6.5 Teknologiens betydning for konkurrence og effektivitet
Konkurrenceredegørelse 2000
• Tekniske standarder og netværk
Forrige side | Indhold | Næste side
Begrundelsen for eneretsbeskyttelse af teknologier er, at muligheden for at udnytte eneretten kommercielt giver incitament til at forske og udvikle og skabe tekniske fremskridt. Fra et konkurrencesynspunkt giver eneretsbeskyttelse imidlertid et dilemma. For eneretsbeskyttelse kan betyde mindre konkurrence og effektivitet på kort sigt. Og eneret til en dominerende teknologi kan især i et netværk misbruges til at begrænse konkurrencen med.
Dette afsnit ser først på argumenter for og imod eneretsbeskyttelse af teknologier. Dernæst ser det på, hvorfor virksomheder med eneret til en dominerende teknologi nemmere kan misbruge eneretter til at begrænse konkurrencen med, når der er tale om et netværk.
Eneretsbeskyttelse og tekniske fremskridt
Når en virksomhed får patent på en opfindelse, betyder det, at den kan forbyde andre at kopiere og udnytte ideen kommercielt. Det giver virksomheden en bedre mulighed for at sikre et afkast af sin investering i teknologisk udvikling. Patentet begrænser i en periode den fri konkurrence. Til gengæld er det en betingelse for at få patent, at opfindelsen offentliggøres, så andre kan få adgang til den viden, som er omfattet af rettigheden. Patenthaveren kan ikke forbyde, at andre bruger opfindelsen til fx forsøg og til videreudvikling. På den måde fremmer patentsystemet teknologisk udvikling og spredning af viden i samfundet.
Når virksomheder har eneret til en bestemt teknologi, bliver den normalt brugt mindre, end hvis den er frit tilgængelig for alle. Eneretsbeskyttelse kan derfor betyde konkurrence mellem færre virksomheder. Fra et konkurrencesynspunkt er patentbeskyttelse derfor mest relevant på områder, med konstante tekniske fremskridt. Det ses fx ved at sammenligne en kort- og en langsigtet konkurrencepolitik.
Hvis målet med konkurrencepolitikken var effektivitet på kort sigt, var eneretsbeskyttelse aldrig optimalt. Af flere grunde sikrer man effektiviteten bedst på kort sigt med åbenhed om og gratis adgang til al teknologi. For det første giver gratis adgang til teknologi de laveste priser og den hårdeste konkurrence. For det andet realiserer man bedst direkte netværkseffekter, hvis alle bruger samme teknologi. For det tredje risikerer forbrugene ikke at vælge en forkert eller forældet teknologi. Hertil kommer, at markedet kan blive mere overskueligt, hvilket også kan øge konkurrencen.
Men målet med konkurrencepolitikken er mere langsigtet. Innovationer og tekniske fremskridt er vitale for effektiviteten på længere sigt, og man må derfor balancere et ønske om standardisering og effektivitet på kort sigt i forhold til et mere langsigtet ønske om at fremme den teknologiske udvikling.
Øget risiko for misbrug af teknologi i netværk
Der kan opstå situationer, hvor en virksomhed på baggrund af en patenteret teknologi opnår en stor markedsandel, eller hvor en virksomheds patentrettigheder er med til at skabe et egentligt monopol på et marked. I sådanne situationer kan patentrettigheder misbruges til ugunst for forbrugerne og for samfundet, præcis som monopoler på andre områder. Det skærper kravene til konkurrencepolitikken, ligesom man i sådanne tilfælde bør overveje muligheden for tvangslicensiering.
Når eneretten gælder en teknologi i et netværk, har "monopolisten" ofte ekstra gode muligheder for at misbruge eneretten i konkurrencen. Årsagen er først og fremmest, at det normalt er mere kostbart at skifte mellem teknologier i netværk end på andre områder, hvilket enerethaveren kan have et incitament til at udnytte, idet kostbare teknologiskift ofte sætter konkurrencen mere eller mindre ud af kraft. Det gælder både konkurrencen mellem eksisterende teknologier og den potentielle konkurrence udefra fra nye teknologier.
At det er mere kostbart at skifte teknologi i netværk, er der flere grunde til. Dels kan teknologiskift i netværk tvinge forbrugene til at forny flere af de varer, der er med i netværket. Dels kan direkte netværkseffekter indirekte øge prisen på teknologiskift. For med direkte netværkseffekter oplever forbrugene et tab, når de skifter til en mindre udbredt teknologi.
Og dyre teknologiskift giver virksomheder ekstra gode muligheder for at udnytte en eneret til en dominerende teknologi i konkurrencen. Ud over mere traditionelle monopol-problemer med for høje priser og manglende levering kan virksomhederne udnytte dyre teknologiskift til at gennemtvinge for hurtige standardskift eller opdateringer af tidligere versioner. Når en virksomhed introducerer en standard i en ny version, vil eksisterende forbrugere i teorien altid opgradere til den nye version og ikke skifte til en anden teknologi. Det kræver bare, at prisen på at skifte til en anden teknologi er højere end prisen på at opgradere. Hvis der også er penge at tjene penge på at introducere nye versioner, har virksomheder med eneretten til en teknologi tilmed et incitament til at skifte version oftere end godt er.
Men en virksomhed, der har eneret til en teknologi, kan også udnytte de dyre teknologiskift i netværk mere strategisk. Fx til at sprede sin dominans til andre områder eller til at holde konkurrenterne i skak. For kombinationen af dominans på et område af et netværk og eneret til en teknologi kan hjælpe en virksomhed med også at vinde terræn på andre dele af et netværk og bruges til at gøre livet svært for konkurrenterne.
Præcis hvordan en virksomhed kan udnytte dyre teknologiskift strategisk, er der er ingen udtømmende liste for. Det kommer an på situationen - og især virksomhedernes opfindsomhed, men to måder er oplagte.
Udgangssituationen for begge er, at en virksomhed har dominans på et område af et netværk. Samtidig bruger virksomhedens varer en teknologi, som virksomheder på andre områder også bruger og er afhængige af.
Den cocktail kan for det første udnyttes til også at vinde dominans på andre områder af netværket, hvis virksomheden nu på samme tid samtidig går ind på de andre områder af netværket og binder alle dens varer op på en ny teknologi, som ikke er kompatibel med den gamle teknologi.
Med en sådan manøvre opnår virksomheden to ting. Dels kan den få dominans på alle dele af netværket, hvis den får de eksisterende kunder til at skifte til den nye teknologi. Og det kan virksomheden selv være med til at sikre. Fx med tilbud om billigere eller gratis teknologiskift for eksisterende kunder. Men hertil kommer, at teknologiskift bliver endnu dyrere for de kunder, der skifter. For nu kan de ikke længere kombinere flere forskellige virksomheders varer.
En anden mulighed er, at virksomheden på samme tid går ind på de andre områder af netværket, lancerer en ny version af den vare, den allerede har dominans på, samtidig med at den fremover kun sælger dens varer i kombination. Fx ved kun at markedsføre varerne som et bundt. Eller ved at integrere alle netværkets varer til bare en vare.
Også ad den vej kan virksomheden vinde dominans på alle dele af netværket. Eksisterende kunder skal igen bare opdatere til den nye version. Men det kan virksomheden igen selv skubbe til gennem billige eller gratis teknologiskift for eksisterende kunder.
Boks 6.4 peger på, hvordan man kan koble den sidste af de to manøvrer sammen med to konkrete anklager mod Microsoft. Den ene handler om Microsofts adfærd i den såkaldte "browser-krig" mellem Microsoft og Netscape. Den anden handler om EU-kommissionens undersøgelse af, om Windows 2000 er i strid med EU’s konkurrenceregler.
Chikane, der gør livet surt for konkurrenterne, er en tredje form for strategisk brug af en eneret til en dominerende teknologi. I mange netværk kræver det viden om teknologier på et område, hvis man vil producere på et andet område.
Virksomheder, der sidder inde med en sådan viden, har normalt ophavsret på denne viden og kan udnytte, at andre er afhængige af den. Det kan være en fordel for virksomheden - og dermed give virksomheden et incitament til - at holde en sådan viden tæt til kroppen. Især hvis den selv konkurrerer på de andre områder af netværket.
Igen kan der peges på Microsoft som et konkret eksempel. Softwareproducenter verden over hævder, at de ikke kan lave software til Windows på lige vilkår med Microsoft, før Microsoft udleverer og åbner hemmelige koder i Windows-systemet. Det er de koder, man også kalder kildekoderne bag Windows-systemet.
Boks 6.4: Misbruger Microsoft sin dominans på PC-styresystemer?
Browser-krigen mellem Microsoft og Netscape
For verden under et gælder i dag, at over 95 pct. af de nye PC’ere er udstyret med styresystemet Windows fra Microsoft. I USA’s monopolsag mod Microsoft konkluderede dommeren i efteråret 1999, at det i praksis betyder, at Microsoft har monopol på styresystemer til PC’ere. Konklusionen var også, at Microsoft har misbrugt dette monopol til skade for forbrugerne og samfundet.
Microsoft Windows er en af flere tekniske standarder eller teknologiske platforme for et PC-styresystem. Og en af retssagens anklager mod Microsoft kan bruges som et eksempel på, hvordan en teknisk standard kan udnyttes til hæmme konkurrencen.
En anklage mod Microsoft er, at det har skadet forbrugerne, at Microsoft i 1995 valgte at integrere deres internet-browser, Internet Explorer, i PC-styresystemet Windows 95. Dels fratog Microsoft med integrationen reelt forbrugerne deres mulighed for at vælge den konkurrerende browser Navigator fra firmaet Netscape (teknologiskift blev dyrere for forbrugerne). Men samtidig fungerede systemet ikke optimalt, og især ikke hvis forbrugerne valgte at bruge Navigator som browser i Windows 95.
Microsofts fremfærd i denne "browser-krig" er et eksempel på, at dominans på et område af et netværk kan udnyttes til at vinde dominans på andre områder. Netscape havde i oktober 1994 vundet stor gennemslagskraft på markedet for internet-browsere. Som de første havde Netscape foræret deres internet-browser til forbrugerne. Visionen var, at de derved kunne kickstarte markedet for salg af software til virksomheder, som ville have deres egen hjemmeside på Internettet.
Netscapes gratisprincip blev en succes. Og succesen gav Netscape et forspring i forhold til Microsoft på det hastigt voksende marked for internet-browsere. Microsofts udspil var at kopiere Netscapes gratisprincip. Og fra august 1995 gav Microsoft også deres internet-browser, Internet Explorer, væk. I første omgang forblev Netscape imidlertid størst på markedet for internet-browsere.
Men bare et år senere, i august 1996, kom Microsofts næste udspil. Et udspil, der ændrede markedet for internet-browsere totalt. Microsoft integrerede Internet Ex-plorer i Windows 95. Og da Netscape næsten samtidig markedsførte en ny version af Navigator, døbte medierne hurtigt konkurrencen mellem de to som "browser-krigen".
Efter de fleste eksperter opfattelse, var de to internet-browsere omtrent lige gode. Alligevel blev krigen kortvarig med Netscape som den store taber. Og reelt var det Microsofts integration af Internet Explorer i Windows 95 kombineret med Windows’ kolossale udbredelse, der gjorde udslaget. Stort set alle PC-brugere brugte allerede Windows, hvortil kom, at Internet Explorer var en integreret del af Windows, og at Windows ikke fungerede optimalt med Navigator installeret som internet-browser. Kun få PC-brugere valgte derfor at købe Navigator, og Netcape havde ikke en chance i konkurrencen mod Microsofts nye system. Konsekvensen var, at Netscape havde tabt krigen mod Microsoft, og siden er det blevet klart, at Netscape havde fået et dødsstød. Netscape er siden blevet opslugt af America Online.
EU-Kommissionen undersøger Windows 2000
Allerede inden Windows 2000 kom på det danske marked, begyndte EU-Kommissionen at undersøge, om Microsoft overtræder EU’s konkurrenceregler med Windows 2000. Baggrunden var informationer og klager fra forbrugere, IT-virksomheder og Microsofts konkurrenter.
Klagerne hævder, at Microsoft i Windows 2000 har integreret PC-styresystemet med server-softwaren og andre af Microsofts softwareprodukter på en sådan måde, at Windows 2000 kun fungerer optimalt sammen med Microsofts øvrige produkter.
Konsekvensen er i følge klagerne, at brugerne af PC-versionen af Windows 2000 i praksis er nødt til også at købe Windows 2000-serversoftware. For ellers kan de ikke optimalt udnytte alle funktionerne i Windows 2000-softwaren. Dermed mener klagerne, at integrationen af Windows 2000 og server-softwaren afskærer Microsofts konkurrenter fra at sælge deres software, hvilket giver Microsoft mulighed for at udvide deres dominerende stilling indenfor PC-styresystemer til det tilknyttede marked for server-styresystemer og anden software.
Det er endnu for tidligt at sige, om EU-Kommissionen giver klagerne ret i deres anklager mod Microsoft. EU-Kommissionen er endnu ikke kommet med nogle kommentarer til sagen. De har kun offentliggjort, at de har fået Microsoft til at svare på en række spørgsmål om Windows 2000.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk