7.1 Resumé og konklusion
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceklausuler
Forrige side | Indhold | Næste side
En konkurrenceklausul er en aftale om at begrænse en virksomheds eller en persons konkurrencemuligheder. Det er typisk en aftale om, at en sælger af en virksomhed i en årrække ikke må konkurrere med den, som har købt virksomheden.
Konkurrenceklausuler bliver ofte aftalt i forbindelse med virksomhedsoverdragelser eller ved oprettelse af joint ventures. Dette kapitel handler primært om konkurrenceklausuler ved virksomhedsoverdragelse og etablering af joint ventures. Kapitlet handler ikke om konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold1.
Der bliver mere og mere brug for klare regler om konkurrenceklausuler. Køberen af en virksomhed har ofte betalt for at få overdraget den knowhow, som er blevet oparbejdet i virksomheden. Da denne form for viden ikke bare kan "låses inde", vil konkurrenceklausuler først og fremmest skulle sikre, at den købte viden bliver i virksomheden efter købet. Uden en sådan sikkerhed vil køber næppe handle. I takt med at virksomheder bliver mere og mere vidensintensive, bliver en stadig større del af virksomhedernes værdi immateriel, mens en stadig mindre del af værdierne består af fast ejendom, maskiner og udstyr. Det betyder, at behovet for regler, som sikrer en effektiv handel med immaterielle værdier, er stigende.
Konkurrenceklausuler kan betyde, at det for eksempel er muligt at beskytte knowhow, som er overdraget sammen med en virksomhed. Det kan også betyde, at det bliver praktisk muligt for to virksomheder at oprette et fælles joint venture. Hvis en overdraget virksomhed eller et nystiftet joint venture bliver "fredet" i en vis periode efter overdragelsen eller stiftelsen, kan det føre til mere effektiv produktion, salg, markedsføring, forskning m.v. Ved at åbne mulighed for, at der på den måde sker ny udvikling, kan konkurrencen på markedet styrkes.
Konkurrenceklausuler kan imidlertid også være skadelige for konkurrencen, fordi klausulerne i nogle tilfælde hindrer reel konkurrence på markedet.
Det er derfor vigtigt at sondre mellem de typer af konkurrenceklausuler, der er tilladte, og dem, der er forbudte. Kapitlet opstiller nogle praktiske retningslinjer for denne sondring.
Det er vigtigt, at disse retningslinjer er så klare, at virksomhederne kan indrette sig efter dem. Det vil være urimeligt bureaukratisk for både virksomhederne og myndighederne, hvis alle sager om konkurrenceklausuler skal vurderes efter helt individuelle forhold.
Den periode, hvor det er rimeligt at lade en konkurrenceklausul løbe, afhænger blandt andet af kundegruppens loyalitet og omverdenens kendskab til produktionsmetoderne.
Det er imidlertid ikke muligt i hver enkelt sag at regne præcist ud, hvor mange år og måneder en konkurrenceklausul må løbe. Og det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis konkurrencemyndighederne i hver enkelt sag skal foretage en ressource- og tidskrævende vurdering. Tværtimod er det en fordel for virksomhederne, hvis de har relativt faste retningslinjer for, hvor lang tid konkurrenceklausuler må løbe.
Balance mellem et behov for konkrete afgørelser i de forskellige sager og faste retningslinjer er søgt opnået ved et system, hvor sagerne er delt i to grupper. Hvis der er overdraget goodwill, må en konkurrenceklausul maksimalt løbe i to år. Er der også overdraget viden om produktionsmetoder m.v. (knowhow), vil den maksimale løbetid kunne være længere.2
For at gøre det muligt for aftaleparterne at indrette sig i en aftalesituation, har de danske konkurrencemyndigheder valgt at fortolke reglerne meget enkelt. Det vil derfor normalt kun blive accepteret, at konkurrenceklausuler løber i 2 eller 5 år afhængig af indholdet. På den måde har parterne i for eksempel en virksomhedsoverdragelse en fast ramme, som de blandt andet kan fastsætte overdragelsesprisen efter. Desuden giver det parterne en større retssikkerhed på forhånd at vide, at konkurrenceklausulen er lovlig.
Faste regler forhindrer samtidig misforståelser om, at man kan købe sig til en længere konkurrenceklausul. Det vil derfor ikke være et argument for en langvarig konkurrenceklausul, at der for eksempel er betalt en stor sum til sælger ved virksomhedsoverdragelsen. Prisen må i stedet aftales ud fra den faste ramme, som er klausulens løbetid. De faste rammer betyder derfor en forenkling for virksomhederne.
Virksomhederne kan dog under særlige omstændigheder få en individuel fritagelse for klausuler af længere varighed. Omvendt kan det også tænkes, at konkurrencemyndigheden i særlige tilfælde vil kunne vurdere, at det kun er nødvendigt med en konkurrenceklausul af en kortere varighed, end retningslinjerne fra Kommissionen antyder.
1 En stor del af de konkurrenceklausuler, der er aftalt i ansættelsesforhold, vil ofte være omfattet af funktionærloven. | |
| 2 I dag 5 år, men Kommissionen har fremsat forslag om en 3-årig grænse. Hvis det vedtages, vil praksis i Danmark skulle indrettes efter dette. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk