9.1 Indledning
Konkurrenceredegørelse 2000
• Offentlige tilskud kan hæmme produktivitet og konkurrence
Forrige side | Indhold | Næste side
Offentlige tilskud kan hæmme produktivitet og konkurrence
9.1 Indledning
Mere end tre ud af fire danske statsstøttekroner går til bedre miljø, energibesparelser, innovation eller kollektiv trafik. Det viser statistikker fra Kommissionen1. Ofte oplever både erhvervslivet og forbrugerne gavnlige effekter af tilskud til disse formål.
Utilsigtede eller manglende effekter af tilskuddene kan dog kaste grus i maskineriet. Analyserne i dette kapitel viser, at erhverv, der får store tilskud, oftere har større indtjening og viser tegn på begrænset konkurrence end andre erhverv. Analyserne viser også, at tilskud sjældent har en positiv virkning på virksomhedernes produktivitetsvækst.
Analyserne ser på støtte til danske virksomheder. Dog er landbrug m.v. og offentlige erhverv ikke med i analyserne. Analyserne gør brug af oplysninger om tilskud fra Vækstfonden, Erhvervsfremmestyrelsen og Miljøstyrelsen samt oplysninger fra Nationalregnskabet. Analyserne beskæftiger sig primært med direkte virksomhedstilskud.
Når erhverv, der får store tilskud, oftere har større indtjening og viser tegn på begrænset konkurrence end andre erhverv, er det problematisk af to årsager. For det første er der risiko for, at en del af tilskuddene ender som større indtjening i virksomhederne snarere end til investeringer til gavn for samfundet eller bedre forhold for forbrugerne. Det tyder altså på, at der er et uudnyttet potentiale af tilskudsmidlerne. Risikoen for at det sker, er størst i de erhverv, hvor konkurrencen er begrænset. For det andet kan tilskud begrænse konkurrencen yderligere. Fx ved at give tilskudsmodtageren mulighed for at tilbyde lavere priser end konkurrenterne.
Hensynet til funktionen af det indre marked og konkurrencen på de nationale markeder tilsiger, at støtteordninger kommer igennem et konkurrencemæssigt "tjek". Erhvervsministeren gjorde opmærksom på dette i en dansk note på industriministrenes møde i EU i november 1999.
Men det er også i dansk interesse, at de danske støtteordninger underkastes en mere systematisk vurdering af, hvordan tilskud virker på konkurrencen. Konkurrenceanalyser og mere strikse krav til brugen af tilskudsmidler i erhverv med begrænset konkurrence kan bidrage til en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de begrænsede midler, der er til rådighed i erhvervspolitikken, og til en bedre samfundsøkonomi.
Produktivitet er en væsentlig parameter i konkurrencen på det internationale marked. Offentlige tilskud kan både øge og hæmme produktivitetsvæksten. Men ikke desto mindre deles de fleste tilskud i dag ud uden reelt kendskab til, hvordan de virker på produktiviteten.
Med etablering af en database med danske regnskabs- og tilskudsdata for 1994-1997 har Konkurrencestyrelsen i samarbejde med Vækstfonden, Erhvervsfremmestyrelsen og Erhvervsministeriets departement taget det første skridt til at øge det empiriske kendskab til enkelte danske tilskuds effekt på væksten i produktiviteten.
Analyserne i kapitlet viser, at enkelte tilskud tilsyneladende øger virksomhedernes produktivitetsvækst. Til gengæld skader andre tilskud virksomhedernes produktivitetsvækst.
Analyserne må imidlertid fortolkes med forbehold. Mange af de tilskudsordninger, der fandtes fra 1994 til 1997, er afløst af nye ordninger. Erhvervsministeriet har erstattet tilskud til specifikke virksomheder med generelle tilskud, der hjælper alle virksomheder ved at forbedre erhvervenes generelle rammevilkår.
Analyserne viser dog under alle omstændigheder, at der er behov for mere systematiske konkurrence- og produktivitetsanalyser af både nye og eksisterende tilskudsordninger. Konkurrencestyrelsen vil følge op på dette behov i de kommende år.
| 1 Kommissionen (2000) |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk