• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Decentralisering af konkurrencesager i EU

Forrige side | Indhold | Næste side

Ensartet regelanvendelse

Ifølge Hvidbogen skal Kommissionen afgive en del af de sager, den behandler i dag. De nationale myndigheder skal i stedet behandle disse sager. Fælles for de sager, der overføres til de nationale konkurrencemyndigheder, er, at de påvirker samhandlen mærkbart. De har m.a.o. en klar fællesskabsdimension.

Den fælles retsudvikling og en fælles linie i konkurrencepolitikken er resultatet af Kommissionens arbejde på konkurrenceområdet gennem mere end tre årtier. En sådan fælles linie og retsudvikling skal fastholdes.

I dag kan de nationale myndigheder vælge, om de vil anvende de europæiske eller de nationale konkurrenceregler. Hvis man bevarer denne ordning, vil det være svært at opnå en ensartet behandling af de sager, som har en mærkbar virkning på samhandlen.

Overgangen fra Kommissionens centrale behandling til en decentral behandling ved et net af nationale konkurrencemyndigheder er i sig selv en stor udfordring. Hvis den decentrale behandling også vil kunne finde sted på forskellige lovgrundlag, vil en ensartet behandling på decentralt plan i praksis være næsten umulig.

Der er andre konsekvenser ved at bruge forskellige regler, når man behandler den samme type sager. Fx vil der være risiko for „forum shopping" og for en renationalisering af konkurrencepolitikken.⁵

Både af hensyn til retssikkerheden og for at sikre en effektiv og fair europæisk konkurrence, er det derfor afgørende, at alle de nationale myndigheder bruger reglerne i artikel 81 og 82, når de behandler sager, som påvirker samhandlen mærkbart.

Det står ikke direkte i Hvidbogen, at Kommissionen vil kræve, at de nationale myndigheder bruger de europæiske konkurrenceregler. Men Kommissionen har fremhævet dette i de efterfølgende drøftelser af Hvidbogen.

Det er væsentligt at have sikkerhed for, at en national myndighed vil behandle en sag efter fuldstændig samme regelsæt, som hvis Kommissionen havde behandlet sagen. Denne sikkerhed skabes ikke på fuldt overbevisende måde, hvis et medlemsland har valgt at lave sin egen tilpassede udgave af EU-konkurrencereglerne. Det spørgsmål, der naturligt vil rejse sig, vil være: "Når der ikke indføres en direkte anvendelse af artikel 81 og 82, er der så en grund hertil? Er der særlige sektorer eller aftaler, som derved ønskes undtaget?⁶"

Kommissionen gør i Hvidbogen opmærksom på, at det også er vigtigt, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder skaber et netværk for at styrke samarbejdet. Netværket skal sikre information og koordination.

De nationale domstole skal også bistå med at sikre en sammenhæng i fortolkningen af de europæiske konkurrenceregler. Især ved at forelægge fortolkningsproblemer vedr. de europæiske konkurrenceregler for EF-Domstolen.⁷ EF-Domstolens afgørelser er bindende for både de nationale domstole og de nationale konkurrencemyndigheder. Herved får EF-Domstolen en vigtig rolle med henblik på at sikre ensartet behandling af sagerne. Når de nationale konkurrencemyndigheder anvender artikel 81 og 82 direkte, skærpes opmærksomheden om, at der er tale om fortolkning af fællesskabsretten. De nationale domstole er i tilfælde af tvivl mht. anvendelsen af konkurrencereglerne forpligtet til at forelægge spørgsmålet for EF-Domstolen. Virksomhederne får herved en sikkerhed for, at der via EF-Domstolen er domstolskontrol med, at de europæiske konkurrenceregler anvendes ens i medlemsstaterne.

Det afgørende er, at den europæiske konkurrenceregulering fortsat betragtes som én retlig enhed. Europæiske konkurrencespørgsmål skal behandles på samme måde, uanset om behandlingen sker i Kommissionen i Bruxelles eller lokalt hos en konkurrencemyndighed fx i Spanien, Tyskland eller Danmark.

Retssikkerhed og forudsigelighed

Hvidbogens forslag vil føre til, at virksomhederne ikke længere kan anmelde aftaler for at opnå en fritagelse, jf. tabel 8.1 ovenfor. De skal m.a.o. selv vurdere, om en aftale er omfattet af forbudet i artikel 81, stk. 1. Hvis det er tilfældet, skal de vurdere, om betingelserne for en fritagelse i artikel 81, stk. 3, også er opfyldt. Man indfører, hvad der i Hvidbogen kaldes en "lovfæstet undtagelse".

Afskaffelsen af muligheden for at ansøge om en fritagelse er et af de punkter i Hvidbogen, der er blevet mødt med størst kritik. Forslaget fortjener derfor en nærmere behandling.

Visse kredse i bl.a. industrien mener, at virksomhedernes retssikkerhed vil blive forringet, når man ikke længere kan ansøge om en fritagelse. Under det nuværende system kan virksomhederne som udgangspunkt ikke blive pålagt bøder fra det tidspunkt, hvor de har anmeldt en aftale til Kommissionen.

Under det nye system skal virksomhederne selv tage stilling til, om en aftale opfylder betingelserne for en fritagelse. Nogle hævder, at det vil være vanskeligt at forudsige, om Kommissionen vil være enig med virksomhederne i, om betingelserne for en fritagelse er opfyldt. Derfor vil det nye system ikke være tilstrækkeligt forudsigeligt for virksomhederne.

På baggrund af denne kritik er det relevant at spørge, hvordan man forener fortsat retssikkerhed og forudsigelighed med et nyt system med en lovfæstet undtagelse. Den danske regering lagde i sit høringssvar til Kommissionen vægt på, at: "…virksomhederne fortsat skal sikres størst mulig retssikkerhed, såfremt Kommissionens forslag gennemføres, herunder forslagene om afskaffelse af anmeldelsesinstituttet…".

Kommissionen begrunder især forslaget om at overgå til et system med en lovfæstet undtagelse med et ønske om at kunne håndhæve konkurrencereglerne mere effektivt.

Allerede i dag er det snarere undtagelsen end reglen, at Kommissionen træffer en formel beslutning om en fritagelse. I 1998 udgjorde de formelle beslutninger kun ca. 7\% af samtlige afsluttede sager, jf. tabel 8.2. Ingen af de formelle beslutninger bestod i en fritagelse.

Tabel 8.2: Sager afsluttet i 1998 fordelt på formelle beslutninger og uformel procedure⁸

Det lave antal formelle beslutninger vidner om, at der et behov for en reform af beslutningsproceduren. Det kan enten ske ved, at man bruger endnu flere ressourcer på at producere formelle afgørelser eller ved at afskaffe anmeldelsessystemet.

Kommissionen foreslår som nævnt at afskaffe anmeldelsessystemet. Begrundelsen er et ønske om at kunne håndhæve konkurrencereglerne mere effektivt og et ønske om at bruge de begrænsede ressourcer bedre.

Kommissionen mener ikke, at det er betænkeligt at afskaffe systemet. Det begrunder man med, at Kommissionen allerede gennem andre kilder kender til de konkurrencebegrænsende aftaler, som virksomhederne nu anmelder. Der er m.a.o. ingen risiko for, at Kommissionens mulighed for at behandle en konkurrencebegrænsende aftale bliver mindre, da Kommissionen altid selv kan vælge at tage en sag op til behandling.

Praksis viser også, at Kommissionen i en periode på 35 år formelt kun har vedtaget ni forbudsbeslutninger i sager, der ikke skyldtes en klage.

Kommissionens behandling af anmeldelser fører normalt kun til mindre justeringer i aftalerne, der reelt ikke indvirker på konkurrencen i Europa.

Endelig foreligger der næsten 40 års praksis om artikel 81 og 82.

Kommissionen vil desuden udstede yderligere vejledninger og retningslinier om fortolkningen af artikel 81 og 82 samt vedtage fritagelsesforordninger med brede anvendelsesområder.

Ved reformen overfører man kompetence til de nationale myndigheder. Der indgår et skøn, når de nationale myndigheder bruger de europæiske konkurrenceregler. Skønnet vil dog i vid udstrækning være bundet gennem Kommissionens praksis, retningslinier, vejledninger m.v.

Det vil med andre ord betyde, at for langt de fleste virksomheder vil Kommissionens forslag reelt ingen ændring medføre for virksomhedernes retssikkerhed. Det vil være relativt nemt for virksomhederne - evt. med et minimum af advokatrådgivning - at vurdere, om betingelserne for en fritagelse er tilstede. Det nuværende system, hvor disse virksomheder anmelder deres aftaler til Kommissionen, er derfor i dag for langt de fleste virksomheder en overflødig bureaukratisk proces, som ikke reelt betyder noget for virksomhedernes retssikkerhed. Anmeldelsesbureaukratiets afskaffelse vil frigøre ressourcer, som bl.a. vil blive brugt til en effektiv behandling af klager fra virksomheder, som føler sig udsat for illoyal konkurrence. Kommissionens moderniseringsforslag vil således styrke retssikkerheden for de virksomheder, som bliver udsat for illoyal konkurrence. Det vil tit være de små og mellemstore virksomheder, som udsættes for illoyal konkurrence. Forslaget medfører en væsentlig styrkelse af retsstillingen for disse virksomheder, som Danmark har relativt mange af.

For nogle virksomheder vil det dog på trods af grundig rådgivning være vanskeligt at vurdere, om de er omfattet af fritagelsesbetingelserne.

For disse virksomheder vil anmeldelsessystemets bortfald medføre en øget usikkerhed, når virksomhederne skal vurdere deres konkurrenceretlige stilling på det europæiske marked. Det er for denne gruppe relevant at spørge, hvordan man forener fortsat retssikkerhed og forudsigelighed med et nyt system med en lovfæstet undtagelse.

For denne gruppe af virksomheder er det vigtigt med mekanismer, som tager hensyn til deres situation. Det kunne være i form af forhåndsafgørelse/tilkendegivelse fx ved etablering af produktions-joint ventures. Det kunne også tænkes at både Kommissionen og de nationale myndigheder af egen drift kunne tage stilling til, hvorvidt en aftale er lovlig.

Det er stadig uklart, i hvilken form en sådan vurdering kan foretages. Det er dog givet, at det gamle anmeldelsessystem ikke vil blive videreført. En forhåndsgodkendelse inden, aftalen er trådt i kraft og et decideret retskrav på en formel afgørelse, vil således som udgangspunkt være udelukket (undtagelsen hertil vil eksempelvis være produktions-joint ventures).

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk