6.2 Netværk og netværksvarer

Konkurrenceredegørelse 2000
• Tekniske standarder og netværk

Forrige side | Indhold | Næste side

En netværksvare eller -ydelse opfylder tre betingelser. Den første er, at en netværksvare opstår ved at kombinere to eller flere varer i et netværk. Den anden er, at netværkets varer hverken har en brugsværdi hver for sig eller kombineret med andre varer. Den tredje er, at der er separate markeder for de varer, der danner netværket.

Den anden betingelse betyder, at det skal være nogle helt bestemte varer, der indgår i netværket. Dvs. at varerne skal opfylde nogle betingelser eller have nogle bestemte karakteristika. Den sidste betingelse kræver normalt, at varerne bliver produceret og distribueret uafhængigt af hinanden.

Det klassiske eksempel på en netværksvare er en telefonsamtale. Telefonsamtaler produceres ved at kombinere et telenet, et telefonabonnement og en telefon (betingelse 1). Hverken et telenet, et telefonabonnement eller en telefon har nogen værdi hver for sig, og telefonen skal opfylde nogle tekniske standarder, for at man kan koble den til telenettet (betingelse 2). Endelig er der separate markeder for både telefonabonnementer og telefoner (betingelse 3).

Telefonsamtaler produceres af et telenet - eller et fysisk netværk. Det samme gør mange andre netværksvarer - typisk på områder med en fysisk infrastruktur.

    Tabel 6.1: Virtuelle og fysiske netværk og netværksydelser


Netværk1

Netværksydelse

Virtuelle netværk

PC

IT-ydelser (tekstbehandling, regneark, m.fl.)

Cd og cd-afspiller

Musik

Minidisk og minidisk-spiller

Musik

Dvd og dvd-afspiller

Video

Tvspil og spillekonsol

Tvspil

Stikkontakter og elstik

Strøm til elartikler

Barberblade og barbermaskiner (skrabere)

Barbering

Biler

Transport

Fysiske netværk

Datanet, fx Internettet og fax

Dataoverførsel/kommunikation

Kabeltv-net

Tv

Betalingsnet og Dankort

Betalingsformidling

Telenet og telefoner

Telefonsamtaler

Transportnet og transportmidler

Transportydelser

Energinet og energi

El-, gas- og varmeleverancer

Vandnet

Drikkevand



Note 1:I nogle af eksemplerne er ikke nævnt alle de dele, der indgår i netværket.

Men der er også mange netværksvarer, der ikke kræver adgang til et fysisk netværk. De produceres i stedet af såkaldte virtuelle netværk. Eller af kombinationer af varer, der tilsammen producerer en netværksvare.

Det gælder de fleste IT-ydelser. Fx er en PC et virtuelt netværk, der laver netværksvarer som tekstbehandling, regneark, osv. Netværket består basalt set af noget hardware (computer, skærm, osv.), et styresystem (fx Microsoft Windows) og software (fx Microsoft Word).

Dvs. en PC laver IT-ydelser ved at kombinere flere varer (betingelse 1). Hverken hardwaren, softwaren eller styresystemet har værdi hver for sig. Og heller ikke sammen med andre varer (betingelse 2). Endelige er der separate markeder for både hardware, software og styresystemer (betingelse 3).

Tabel 6.1 viser andre eksempler på fysiske og virtuelle netværk og deres netværksvarer.


Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk