6.3 Konkurrencemæssige konsekvenser af netværk
Konkurrenceredegørelse 2000
• Tekniske standarder og netværk
Forrige side | Indhold | Næste side
Markeder for varer/tjenester, som er en del af et netværk - eller bare netværksmarkeder - er anderledes end andre markeder. Især tre forhold er interessante for konkurrencepolitikken.
For det første spiller tekniske standarder en større rolle på netværksmarkeder end på de fleste andre markeder. At få de enkelte varer eller dele til at passe og arbejde sammen i et netværk, kræver, at de varer, der danner netværket, følger ens eller kompatible tekniske standarder3. Fx kræver det en GSM- eller ISDN-telefon at bruge hhv. et GSM- eller ISDN-telenet. GSM- og ISDN-standarden er på den måde fællessproget, der binder telefon og telenet sammen.
For det andet er den måde, som virksomhederne konkurrerer på - eller konkurrenceformen - speciel på netværksmarkeder. På markeder, som ikke har noget med netværk at gøre, konkurrencer virksomheder typisk om markedet med hver deres vare. Modsat kan man på netværksmarkeder sondre mellem to konkurrenceformer. Konkurrence mellem virksomheder med inkompatible tekniske standarder om netværket. Og konkurrence mellem virksomheder inden for tekniske standarder. Boks 6.1 illustrerer de to konkurrenceformer ved at se på cd og minidisk på musikområdet.
Ved konkurrence mellem inkompatible tekniske standarder om netværket søger hver virksomhed at udbrede sin teknologi mest muligt på bekostning af konkurrenternes. Det, at hver virksomhed har sin tekniske standard, og at ingen af dem er kompatible, betyder, at forbrugerne ikke kan kombinere to forskellige virksomheders varer. I virkeligheden danner hver tekniske standard sit eget netværk.
Boks 6.1: Musikområdet: Cd og minidisk
Flere eksempler kan illustrere de to konkurrenceformer på netværksmarkeder. Denne boks fokuserer på musikområdet.
Hvis man vil høre musik hjemme i stuen og ikke er tilfreds med radioens musik, anskaffer man sig som oftest en cd og en cd-spiller. En anden mulighed er at købe en minidisk og en minidisk-spiller.
Både kombinationen af en cd og cd-spiller og en minidisk og en minidisk-spiller er et virtuelt netværk. Det består af et musikmedie og en medieafspiller. Cd eller minidisk er netværkets tekniske standard. Den får medie og afspiller til at fungere sammen. Netværksvaren er musik.
De sidste 10-15 år har cd-platformen været den mest udbredte inden for musikanlæg. Men de sidste par år har minidisk-platformen vundet indpas. I dag kan man derfor sige, at minidisk og cd konkurrerer mod hinanden. Kombinationen af et musikmedie og en mediespiller er derfor et eksempel på et netværk, hvor der samtidig er konkurrence mellem inkompatible tekniske standarder om markedet og konkurrence mellem virksomheder indenfor tekniske standarder.
Cd- og minidisk-teknologien er inkompatible. Man kan ikke proppe en minidisk i en cd-afspiller. Og omvendt. Konkurrencen mellem cd og minidisk er derfor konkurrence mellem to inkompatible tekniske standarder om markedet.
Til gengæld kan man afspille enhver cd i enhver cd-spiller. Tilsvarende kan enhver minidisk bruges i enhver minidisk-spiller. Og der er konkurrence mellem flere pladeselskaber, som udgiver musik på både cd og minidisk. Fx kan nævnes Medley, EMI, Sony, m.fl. De konkurrerer altså indenfor både cd- og minidisk-standarden.
Også på markederne for cd- og minidisk-spillere er der konkurrence indenfor begge standarder. Sony, B&O, Phillips, m.fl. konkurrerer mod hinanden, men alle bruger samme tekniske standarder, nemlig cd og minidisk.
I stedet for, eller samtidig med, kan der være konkurrence mellem varer eller virksomheder indenfor samme tekniske standard. Det betyder, at forbrugerne kan kombinere forskellige virksomheders varer. Se igen boks 6.1.
I praksis er det teknologien, der bestemmer konkurrenceformen i et netværk. Hvis alle virksomheders standarder er indbyrdes kompatible, er der alene tale om konkurrence indenfor en teknisk standard. Omvendt hvis alle har deres egen teknologi, og ingen af dem er kompatible, er der tale om konkurrence mellem inkompatible tekniske standarder om markedet. Endelig er de to konkurrenceformer kombineret, hvis der samtidig er flere inkompatible tekniske standarder og flere varer/virksomheder, der bruger kompatible tekniske standarder.
For konkurrencepolitikken er det endeligt interessant, at mange netværksvarer bliver mere værd for den enkelte bruger, når det samlede antal brugere stiger. Man siger her, at der er direkte netværkseffekter4. Boks 6.2 fortæller om direkte netværkseffekter i et telefonnet og en PC. Dvs. i et fysisk og et virtuelt netværk.
Af og til taler man også om indirekte netværkseffekter. De opstår, når brugere af en vare på anden vis end fra direkte netværkseffekter får gavn af, at andre bruger samme vare. Fx hvis varens pris falder, hvis varens kvalitet stiger, eller hvis sortimentet øges, når der kommer flere forbrugere til.
Boks 6.2: Direkte netværkseffekter i et telenet og en PC
Et telenet er det klassiske eksempel på et netværk med direkte netværkseffekter. Netværksvaren er telefonsamtaler. Et simpelt eksempel med to forbrugere viser, hvordan de direkte netværkseffekter opstår i telenet. Eksemplet kunne ligeså godt have været med 1000, 1 million eller ethvert andet antal forbrugere.
Tænk fx på en by med tre husstande, hvor alle kender alle. I byen er der et teleselskab, der har to af husstandene som abonnenter. Hvis man ser bort fra samtaler med folk i andre byer, består værdien af abonnementet for de to husstande i at kunne ringe til hinanden. Det er netværksvaren.
Hvis også byens tredje husstand bliver abonnement hos det lokale teleselskab, kommer de to nyttegevinster. Den tredje husstand har glæde af at kunne ringe til de to andre hustande. Men de to andre får også en gevinst. Før kunne de ringe et sted hen, nu kan de ringe to steder hen. Den sidste nyttegevinst er telefonnettets direkte netværkseffekt.
En PC er tilsvarende et virtuelt netværk med direkte netværkseffekter. Næsten alle, der køber en PC, køber den med styresystemet Windows og software fra Microsoft. Mange gør det, bl.a. fordi det har en værdi for dem at bruge samme software som alle andre. Fx er det at lettere at kommunikere med andre og at udveksle programmer. Det er PC’ens direkte netværkseffekt.
Dette kapitel ser alene på direkte netværkseffekter. For de indirekte er ikke specielt interessante for konkurrencepolitikken. De skyldes som regel traditionelle stordriftsfordele, og deres konsekvenser er stort set også de samme som traditionelle stordriftsfordeles.
Generelt kan man sige, at netværk er konkurrencemæssigt betænkelige, hvis der så at sige i forvejen er begrænset konkurrence om mindst en af de varer eller ydelser, der i kombination danner netværket. Fx pga. høj koncentration. I så fald vil konkurrenceproblemerne typisk "brede sig" til hele netværket. Denne problemstilling er relevant for de fleste af dette kapitlets eksempler.
3 Når tekniske standarder er kompatible, siger man også, at der er interoperatibillitet mellem dem. | |
| 4 Direkte netværkseffekter kaldes også direkte netværkseksternaliteter. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk