Konkurrenceredegørelse 2000
• Tekniske standarder og netværk
Forrige side | Indhold | Næste side

Den teknologiske udvikling betyder, at verden bliver mere kompliceret. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at flere varer (og ydelser) bliver produceret i netværk. Det vil i dette kapitel sige, at ydelser produceres ved at kombinere mindst to andre varer eller ydelser, der for at fungere sammen må opfylde nogle betingelser1.
Rigtige eller fysiske netværk findes i stort omfang inden for områder som telekommunikation, datakommunikation, el-, gas- og vandforsyning og transport. Fx er jernbaneskinner og telenet fysiske netværk.
Men også en række andre goder produceres af kombinationer af varer eller tjenester, som hører sammen. Sådanne kombinationer kalder man også ikke-fysiske eller virtuelle netværk. De findes i stort antal på IT-området, men flere andre steder. Fx er en bil i en vis forstand et virtuelt netværk af forskellige reservedele.
Udviklingen betyder, at tekniske standarder får større rolle i samfundet2. Først og fremmest fordi tekniske standarder er mere centrale på netværksområder end på andre områder. Man kan næsten sidestille deres rolle med et sprog. For uden tekniske standarder kan de enkelte varer i et netværk ikke "tale" sammen. Det gælder både fysiske og virtuelle netværk. Og det gælder både netværk med relativt simple og komplicerede tekniske standarder.
Fx kræver det en relativt simpel teknisk standard at få et stik og en stikkontakt til at fungere sammen som et netværk. Men det kræver en relativt kompliceret teknisk standard at få to telefoner til at kommunikere sammen. En teknisk standard er imidlertid lige nødvendig i de to tilfælde.
Tekniske standarder påvirker ofte konkurrencesituationen på markeder for netværksvarer og varer, der danner netværk. Myndighederne prøver derfor i stigende grad at bruge tekniske standarder som middel til at sikre og fremme konkurrencen. Fx gennem standardisering af tekniske standarder. Men samtidig prøver virksomhederne ofte at udnytte tekniske standarder til egen fordel. Og det kan give konkurrenceproblemer.
Problemerne opstår oftest, når en virksomhed kontrollerer en dominerende teknologi eller teknisk standard. For kontrol over en dominerende teknisk standard giver en markedsmagt, som kan misbruges. Fx ved at gennemtvinge standardskift, der er hurtigere, end hvad der er samfundsøkonomisk fornuftigt. Eller til at hæmme konkurrencen ved at modsætte sig standardisering. Eller ved at holde for mange tekniske oplysninger eller koder hemmelige. Erfaringerne viser, at de mange nye, virtuelle netværk på IT-området betyder, at komplicerede tekniske standarder oftere forårsager konkurrenceproblemer.
Computergiganten Microsofts adfærd de sidste år er for mange et eksempel på, at en virksomheds kontrol over en dominerende, kompliceret teknisk standard eller teknologisk platform begrænser konkurrencen. Synspunktet er, at Microsoft misbruger Windows-platformens verdensomspændende dominans på salg af styresystemer til PC’ere til at øge deres egen indtjening.
Mere simple tekniske standarder giver typisk konkurrenceproblemer, fordi nogle virksomheder holder andre ude af et marked ved at fastsætte særlige tekniske standarder. De fleste eksempler findes på områder, hvor nationale tekniske standarder beskytter et hjemligt erhvervsliv ved at holde udenlandske konkurrenter ude. Fx hvis et land kræver, at busser og tog skal indrettes på en speciel måde for at få lov at køre hhv. på landets veje og togskinner.
På trods af at EU’s indre marked langsomt og gradvist har betydet færre konkurrenceproblemer fra nationale tekniske standarder, er der stadig områder, hvor standardisering kunne øge konkurrencen. Fx er elstik og stikkontakter ikke blevet standardiserede. Øget standardisering af reservedele til biler er også et oplagt område at tage fat på.
Som reaktion på netværksområdernes fremmarch anbefaler dette kapitel en konkurrencepolitik, der er mere opmærksom på tekniske standarders rolle for konkurrencen på netværksområder. Mere konkret peger kapitlet på standardisering og åbne tekniske standarder som et generelt, enkelt og effektivt middel til at sikre konkurrencen på netværksområder. Men standardisering må ikke gå ud over fremtidens tekniske fremskridt. Kapitlet peger på tre modeller til at undgå det og deres væsentligste fordele og ulemper.
Kapitlet anbefaler også en ny konkurrencepolitik overfor den relativt nye type konkurrenceproblemer og monopoler, som opstår på de netværksområder, hvor forbrugerne sætter størst pris på de mest udbredte netværksvarer. I stedet for den efterhånden velkendte model med at splitte et monopol op i flere selskaber (som på jernbane- og elområdet i Danmark) peger kapitlet på, at standardisering og åbne tekniske standarder også er den naturlige model over for disse konkurrenceproblemer og monopoler.
Afsnit 6.2 definerer, hvad kapitlet forstår ved netværk og netværksvarer. Afsnit 6.3- 6.4 ser på, hvordan netværksmarkeder adskiller sig fra andre markeder, og på direkte netværkseffekter. Afsnit 6.5 diskuterer teknologiens rolle på netværksmarkeder. Herunder hvad eneretsbeskyttelse af teknologi betyder for konkurrencen og effektiviteten. Endelig følger de konkurrencepolitiske anbefalinger i afsnit 6.6.
![]()
1 Afsnit 6.2 omtaler definitionen af netværk mere præcist. | |
2 I dette kapitel er en "teknisk standard" defineret som et sæt af karakteristika ved en vare eller ydelse. Nogle tekniske standarder er beskyttet af en eneret. Dvs. et patent, et varemærke eller en ophavsret. Andre standarder er tilgængelige og kan bruges frit af alle. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk