5.2 IT-branchen er en vigtig leverandør til erhvervslivet
Konkurrenceredegørelse 2000
• Softwarelicenser
Forrige side | Indhold | Næste side
Pris- og omkostningsudviklingen
Effektiv anvendelse af IT i virksomheder og hos myndigheder er en nøglefaktor til sikring af succes i et vidensamfund. Brugen af IT bliver stadig mere udbredt på grund af de åbenlyse fordele. Med IT er det muligt at kontrollere store datamængder og dermed styre og planlægge alt fra de mest simple systemer til store og komplicerede processer.
IT-ydelser er et vidt begreb. Fra standardvarer som tekstbehandling til specialudviklede applikationer, der integreres i virksomhedens organisation og styrer alt fra arkivering til produktion.
Teknologien åbner også mulighed for et avanceret samarbejde. Danske designere kan samarbejde med tyske ingeniører om et produkt, der fremstilles i Østen. Specielt et lille land med høje lønomkostninger kan have store fordele af den form for samarbejde. Den videnstunge del af produktionen kan lægges ét sted, og den mere arbejdskrafttunge del kan lægges et andet.
IT-branchens betydning afspejles ved, at de anslåede omkostninger til IT i Danmark udgjorde 33,5 mia. kr. i 19981. Det offentlige stod for en femtedel heraf. Omkring 40 pct. af investeringerne anvendes på hver af områderne hardware og konsulentydelser. Softwareleverancerne tegner sig for de resterende knap 20 pct.2.
Virksomhedernes samlede investeringer og udgifter til IT-ydelser er således allerede store, og de vil antageligt fortsætte med at stige i årene fremover.
De nuværende omkostninger til software og konsulentydelser svarer til 3 pct. af den samlede værditilvækst i samfundet (BFI). Det er ikke mindre end en tredobling i forhold til for 10 år siden, hvor andelen var 1 pct. I samme periode har nettoimporten af hardware ligget på 0,5 pct. af BFI, jf. figur 5.1.
Figur 5.1: Investeringer i software og hardware
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet 1997, tabel 3.17 og Nationalregnskab og betalingsbalance 1999: 12, tabel 19A og 19B. Egne beregninger, jf. appendiks 5.1.
Note: Årlig vækst i investeringer i software og generelle investeringer målt i 1990-priser. Hardware er baseret på nettoimporttal.
Erhvervspolitisk er IT-branchen interessant pga. de store vækst- og udviklingsmuligheder. Dertil kommer, at IT-branchen er "basis-leverandør" til stort set alle andre erhverv. Branchens produktion, kvalitet, priser og leveringsvilkår har derfor også stor erhvervsmæssig betydning for resten af erhvervslivet. Med konkurrencepolitiske øjne er det især softwareleverancerne, der er interessante, fordi en række IT-købere har oplevet problemer og restriktioner.
Simpelt udtrykt er IT-løsninger bygget op i moduler, hvor de enkelte dele afhænger af hinanden. Modulerne kommer ofte fra forskellige leverandører. Det er afgørende for kunderne, at de enkelte dele kan fungere sammen, så der sikres interoperabilitet mellem de enkelte dele i systemet.
Markedet for software er kendetegnet ved et stort antal leverandører og programmer. Efter programmernes egenskab og anvendelse kan man dele markedet op i en række hovedkategorier, fx styresystemer, kontorpakker, økonomistyring mm. Inden for de enkelte områder er der virksomheder med en dominerende stilling. Et nærliggende eksempel herpå er Microsofts position inden for styresystemer til pc’er.
Microsoft er på dette marked ikke blot dominerende, men besidder på det nærmeste et de facto-monopol. Der er næppe eksempler på andre leverandører med så stærk en stilling på deres område. Men der er afgjort andre leverandører, som kunderne ikke kan undvære uden det er forbundet med store ekstraomkostninger, og som er dominerende i konkurrencelovens forstand. Dominerende virksomheder har efter konkurrenceloven en ganske særlig forpligtelse til ikke at misbruge deres markedsposition.
Da brugerne er afhængige af IT-systemerne, er det et problem, hvis omkostningerne til IT er for høje, eller hvis IT begrænser virksomhedernes muligheder for udvikling.
Det er et paradoks, at samfundets IT-omkostninger er tredoblet i 90’erne. I samme periode er prisen på IT-ydelser nemlig faldet. Det er et problem at skaffe gode prisindeks for IT-ydelser. Ydelserne ændres hurtigere end i andre sektorer. I et vist omfang kan man tage højde for denne udvikling ved et såkaldt hedonisk indeks, jf. boks 5.1. De tilgængelige oplysninger viser, at priserne er faldet betydeligt i første halvdel af 90’erne. I anden halvdel er de derimod steget. I samme periode er priserne på investeringsgoder (ligesom det generelle forbrugerprisindeks) steget med ca. 2 pct. om året, jf. figur 5.2.
Figur 5.2: Prisudviklingen for software og andreinvesteringer. Indeks, 100=1988
Kilde: Prisindeks (hedonisk), 3 års glidende gennemsnit. Egne beregninger, jf. appendiks 5.1.
Boks 5.1: Hedonisk metode til beregning af prisindeks
For at lave et prisindeks kræver det, at man kan følge den samme vare år for år. På IT-markedet går udviklingen så stærkt, at én type pc kan være på markedet i to år, hvorefter den er forældet og erstattet af en bedre pc. Det giver et problem, fordi varer, der skal indgå i et prisindeks, skal være ens år for år, når priserne skal sammenlignes.
Men der findes en metode, der kan hjælpe med at sammenligne priserne. Det er den hedoniske metode.
Den hedoniske metode bliver brugt til at beskrive sammenhængen mellem pris og kvalitet på en vare eller tjenesteydelse. På den måde kan modellen altså sige noget om, hvor meget ekstra en bedre kvalitet koster.
For at beregne prisen på kvalitet gør den hedoniske metode brug af regressionsanalyse. Analysen forklarer prisen på en vare ud fra to forhold. Det første er de kvaliteter, varen har. Det andet er det tidspunkt, hvor prisen og kvaliteterne er aflæst. Resultatet af analysen er nogle udtryk for, hvor meget en bestemt kvalitet koster på et bestemt tidspunkt.
Prisen i 1995 på en pc med lav kvalitet kan nu sammenlignes med prisen i år 2000 på en pc med høj kvalitet. Det sker ved at reducere prisen i år 2000 med prisen for den ekstra kvalitet. Herefter er det kun den reelle prisforskel, der er tilbage.
Forklaringen på det betydelige prisfald i første halvdel af 90’erne er først og fremmest en hastig teknologisk udvikling. Årsagen til, at prisfaldet stoppede midt i 90’erne, er bl.a. branchens lønstigninger, der de seneste år har ligget markant over lønudviklingen i andre erhverv. Parallelt hermed har også egenkapitalforrentningen ligget på et højt niveau, jf. figur 5.3.
Figur 5.3: Indtjeningen i softwarebranchen
Kilde:Egne beregninger, Appendiks 5.1.
De høje omkostninger for brugerne kan være en følge af, at IT-produkterne ikke passer til brugernes behov. Massive stordriftsfordele får udbyderne til at satse på standardløsninger. Brugerne må efterfølgende tilpasse systemerne. Kunderne kan derfor blive tvunget til at købe et dyrt, skræddersyet system eller anskaffe større og mere omfattende systemer, end de strengt taget har brug for.
Endelig kan det føre til høje IT-omkostninger, at systemerne bliver stadig mere omfattende og dermed mere komplekse. IT-brugerne vil ikke altid have særlig viden om IT, eller om hvordan IT bedst kan udnyttes i virksomheden. Samtidig stiller de mere omfattende systemer øgede krav til implementeringen i virksomheden.
De sidste forklaringer kan være argumenter for, at det beregnede prisindeks undervurderer den reelle prisudvikling, fordi kvalitetsstigningerne overvurderes.
Der er dog ingen tvivl om, at IT-priserne pr. funktionalitet er faldet i 90’erne under et. Tredoblingen af udgifterne må derfor sammenfattende ses som et resultat af, at virksomhedernes IT-efterspørgsel er steget betydeligt mere end det samlede prisfald i 90’erne. Teknisk udtrykt har priselasticiteten været klart større end én. Herudover har mange virksomheder formentlig følt sig presset til at "følge med" andre virksomheders IT-opgraderinger.
IT-brugernes problemer
Når systemerne skal tilpasses i takt med udviklingen for at sikre virksomhedernes konkurrenceevne, er det ikke hensigtsmæssigt, at kunderne stilles over for byrdefulde krav fra leverandører, konsulenter mv.
Et forhold har særlig betydning. Når virksomhederne først har valgt system, er de ofte afskåret fra alternative valgmuligheder. Investeringerne kan ikke gøres om uden betydelige tab. Det fremtidige marked for leverancer af (anden) software og konsulentydelser vil være indsnævret. Kun systemer, der kan bruges sammen med og som kan kommunikere med det system, man først har valgt, kan bruges. Hvis disse ydelser kun udbydes af systemleverandøren og måske få andre, kan brugeren i realiteten stå over for et monopol. Det kan få betydning både for prissætningen og for produktudviklingen.
Leverandørens stærke stilling i forhold til kunderne bliver forstærket, fordi software er beskyttet af immaterialrettigheder. Software beskyttes primært gennem ophavsretsloven. Leverandøren har eneret til den leverede software og fastsætter naturligt sine samhandelsvilkår med udgangspunkt heri. Leverandøren kan dermed meget præcist regulere kundens anvendelse af systemet. Eneretten stiller området uden for de almindelige spilleregler efter konkurrenceloven.
Konkurrencemyndighederne i mange lande modtager stadig flere henvendelser fra IT-brugere, der føler sig klemt af deres leverandører. Blandt de mest almindelige forhold, Konkurrencestyrelsen er blevet præsenteret for, kan nævnes:
• Forhandlernes ensidigt fastsatte prisstigninger på ydelserne kan ikke forhandles, og kunden har ingen alternativer
• Bundling af ydelser. Fx krav om køb af hardware sammen med software
• Uigennemskuelige og uens licensvilkår, fx forskellige licensvilkår fra samme leverandør
• Krav om abonnement på opgraderinger, service- og vedligeholdelse mv.
• Krav om ekstra betaling, hvis programmer bruges på hurtigere hardware
• Forbud mod videresalg af erhvervede systemer
• Manglende support og vedligeholdelse på tidligere versioner
• Manglende muligheder for at koble systemer sammen (interoperabilitet)
Konkurrencerådet har kun haft en enkelt sag om ophavsret til software. Københavns Kommune havde indgået en aftale med Kommunedata om at lade driften af sin IT-afdeling overgå til Kommunedata. Aftalen var indgået uden udbud, idet Kommunedata med henvisning til ophavsretten nægtede at lade tredjemand driftsafvikle Kommunedata-programmel.
Konkurrencestyrelsen fik både en anmeldelse med henblik på fritagelse for aftalens mulige konkurrencebegrænsende virkninger og en klage over, at Kommunedata ikke ville lade tredjemand driftsafvikle. Klagen var indgivet af IT-Brancheforeningen. Det var et centralt spørgsmål, om ophavsretten var til hinder for tredjemands driftsafvikling. Dette spørgsmål blev dog ikke afklaret, idet Kommunedata frivilligt accepterede, at Københavns Kommune i år 2002 frit kan overdrage driftsafviklingen af Kommunedatas programmer til andre.
Problemerne på IT-området har givet Dansk Dataforening3 anledning til i foråret 1999 at foretage en undersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen fandt, at de dominerende softwareleverandører ofte presser brugerne. Presset forekommer på flere punkter, men giver sig typisk udslag i prisstigninger og ufordelagtige justeringer i licenskrav.
Danmarks Statistik har i en undersøgelse4 af "Danske virksomheders brug af informationsteknologi i 1998" også belyst de barrierer, brugerne møder. Af undersøgelsen fremgår, at mere end 6 ud af 10 virksomheder vurderer, at for hurtig introduktion af nye versioner af eksisterende software er et problem, eller at IT-udgifterne er højere end forventet. Manglende fleksibilitet hos IT-leverandørerne er et problem for omkring halvdelen af virksomhederne.
1 Danske IT-billeder; Statusrapport, Det digitale Danmark - Forskningsministeriet 1999, jf. International Data Corporation (IDC)"Worldwide IT Spending Patterns: The 1998 IDC Worldwide Black Book" fra december 1998. | |
| 2 Kilde: Danske IT-billeder. Tallene omfatter hvad private virksomheder, offentlige institutioner og husstande i Danmark anvendte i 1998 til køb af IT-relaterede produkter og ydelser. |
| 3 Dansk Dataforening er en sammenslutning af IT-brugere både private og fra erhvervslivet. |
| 4 Danmarks Statistik har gennemført en frivillig spørgeskemaundersøgelse i oktober 1998. 1832 virksomheder deltog - svarende til en besvarelsesprocent på 61 - inden for hovedparten af brancherne i de private byerhverv. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk