5.1 Resumé og konklusion

Konkurrenceredegørelse 2000
• Softwarelicenser

Forrige side | Indhold | Næste side


IllustrationIT-branchen er basisleverandør til dansk erhvervsliv. Rigtige IT-produkter er en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne, og de vilkår, som IT-branchen byder kunderne, har stor betydning for kundernes muligheder for at konkurrere i et vidensamfund. I dette kapitel fokuseres på disse vilkår - i særdeleshed på licensvilkårene.

Mens udgifterne til hardware er faldet væsentligt over de sidste 10 år, er udgifterne til softwareprodukter og tilhørende konsulentydelser tredoblet.

Konkurrencemyndighederne modtager et stigende antal henvendelser fra softwarekunder, der føler sig udsat for konkurrencebegrænsninger. For at kaste lys over dette har styrelsen foretaget en brugerundersøgelse. Den viser, at licensvilkårene varierer meget fra leverandør til leverandør.

Generelt opfatter kunderne det som et problem, når leverandørerne udstikker restriktive retningslinier for anvendelsen af software som fx forbud mod outsourcing og krav om afvikling på bestemt hardware. Andre rammes af konkurrencebegrænsninger som bundling af fx hardware og software ved køb af nyt udstyr, prisdiskriminering mm.

Der er flere årsager til, at konkurrenceforholdene i IT-branchen adskiller sig fra de fleste andre erhverv. Produkternes kompleksitet gør det svært for køberne at overskue markedet og sammenligne priserne. Produkternes karakter medfører også, at der opstår indlåsningseffekter, hvor kunden bringes i et afhængighedsforhold til softwareleverandøren. Og da software er ophavsretligt beskyttet, kan leverandørerne detailstyre udnyttelsen af softwaren, hvilket giver grobund for begrænsninger i konkurrencen.

En anden årsag er, at software typisk distribueres som licenser. Hermed har aftalerne været anset for at være beskyttet af ophavsretsloven. Ophavsretsloven har dybere historiske rødder end konkurrencelovgivningen, og de to lovgivninger er på flere områder i konflikt. Kapitlet drøfter denne konflikt og behandler praksis på området.

Det er Konkurrencestyrelsens opfattelse, at softwarelicensaftaler ikke bør ligestilles med licensaftaler inden for fx patent- og varemærkeområdet. Sådanne patent-licensaftaler vil normalt blive mildere bedømt end en aftale om overdragelse af aktiver. Det hænger sammen med, at man betragter sådanne licensaftaler som konkurrencefremmende i sig selv.

Licensaftaler, der regulerer distribution af standardprogrammel, bør i stedet betragtes som distribution af aktiver. Hermed lægger styrelsen op til, at der anvendes en lidt hårdere linie end hidtil ved den konkurrenceretlige vurdering af softwarelicensaftaler.

Et problem, der er dukket op med mellemrum, er spørgsmålet, om softwareleverandører kan forbyde virksomhederne at outsource IT-driften. Konkurrencestyrelsen mener, at et sådant forbud mod outsourcing i aftaler er konkurrencebegrænsende, og normalt er forbudt efter konkurrenceloven.

Konkurrencestyrelsen vil også gribe ind over for den hardwareleverandør, der begrænser brugerens konkurrencemuligheder ved at kræve, at der samtidig skal købes bestemte typer software (bundling). Også bundling mellem software og software eller software og konsulentydelser vil der kunne gribes ind over for.

Diskriminering er også forbudt. Hvis en leverandør forskelsbehandler sine kunder - med hensyn til pris eller licensvilkår - kan der være tale om overtrædelse af konkurrenceloven.

Mange problemer vil dog kunne undgås, hvis IT-køberne ser sig for. Kapitlet afsluttes med en række råd til køberne af software.


Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen
© maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk