6.4 Direkte netværkseffekter kan give konkurrenceproblemer
Konkurrenceredegørelse 2000
• Tekniske standarder og netværk
Forrige side | Indhold | Næste side
Netværksmarkeder er mere udsatte for konkurrenceproblemer end andre markeder. Derfor må konkurrencepolitikken indrettes efter det, når samfundet med IT-områdets vækst får forholdsvis flere netværk.
En af årsagerne til den øgede risiko for konkurrenceproblemer er, at direkte netværkseffekter kan være en kilde til konkurrenceproblemer. Det skyldes, at direkte netværkseffekter får forbrugerne til at vælge udbredte varer frem for mindre udbredte varer. Eller store netværk frem for små netværk.
I virkeligheden er direkte netværkseffekter derfor er en slags stordriftsfordel. Basalt set påvirker de også konkurrencen på samme måde som mere traditionelle stordriftsfordele, der typisk opstår på omkostningssiden. En stor mængde er bedre for en producent end en lille mængde, og der kan være en vis mængde, der må opnås, før der er økonomi i at producere. Om det sidste siger man, at der er en kritisk masse.
Men ser man nærmere på de to slags stordriftsfordele, er der to væsentlige forskelle. For det første relaterer stordriftsfordele på omkostningssiden sig til den enkelte virksomheds produktion. Stordriftsfordele fra direkte netværkseffekter relaterer sig modsat til hele netværkets størrelse.
For det andet opstår den kritiske masse af forskellige grunde. En kritisk masse fra stordriftsfordele på omkostningssiden skyldes oftest en bestemt omkostningskombination, nemlig store faste omkostninger og små, konstante variable omkostninger. Med den kombination er gennemsnitsomkostningerne høje, når produktionen er lille, men de falder, når produktionen stiger.
Den kritisk masse opstår her, hvis gennemsnitsomkostningerne først er så lave, at forbrugerne vil betale en pris, der dækker dem, når produktionen har et vist omfang. Fx som på jernbaneområdet. De faste omkostninger ved at drive en jernbane er meget store i forhold til, hvad det koster at køre med togene på skinnerne. Samtidig må prisen på at køre med tog ikke være for høj, for så tager passagerne ikke toget, men fx bilen. Derfor skal der mange passagerer (stordrift) til, før der er økonomi i at drive en jernbane. Man siger derfor, at den kritiske masse er stor for jernbanevirksomhed.
Når direkte netværkseffekter giver en kritisk masse, skyldes det modsat en særlig efterspørgselsside. Det ses fx ved at sammenligne efterspørgslen på et marked uden og med direkte netværkseffekter5.
Figur 6.1 viser en normal efterspørgselskurve på et marked uden direkte netværkseffekter. Den falder fra venstre mod højre og har ingen kritisk masse. Man kan tolke efterspørgselskurven som en rangordning af forbrugernes betalingsvillighed. Og man kan sige, at kurven viser, hvor meget forbrugene er parate til at betale, hvis man har stillet forbrugerne op i en række efter, hvad de er parate til at betale. At efterspørgselskurven falder, afspejler, at forbrugere ikke er parate til betale det samme for varen. Nogle vil betale meget, andre kun lidt.
Figur 6.1: Efterspørgselskurve uden direkte netværkseffekter
Figur 6.2 viser efterspørgselskurven på samme marked, men med direkte netværkseffekter. Efterspørgselskurven kan have form som et omvendt U. For nu er der to effekter, når antallet af forbruger stiger.
• For det første er der stadig nogle forbrugere, der er parate til at betale meget for varen, mens andre er parate til mindre. Det er den første effekt. Isoleret set giver den en kurve som i figur 6.1.
• For det andet gør de direkte netværkseffekter alle forbrugere parate til at betale mere, når antallet af forbrugere vokser. Det er den anden effekt. Den giver modsat isoleret set en efterspørgselskurve, som stiger fra venstre mod højre.
De to effekter kan samlet give efterspørgselskurven form som et omvendt U, jf. figur 6.2. Den kritiske masse findes i kurvens toppunkt, og ofte starter kurven relativt lavt, som det er vist i figur 6.2 med punktet S. Det lave startpunkt skyldes, at selv de mest ivrige forbrugere ikke er parate til at betale ret meget, når der kun er få andre forbrugere. I virkelighedens verden gælder det fx for telefoner og et softwareprodukt, der skal bruges til at kommunikere med andre.
Figur 6.2: Efterspørgsel og kritisk masse på et marked med direkte netværkseffekter
En kritisk masse (fx fra direkte netværkseffekter) kan i praksis hæmme konkurrencen. For en kritisk masse kan hindre tilgang til et marked, selv om der er en klar økonomisk gevinst at hente på markedet.
Virkningerne af direkte netværkseffekter er dermed i et vist omfang de samme som af stordriftsfordele på udbudssiden. Begge kan betyde, at der kun er plads til en eller få virksomheder - og dermed give konkurrenceproblemer. Men den konkurrencepolitiske løsningsmodel afhænger af, om årsagen ligger på efterspørgsels- eller udbudssiden. Det vender vi tilbage til i afsnit 6.6.
I praksis ser man de fleste eksempler på direkte netværkseffekter på områder, der har med kommunikation at gøre. Teleområdet er et eksempel. Andre eksempler findes inden for moderne kommunikationsformer på IT-området. Fx udveksling af data eller computerprogrammer.
| 5 Det følgende ser bort fra nogle antagelser om markedet. Dem kan man læse om i "Critical Mass and Network Size with Application to the US Fax Market", Economides, N. og Himmelberg, C., discussion paper No. EC-95-11, Stern School of Business, New York University, 1995. Eller i notatet "Konkurrencemæssig regulering af netværksmarkeder", Konkurrencestyrelsen, juli 1999. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk