5.4 Forklaringer på problemerne
Konkurrenceredegørelse 2000
• Softwarelicenser
Forrige side | Indhold | Næste side
IT-branchen adskiller sig på flere punkter fra andre brancher. Der er særligt fire forhold, der har betydning for virksomhedernes omkostninger og udvikling og som bevirker, at markedet for software adskiller sig fra andre markeder. Det drejer sig om kompleksitet, indlåsningseffekter, netværkseffekter og ophavsret. Disse fire forhold behandles kort nedenfor. Herefter vurderes - med udgangspunkt i styrelsens undersøgelse - hvorvidt der er forhold i branchen, som kræver en indsats fra konkurrencemyndighederne. Det er i særdeleshed branchens licensvilkår, der fokuseres på, og de mere generelle problemer, som styrelsens undersøgelse har afdækket.
Kompleksitet
IT-brugerne køber ydelser, der er sammensat af mange moduler, der hver for sig er teknisk højt udviklede, og som skal kunne fungere sammen i ofte store og komplekse løsninger. Det er nødvendigt at sikre kompatibilitet, og det kræver eksakt kodning og stor viden.
Den gennemsnitlige levetid for IT-investeringer er 3 til 5 år. Den hurtige udvikling af nye produkter og produkternes korte levetid betyder, at brugerne må yde en stor indsats for at holde sig orienteret om udviklingen.
Det kræver stor viden at finde frem til den rette tekniske løsning, men også at sikre en vellykket implementering i organisationen. Løsningerne er ofte bekostelige.
Det medfører et massivt behov for ekstern assistance til virksomhederne, da kun de færreste virksomheder formår eller ønsker at opretholde det fornødne beredskab selv. Ekstern assistance skaber samtidig et afhængighedsforhold for brugeren.
Indlåsningseffekt
Kunden foretager normalt så store investeringer i såvel systemet som implementering i organisationen, at der er store omkostninger forbundet med at skifte leverandør.
Leverandøren har også store udviklingsomkostninger i begyndelsen. Herefter er omkostningerne forbundet med fremstilling af yderligere eksemplarer minimale. Det betyder, at der kan opnås et stort dækningsbidrag. Samtidig kan en etableret leverandør sætte meget lave priser uden at tabe penge, hvis konkurrence gør det aktuelt. Det skaber fare for, at nye udbydere på markedet vil blive afskrækket af risikoen for en meget aggressiv prissætning fra markedslederen - såkaldt "predatory pricing".
Herved opstår der en indlåsningseffekt, hvor kunden står i et afhængighedsforhold til leverandøren. Virksomhedens omkostningerne til at finde en anden leverandør vil være (uoverstigeligt) store. Det er endvidere en tidskrævende proces for kunden at udskifte de nuværende (større) systemer, hvilket forstærker den indlåsende effekt.
Netværkseffekt
Brugernes problemer forstærkes af, at der er tale om et netværksmarked6.
Eksistensen af netværk skaber dominans og har en selvforstærkende effekt. Kombinationen af netværk og dominans kan i sig selv virke afskrækkende for konkurrenter. Netværkseffekten bevirker, at flere brugere af fx et operativsystem vil sikre, at markedet udvikler flere programmer til afvikling på operativsystemet. Herved opstår (indirekte) positiv feedback for brugerne af operativsystemet ved, at antallet af applikationer stiger, hvilket vil skærpe interessen hos potentielle nye brugere, og dermed skabe flere brugere osv.
Nye produkter og leverandører af nye produkter på netværksmarkeder står derfor over for en væsentlig hindring. Nye leverandører, der forsøger at trænge ind på markedet, kan vanskeligt opnå det nødvendige antal kunder - kritisk masse.
Effekten af netværk skærpes, hvis et softwareprodukt ikke er kompatibelt med konkurrerende produkter. Brugeren vil i denne situation alene opnå den nytte, der følger af produktet7. Det betyder også, at det kan være rationelt for en dominerende leverandør at udelukke kompatibilitet med konkurrerende produkter8.
Det indebærer også en omkostningsmæssig fordel, da dominerende leverandører ikke behøver at bruge kræfter på at opnå kompatibilitet. Mindre leverandører må derimod anvende mange ressourcer på at søge at sikre kompatibilitet. Den dominerende virksomhed kan således holde fokus på udvikling af nye og smarte produkter og dermed udbygge sit forspring.
Ophavsrettigheder
Effekten af netværk forstærkes yderligere af eksistensen af immaterialrettigheder. Problemerne kan i nogle tilfælde udstrækkes til afledte markeder, fx driftsafvikling. Således kan rettighedshaveren gennem ophavsretten til det bagvedliggende programmel søge at blokere for tredjemands adgang til at foretage driftsafvikling.
På flere områder - som fx styresystemer - er der opstået de facto-standarder. Standarder er forbundet med en række fordele. Anvendelse af samme teknologi sikrer positive effekter i form af kompatibilitet mellem forskellige leverandørers produkter og dermed lavere omkostninger. Det skaber endvidere sikkerhed for brugerne. De skadelige effekter af standardisering opstår, når det er muligt for virksomhederne at udvikle standarder og samtidig beholde ophavsretten hertil9. Det skaber en magtposition for rettighedshaveren. Det kan i sig selv virke blokerende for udbredelsen af teknologien. Denne position kan udnyttes i strid med intentionerne bag konkurrencereglerne.
6 Netværksmarkeder er nærmere belyst i kapitel 6. På netværksmarkeder handles varer eller tjenester, der hører sammen, og hvor den enkelte bruger har gavn af, at andre bruger samme vare. Denne netværkseffekt kendes fx fra telefoner, e-mail, fax mm. Jo flere brugere, der er af telefoner, des større værdi har det for den enkelte telefonbruger. | |
| 7 Inklusive nytten af at andre bruger samme produkt. |
| 8 Eller sågar tidligere versioner af egne systemer. |
| 9 The Antitrust Bulletin/Fall-Winter 1998, s. 568. "New issues in competition policy raised by information technology industries" af Willow A. Sheremata. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk