• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Decentralisering af konkurrencesager i EU

Forrige side | Indhold | Næste side

Fremtidens samarbejde ml. konkurrencemyndighederne og Kommissionen

Det nye system kan kun fungere, hvis konkurrencemyndighederne kan samarbejde med hinanden og med Kommissionen. Derfor skal der opbygges et netværk ml. myndighederne, hvor man hurtigt kan informere hinanden om verserende sager efter EU-konkurrencereglerne.

Systemet skal sikre, at både Kommissionen og medlemsstaterne er informeret om hinandens arbejde samt om, hvordan de anvender og fortolker reglerne. Dette vil bidrage til en ægte europæisk konkurrencekultur.

I dag er Kommissionen forpligtet til at rådføre sig med Det rådgivende Udvalg, før den afgør en konkurrencesag. Udvalgets rolle i det nye system ligger ikke fast.

Danmark ønsker at styrke Udvalgets rolle. Fx kunne man forestille sig en pligt for medlemsstaterne til at forelægge sager efter EU-konkurrencereglerne for Udvalget. Udvalget bør måske heller ikke altid bestå af alle medlemsstaterne. Det gør det i dag. Hvis en sag fx kun vedrører de nordiske lande, kunne man holde et udvalgsmøde med disse lande og Kommissionen.

Fra dansk side lægger man vægt på, at der kun indgår konkurrenceretlige aspekter, når myndighederne bedømmer en sag. Derfor vil man endvidere arbejde for, at en national konkurrencemyndighed kan kræve en sag henvist til behandling i Kommissionen.

En henvisningsmulighed vil have en forebyggende virkning med henblik på at sikre, at de nationale myndigheder alene lægger vægt på konkurrenceretlige aspekter. Risikoen for, at medlemsstaterne tager politiske eller nationale hensyn, vil m.a.o. blive mindre.

Netværket mellem konkurrencemyndighederne i de forskellige lande og Det rådgivende Udvalg er således begge instrumenter, der vil bidrage til at sikre en ensartet anvendelse af reglerne og dermed øget retssikkerhed.

Retskendelser

Når Kommissionen i dag laver kontrolundersøgelser i medlemsstaterne, sker det med hjælp fra konkurrencemyndighederne. I Danmark og de fleste andre medlemsstater skal der først indhentes en retskendelse forud for en kontrolundersøgelse. I få medlemsstater skal man ikke have en retskendelse⁸.

Hvidbogen indeholder to alternative forslag vedr. retskendelser. Enten skal man fremover kunne indhente retskendelser centralt ved en af de fællesskabsretlige domstole. Eller også kan man harmonisere medlemsstaternes retsplejelove på området.

Formålet med forslagene er, at Kommissionen hurtigere og nemmere kan gennemføre kontrolundersøgelser i flere lande samtidig. Man undgår de forsinkelser, der kan opstå ved, at domstolene i forskellige lande ikke er lige hurtige til at udstede en kendelse. For virksomhederne vil det betyde, at der altid skal foreligge en retskendelse forud for en kontrolundersøgelse. Det er som nævnt tidligere ikke tilfældet i alle medlemsstaterne i dag.

Den danske regering har i sit høringssvar til Kommissionen stillet sig stærkt kritisk over for disse forslag.

I Danmark har der indtil nu ikke været problemer med at få retskendelser til brug for Kommissionens kontrolundersøgelser. Og der er ingen grund til at tro, at der fremover vil blive problemer hermed.

En kontrolundersøgelse er en indgribende foranstaltning. I Danmark bør en kontrolundersøgelse derfor være underlagt en dansk domstolsprøvelse.

Kommissionens andet forslag, hvor man vil harmonisere retsplejelovene på området, er endnu mere vidtgående. En harmonisering vil være meget tidskrævende og kræve meget grundige overvejelser. Forholdet til Danmarks forbehold vedr. samarbejdet på det retlige område skal også nøje tages i betragtning. Danmark kan derfor ikke støtte dette forslag.

Klager

Forslagene i Hvidbogen skal også føre til, at klager behandles bedre og hurtigere. Man foreslår at indføre en todelt sagsbehandling.

Den første fase varer højst fire måneder. Her undersøger Kommissionen, om der er hold i klagen. Er det ikke tilfældet, afviser man klagen. Giver klagen grund til at tro, at reglerne er overtrådt, går man videre med behandlingen.

Hvis Kommissionen ikke træffer en beslutning inden fire måneder, kan klageren indbringe sagen for Retten i Første Instans. Det samme gælder for afviste klager.

Den anden fase er ikke tidsbegrænset. Det er sagens genstand, bevisproblemer, høring etc., der afgør længden.

I forhold til i dag vil klagere blive stillet bedre. Klagere får et retskrav på en stillingtagen inden fire måneder.

Da Kommissionen får frigjort ressourcer pga. bortfaldet af anmeldelserne, vil der være mere tid til at behandle klager. Man kan derfor også forvente, at flere klager vil blive mere indgående behandlet.

Den danske regering er derfor positivt stemt over for disse forslag, der vil styrke retssikkerheden for klagerne.

Bøder

De foregående afsnit har beskæftiget sig med de ændringer, som Hvidbogen indeholder. Hvidbogen beskriver derimod kun i begrænset omfang, hvordan ændringerne vil påvirke håndhævelsen.

Formålet med reformen er en mere effektiv håndhævelse. For Kommissionen betyder det, at den fremover primært vil tage sig af store og alvorlige overtrædelser. For medlemsstaterne betyder det, at de skal tage sig af de mindre sager. Sagerne kan med danske øjne dog være ganske store. I Danmark kan det fx være sager, der vedrører to eller flere nordiske lande eller Tyskland.

For virksomhederne er det naturligvis også vigtigt at vide, hvilke sanktioner myndighederne må bruge, når de håndhæver artikel 81 og 82.

Derfor har der fra flere sider været stillet spørgsmål om, hvem der skal pålægge bøder i det nye system. Også spørgsmålet om hvilke regler man skal bruge, når der udmåles bøder, bliver aktuelt. Det gælder især i Danmark og de andre lande⁹, der ikke i dag kan anvende artikel 81 og 82 direkte.

Når Kommissionen fremover afgør en sag med et forbud, vil det også til den tid være Kommissionen, der udmåler og pålægger administrative bøder. Her sker der altså ingen ændringer.

Når medlemsstaterne afgør en sag i medfør af artikel 81 eller 82, vil det være landenes egne regler for beregning og udmåling af bøder, der vil gælde. Det kan føre til, at der opstår forskelle i bødernes størrelse, da reglerne for beregning og udmåling af bøder ikke er harmoniseret.

Selv om bøderne ikke er harmoniseret - og nok ikke vil blive det inden for de næste mange år - følger det af praksis fra EF-Domstolen, at „der er en pligt i medfør af EF-Traktatens artikel 5 [nu artikel 10] for medlemsstaterne til at træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre fællesskabsrettens gennemslagskraft…" og at „…en overtrædelse af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed, og sanktionen skal under alle omstændigheder være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning"¹⁰.

I tabel 8.3 er de maksimale bøder for overtrædelse af de nationale konkurrencelove angivet.

Tabel 8.3: Oversigt over maksimale bøder i procent/absolut tal

Konkurrencestyrelsen har spurgt medlemsstaterne om størrelsen på den største bøde, der blevet pålagt en enkelt virksomhed eller person. Af tabel 8.4 fremgår den største bøde, der indtil december 1999 er givet i konkurrencesager i de lande, der har besvaret styrelsens spørgsmål.

Tabel 8.4: Oversigt over faktiske udmålte bøder

Der er store forskelle på de bøder, der er blevet givet i medlemsstaterne, jf. tabel 8.4. Pga. forskelle i landenes økonomier, markedernes størrelse, overtrædelsens art m.v., kan man ikke umiddelbart sammenligne bøderne. Man kan dog konstatere, at landene groft sagt er delt i to hovedgrupper. I den første gruppe (Tyskland, Spanien og Nederlandene) er der givet bøder på over 40 mio. dkr. I den anden gruppe (øvrige lande) ligger bøderne alle under 10 mio. dkr.

I Danmark er der ingen praksis efter den gældende konkurrencelov. I de fleste andre medlemsstater er der tale om administrative bøder. Bøderne i Danmark er strafferetlige bøder.

Bøderne efter den tidligere konkurrencelov er ganske ubetydelige (15.000 dkr.), når man sammenligner dem med andre landes bøder. Med ikrafttrædelsen af den gældende konkurrencelov den 1. januar 1998 gav lovgiver udtryk for, at bødeniveauet i Danmark skal ligge højere end tidligere. Der foreligger endnu ikke retspraksis om bødeniveauet efter den gældende konkurrencelov. Erhvervsministeren fremsatte den 30. marts 2000 et forslag til ændring af den gældende konkurrencelov (lovforslag nr. L 242). Lovændringen vil medføre, at bødeberegningsprincipperne tilpasses EU-praksis.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk