for indtjeningen i danske erhverv

Note 1: Beregningerne er lavet med data for 1994 og 1995.
Note 2: Tallene i parentes er t-værdier. T-værdier med * viser at parameteren er signifikant forskellig fra nul på 5-procentsniveau, ** på 10-procentsniveau.

Erhverv med høje tilskudsintensiteter har generelt større indtjening end erhverv med små tilskudsintensiteter, jf. tabel 9.1. Det kan skyldes flere forhold. Tilskud kan overvæltes direkte i erhvervenes indtjening. Tilskud kan hæmme konkurrencen ved at lave adgangsbarrierer. Fx kan tilskud til udvikling af nye produkter give de støttede virksomheder en "first mover"-fordel. Det giver de støttede virksomheder en konkurrencefordel, de kan omsætte til større indtjening. Tilskud kan også øge indtjeningen ved at gøre erhvervene mere effektive, men resultaterne nedenfor i afsnit 9.3 kan dog ikke støtte denne påstand.

Der er tegn på, at tilskud leder til større ekstra indtjening i erhverv hvor konkurrencen er begrænset, end i erhverv hvor konkurrencen ikke er begrænset. Det ses ved, at TIK_i er større end nul og signifikant, jf. tabel 9.1. Resultatet bekræfter teorien om, at erhverv med begrænset konkurrence er mindre tilbøjelige til at bruge tilskudsmidlerne i konkurrencen mod de andre virksomheder og dermed øge indtjeningen som følge af tilskuddet.

I tråd med forventningen viser tabel 9.1, at erhverv med få virksomheder (dvs. høj koncentration) generelt har større indtjening end erhverv med mange virksomheder.

Erhverv med differentierede produkter har større indtjening end andre erhverv, jf. tabel 9.1. Resultatet er dog ikke signifikant. Det kan skyldes, at dataene for differentierede produkter er af begrænset kvalitet. Det kan også skyldes, at forudsætningen om, at erhverv med differentierede produkter har større indtjening, ikke er rigtig.

Som ventet har erhvervenes kapitalintensitet også betydning for indtjeningen. Kapitalintensive erhverv vil typisk have en større indtjening end andre erhverv. Det tyder på, at kapitalintensive erhverv er præget af adgangsbarrierer, fx i form af "sunk cost" (dvs. betydelige investeringer, som ikke kan nyttiggøres, hvis virksomhederne trækker sig ud af markedet). Den større indtjening i kapitalintensive erhverv kan også være udtryk for, at der i indtjeningen kun er fratrukket afskrivninger og ikke en forrentning af kapitalen.

En stor etableringsrate er forbundet positivt med indtjeningen i et erhverv. Det kan være udtryk for, at markedsmekanismen virker. På de markeder, hvor der er mulighed for en indtjening over gennemsnittet, er der flere nye virksomheder, der etablerer sig end i andre erhverv. Omvendt er resultatet ikke signifikant på 5-procentsniveau, hvilket kan skyldes, at der også er en modsatrettet effekt. Nemlig at erhverv kun kan opnå en høj indtjening, hvis der er adgangsbarrierer - og dermed en lav etableringsrate.

Større import virker negativt på indtjeningen, jf. tabel 9.1. Det tyder på, at erhverv med stor konkurrence fra importerede varer får en mindre indtjening. Resultatet er dog ikke signifikant på 5-procentsniveau. Det kan skyldes flere modsatrettede effekter. Fx hvis importen er begrænset til at komme fra enkelte udenlandske virksomheder. Det kan betyde, at konkurrencen er mere begrænset, end koncentrationsindekset giver udtryk for.

Offentlige tilskud til markeder med begrænset konkurrence

Resultaterne i tabel 9.1 viser, at offentlige tilskud fører til højere indtjening i de erhverv, der får tilskud. Den høje indtjening kan enten skyldes, at tilskudsmidlerne overvæltes direkte i indtjeningen, eller at den forringer konkurrencen og derigennem øger indtjeningen.

Overordnet set kan en virksomhed bruge et tilskud til to ting. Den kan reducere virksomhedens omkostninger i den daglige drift, eller den kan reducere investeringsomkostningerne. Endelig er der også en tredje mulighed, da tilskuddet også kan ødsles bort, fx ved at forske i "hvide elefanter".

Tilskud, der er rettet mod virksomhedens daglige drift, vil ofte begrænse konkurrencen. Det skyldes, at tilskudsmodtageren får mulighed for at mindske sine priser. Det øger efterspørgslen efter virksomhedens produkter. Og det er på bekostning af konkurrenterne. Men tilskud, der reducerer investeringsomkostningerne, kan også begrænse konkurrencen. Det kan fx ske ved at give støtte til at investere i et billiggørende produktionsapparat. Risikoen, for at tilskud begrænser konkurrencen, er størst i erhverv, hvor konkurrencen i forvejen er begrænset.

På markeder med virksom konkurrence er den enkelte virksomhed ofte så lille, at den er ude af stand til at påvirke de øvrige virksomheder. Støtte, der kun gives til enkelte virksomheder på et marked med virksom konkurrence, kan være urimelig. Men hvis tilskuddet ikke er langvarigt, vil det skade konkurrencen mindre end på et marked med begrænset konkurrence. Det skyldes, at virksomhederne på et marked med begrænset konkurrence er relativt store i forhold til det samlede marked. Deres gøren og laden vil derfor i højere grad påvirke de andre virksomheder på markedet.

Tilskud, der alene bruges til at øge indtjeningen, kan også begrænse konkurrencen. Det gælder specielt i erhverv, hvor der i forvejen er begrænset konkurrence. Begrænset konkurrence er ofte forbundet med barrierer for, at nye virksomheder kan etablere sig på markedet. Det kan dog tage modet fra nye virksomheder, hvis de ved, at de eksisterende virksomheder er økonomisk rustet til konkurrence.

Ud fra statistiske oplysninger og erfaringer fra det daglige arbejde vurderer Konkurrencestyrelsen løbende hvilke erhverv, der viser tegn på begrænset konkurrence. Denne vurdering er præsenteret i kapitel 2. Analysen i dette afsnit gør brug af en lignende vurdering fra Konkurrenceredegørelse 1999.

Som i sidste afsnit beskæftiger analysen sig ikke med landbrug, fiskeri m.v. og offentlige serviceerhverv. Hertil kommer, at enkelte erhverv er lagt sammen. Det efterlader et datagrundlag på 106 erhverv. Den gennemsnitlige tilskudsintensitet for de 106 erhverv, der indgår i analysen, var på 21.000 kr. pr. beskæftiget i 1995, jf. tabel 9.2.

Tabel 9.2: Tilskud til erhverv med og uden konkurrenceproblemer

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte danske erhverv får i tilskud. Specielt jernbanedrift, boligbenyttelse, bustrafik, rengøringsvirksomhed, mejerier m.v. og varmeforsyning får langt mere end den gennemsnitlige tilskudsintensitet. Højest ligger jernbanedrift, boligbenyttelse og bustrafik med hhv. 480.000 , 288.000 og 179.000 kr. pr beskæftiget. Derefter kommer rengøringsvirksomhed og mejerier m.v. med hhv. 108.000 og 88.000 samt varmeforsyning med 85.000 kr. pr beskæftiget.

Resultatet hænger dog sammen med, at mange erhverv har både høje tilskudsintensiteter og tegn på begrænset konkurrence pga. en særlig regulering. Fx skal de høje tilskudsintensiteter til bus- og togtrafik ses i lyset af, at den kollektive trafik er højt prioriteret i Danmark.

I alt 42 erhverv af de i alt 106 erhverv i analysen viser tegn på begrænset konkurrence. Blandt de 42 erhverv er der både erhverv med høje tilskudsintensiteter og erhverv med lave tilskudsintensiteter. Dermed bliver det gennemsnitlige tilskud til erhverv med tegn på begrænset konkurrence på 37.000 kr. Omvendt består gruppen af erhverv uden tegn på konkurrenceproblemer overvejende af erhverv med lave støtteintensiteter. Erhverv uden tegn på konkurrenceproblemer får i gennemsnit 12.000 kr. i tilskud pr. beskæftiget. Det er kun en tredjedel af det gennemsnitlige tilskud til erhverv med tegn på begrænset konkurrence. Det bekræfter hypotesen om, at erhverv med høje tilskudsintensiteter oftere oplever begrænset konkurrence end erhverv med lave tilskudsintensiteter.

Analysen i dette afsnit peger i retning af, at erhverv med høje tilskudsintensiteter oftere har større indtjening og viser tegn på begrænset konkurrence end andre erhverv. Det er problematisk af to årsager.

For det første er der risiko for en mindre effekt af offentlige tilskud i erhverv med begrænset konkurrence. Sammenlignet med andre erhverv vil tilskud til erhverv med begrænset konkurrence oftere gå til større indtjening end til investeringer til gavn for samfundet eller bedre forhold for forbrugerne. Virksomheder, der ikke oplever hård priskonkurrence, vil fx have mindre tilskyndelse til at bruge tilskuddene til at reducere priserne. Tilsvarende vil virksomheder, der ikke er i hård udviklingskonkurrence, have mindre tilskyndelse til at øge udviklingsindsatsen.

For det andet kan tilskud begrænse konkurrencen. Det gælder specielt i erhverv, hvor der i forvejen er begrænset konkurrence. Fx kan tilskud, der leder til større indtjening, bruges til at lave nye eller forværre eksisterende barrierer for, at nye virksomheder kan komme ind på markedet.

For at komme disse problemer til livs er det nødvendigt at kende til konkurrencesituationen på markedet. Det kan ske ved at lave konkurrenceanalyser. Disse analyser kan tjene flere formål. Først og fremmest vil analyserne gøre de konkurrencemæssige problemstillinger klart. Det hjælper til at finde ud af, hvilke betingelser man skal stille, for at tilskuddet ikke fører til yderligere begrænsning af konkurrencen.

Konkurrenceanalysen kan dermed bruges til at vurdere hvor strikse krav, det er nødvendigt at stille til brugen af tilskudsmidler, så de får den bedst mulige effekt. Det gælder både i EU-regi og i nationalt regi.

Kommissionen har tidligere understreget, at den ønsker oplysninger⁷, der gør det muligt at lave konkurrenceanalyser. Det er dog mere reglen end undtagelsen, at medlemslandene undlader at vedlægge disse oplysninger. På industriministrenes møde d. 9. november 1999 gjorde den danske erhvervsminister opmærksom på⁸, at konkurrenceanalyser kan være med til at reducere den skadelige statsstøtte i EU.

Danske virksomheder får også tilskud, der ikke falder ind under EU’s regler. Det gælder fx tilskud, der ikke påvirker handlen på tværs af landegrænser, eller situationer, hvor en virksomhed får under 100.000 EURO over tre år. Ordningerne er ikke underlagt nogle regler om vurdering af de konkurrencemæssige effekter.

Både amter, kommuner og statslige myndigheder bør belyse de konkurrencemæssige effekter af de tilskud, de yder. Det gælder både tilskud, der falder ind under EU-traktatens statsstøttebegreb og andre tilskud. På længere sigt vil systematiske konkurrenceanalyser af tilskud betyde, at danske forbrugere og virksomheder kan drage fordel af en mere effektiv konkurrence og en bedre samfundsøkonomi.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk