8.3 Hvornår foreligger der en (mærkbar) samhandelspåvirkning

Konkurrenceredegørelse 2000
• Decentralisering af konkurrencesager i EU

Forrige side | Indhold | Næste side

Før Kommissionens forslag gennemgås mere detaljeret, kan det være nyttigt at stoppe op og kort ridse op, hvad det er for forhold, som er omfattet af de europæiske konkurrenceregler i traktatens artikel 81 og 82. Hvad berøres med andre ord af debatten om modernisering og decentralisering - og hvad falder helt uden for?

Det afgørende for om en aftale eller praksis er omfattet af EU’s regler er, om den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne (dvs. enten direkte eller indirekte - aktuelt eller potentielt).

Samhandlen mellem medlemsstaterne påvirkes altid, hvis en aftale er indgået mellem virksomheder etableret i forskellige medlemsstater. Samhandelen kan dog også være påvirket af en aftale mellem virksomheder i samme medlemsstat. Fx hvis aftalen hæmmer andres adgang til at trænge ind på virksomhedernes hjemmemarked.

Det er tillige et krav, at samhandelspåvirkningen - altså fællesskabsdimensionen - skal være af en vis styrke. Man taler derfor om et mærkbarhedskrav.

Mærkbarhedskravet har resulteret i, at Kommissionen har udfærdiget en meddelelse, hvor bagatelsager ikke falder ind under EF-Traktatens artikel 81, stk. 1. I europæisk sammenhæng vil det sige aftaler, der alene berører mindre andele af markedet2 og aftaler ml. mindre virksomheder3.

Figur 8.3 illustrerer:

(a)hvad der i dag hører under Kommissionens kompetence og er omfattet af de europæiske konkurrenceregler, da forholdet, fx en aftale, mærkbart påvirker handlen i Europa - blå zone .

(b)hvad der i dag alene er reguleret af de enkelte landes nationale regler, da forholdet ikke påvirker handelen i Europa, og så altid hører under de nationale myndigheders kompetence - bordeaux zone.

(c)hvad der i dag af forskellige årsager kan behandles enten via de europæiske regler eller via nationale regler med de nationale myndigheder, som kompetent myndighed - rosa zone.

    Figur 8.3: Illustration af kompetencefordelingen ml. Kommissionen og de nationale myndigheder i medfør af forordning 17/62
    83

    Note: 1 Ved beregningen af de absolutte tal er der anvendt Nationalbankens middelkurs fra den 22. november 1999.

Kommissionens forslag om modernisering berører alene den blå zone og den rosa zone.

I dag rummer den blå zone de europæiske konkurrencesager, hvor Kommissionen har indledt procedure, og medlemsstaterne derfor ikke længere har kompetence samt alle sager vedr. ansøgning om fritagelse, som Kommissionen har monopol på at behandle i.h.t. forordning 17/62.

Den rosa zone omfatter sager, som påvirker samhandelen i Europa mærkbart, og som er omfattet af de europæiske konkurrenceregler, men hvor Kommissionen ikke er gået ind i sagen - enten fordi den ikke har taget initiativ hertil, eller fordi Kommissionen har afvist en klage og henvist klagen til de nationale myndigheder. Her vil de nationale myndigheder have kompetence til at behandle forholdet. Det beror på den nationale lov, om de nationale myndigheder skal afgøre sagerne efter de europæiske konkurrenceregler eller efter de nationale regler, uanset forholdets klare fællesskabsdimension4.

Fsva. den fremtidige kompetencefordeling er der almindelig enighed om, at området for den rosa zone bør udvides. Antallet af de sager, som Kommissionen behandler, skal med andre ord reduceres kraftigt. Den blå zone bør i fremtiden kun rumme de vigtigste sager. Det vil især være sager, som er væsentlige for samhandelen i Europa. Figur 8.4 illustrerer tanken i den fremtidige kompetencefordeling ml. Kommissionen og de enkelte lande.

    Figur 8.4: Den fremtidige kompetencefordeling ml. Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder.
    84

    Note 1: Ved beregningen af bøderne er der anvendt Nationalbankens middelkurs fra den 12. januar 2000.

Figur 8.4 er et stærkt forenklet forsøg på at illustrere den fremtidige fordeling ml. Kommissionen og de nationale myndigheder. Afgrænsning af de forskellige zoner er i praksis mere flydende og ikke fuldstændig skarp. Det er på ingen måde konstante størrelser, men zonerne vil med tiden og i medfør af praksis i et vist omfang kunne forandre sig. Fx vil det ikke kunne afvises, at den rosa zone med tiden tillige vil kunne udvide sig på bekostning af den bordeaux zone, således at forstå at flere forhold, end det er tilfældet i dag, anses for at have en mærkbar samhandelspåvirkning. De nationale myndigheder vil i så fald skulle anvende EU’s regler i disse sager.

Figur 8.3 og 8.4 skal navnlig illustrere, at diskussionen om modernisering og decentralisering primært vedrører:

• Forholdet ml. den blå zone - Kommissionens kompetence - og den rosa zone - de nationale myndigheders kompetence til at behandle konkurrencesager, som har en fællesskabsdimension og derved er omfattet af traktatens artikel 81 og 82,

• hvordan området for den rosa zone udvides,

• i hvilken udstrækning den rosa zone udvides,

• og hvilke regler, der skal finde anvendelse ved behandlingen af de sager, der omfattes af den rosa zone.

Kommissionens forslag til en modernisering vil blive gennemgået mere detaljeret nedenfor i afsnit 8.4. I hovedtræk går forslaget som nævnt ud på, at alle medlemsstaterne får kompetence til at bruge alle dele af de europæiske konkurrenceregler. Der bliver ikke mulighed for at ansøge om fritagelse. Det betyder, at en del af de sager, som Kommissionen i dag behandler, fremover skal behandles på nationalt niveau.

For at sikre en ensartet behandling og anvendelse af de europæiske konkurrenceregler lægger Kommissionen vægt på:

• at de sager, som mærkbart påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne,

• og som fremover skal behandles nationalt,

• behandles direkte efter reglerne i artikel 81 og 82.

pil

2 Hhv. 5 pct. og 10 pct. afhængig af typen af aftal

pil

3 Under 250 ansatte og enten har en årlig omsætning på ikke over 40 mio. EURO eller en samlet balance på ikke over 27 mio. EURO

pil

4 I 8 medlemsstater har de nationale konkurrencemyndigheder beføjelse til at anvende de europæiske konkurrenceregler. I Danmark har Konkurrencerådet ikke (efter den gældende lovgivning) hjemmel til at anvende de europæiske konkurrenceregler, og sagerne vil skulle behandles efter reglerne i konkurrencelovens § 6 og § 11. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at hjemlen til, at de nationale konkurrencemyndigheder kan anvende national lovgivning i forbindelse med behandling af konkurrencesager, som har en klar fællesskabsdimension, følger af artikel 9, stk. 3, i forordning 17/62. Denne artikel fastlægger, at når de nationale konkurrencemyndigheder har kompetence, skal de udøve denne kompetence i henhold til traktatens artikel 88 (nu artikel 84). Denne traktatbestemmelse er egentlig en overgangsbestemmelse, men er altså stadig den bestemmelse, som regulerer de nationale myndigheders behandling af europæiske konkurrencesager.


Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk