4.4 Erfaringer fra andre lande
Konkurrenceredegørelse 2000
• Bøger
Forrige side | Indhold | Næste side
4.4 Erfaringer fra andre lande
De internationale bogmarkeder - et overblik3
Hovedindtrykket af udviklingen på bogmarkederne i OECD-landene de seneste 20-30 år er, at der har været tale om en vækstperiode for bogen, jf. tabel 4.2.
Der skal tages et forbehold for den statistiske usikkerhed, som for nogle lande kan være betydelig. Men tabellen giver et billede af de overordnede tendenser. Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i de øvrige lande mht. titelproduktionen, men herudover har udviklingen på det danske bogmarked været klart mindre gunstig end i udlandet. Hvor bogen således i Danmark har været på stadigt tilbagetog, har den i de fleste andre vestlige lande haft fremgang. I disse lande er bogsalget således steget, antallet af boghandler er vokset, og der er blevet flere forlag.
Tabel 4.2: Tendenser på bogmarkedet de sidste 20-30 år
Årlig ændring, pct. | OECD | Danmark |
|---|---|---|
Antal solgte bøger | + 2 pct. | - 2 pct. |
Antal udgivne titler | + 3 pct. | + 3 pct. |
Antal boghandler | + 2 pct. | - 1 pct. |
Antal forlag | + | - |
Forlagskoncentration | + | + |
Bogpris (realt) | + 0 pct. | + 2 pct. |
Trykomkostninger (realt) | - 2 pct. | - 2 pct. |
Kilde: Materiale fra forskellige konkurrencemyndigheder.
En del af forklaringen på denne udvikling er, at de nationale bogmarkeder konvergerer mod hinanden mht. antal boghandler, bogsalg, titelproduktion mv. Tidligere købte danskerne flere bøger end forbrugerne i de fleste andre lande, men i takt med, at de danske bøger er blevet dyrere, er forskellene indsnævret.
I næsten alle lande synes der endvidere at have været en tendens til, at selvom de reale omkostninger til at trykke en bog af en given størrelse og kvalitet er faldet mærkbart på grund af den teknologiske udvikling (med et par pct. om året jf. tabel 4.2), så er dette ikke slået igennem i forbrugerpriserne. I Danmark skyldes dette bl.a. de kraftigt faldende oplag pr. titel. I en række andre lande er forklaringen stigende distributionsomkostninger. Endelig synes forlagenes omkostninger til bogudvælgelse og markedsføring at være steget i næsten alle lande.
Ser man på bogsalget pr. indbygger, er der dog fortsat betydelige forskelle, jf. figur 4.8. Disse forskelle afhænger dog ikke af, om der er faste eller frie priser på bøger. Danmark ligger nogenlunde omkring gennemsnittet. Af de 16 lande i figuren har 6 lande frie priser. I 3 lande med frie bogpriser, Belgien, USA og Storbritannien, er bogsalget højere end i Danmark, mens bogsalget er lavere i friprislandene Canada, Sverige og Finland.
Figur 4.8: Bogsalg pr. indbygger, 1996, US-dollars
Note: Lande med frie bogpriser er angivet med rød farve og lande med faste priser er angivet med blåt.
Ser man på antallet af indbyggere pr. boghandel, er der relativt stor forskel mellem landene, jf. figur 4.9. Igen er der intet, der tyder på, at lande med frie priser skulle have færre boghandler pr. indbygger. Belgien har flere boghandler, Finland har omtrent så mange som Danmark, mens Sverige og USA har færre boghandler pr. indbygger.
Figur 4.9: Indbyggere pr. boghandel, 1995
Note: Lande med frie bogpriser er angivet med rød farve og lande med faste priser er angivet med blåt. Bemærk, at tallene er fra 1995, samme år som Storbritannien opgav fastprissystemet.
Nordiske erfaringer
Når man internationalt skal sammenligne bogmarkeder, skal der tages forbehold for faktorer som fx sprogområdernes størrelser, demografiske, historiske og kulturelle forhold, forskelligheder i statistiske opgørelsesmetoder, forskellig vægtning af kulturpolitiske mål og midler osv.
Et lille sprogområde vil have et mindre marked at afsætte bøgerne til. Derved kan mindre sprogområder ikke i lige så høj grad drage fordel af stordrift mv. Dette vil give sig udslag i mindre titelproduktion og oplag samt et højere omkostningsniveau. På den anden side vil et fald i trykomkostningerne, således som man har oplevet det de seneste 15 år, være til stor fordel for mindre sprogområder, idet mindre oplag bliver kommercielt rentable.
Man skal bl.a. af disse grunde være varsom med internationale sammenligninger på bogområdet. Meningsfyldte sammenligninger kan bedst foretages mellem lande eller sprogområder af samme størrelse.
Erfaringerne i dette afsnit bygger derfor på sammenligninger af udviklingstendenser på bogmarkederne i de nordiske lande, der befolkningsmæssigt, kulturelt og udviklingsmæssigt er nærtstående.
Bogsalget
Danmark havde i 1973 et bogsalg pr. capita, der var mere end dobbelt så stort som bogsalget i Sverige og Finland. Men Danmarks meget store bogforspring er sat over styr i løbet af de sidste 30 år.
Figur 4.10: Solgte bøger pr. indbygger
Note: Tallene inkluderer salg til det samlede marked, inkl. biblioteker og skoler.
Bogsalget pr. capita i Danmark er faldet med omkring 40 pct., i Sverige er det steget med 10 pct., mens det i Finland er steget med omkring 55 pct. De nordiske lande har i dag - uanset faste eller frie bogpriser - tilnærmet sig hinanden omkring et fælles niveau på omkring 4-5 solgte bøger pr. capita, jf. figur 4.10.
En væsentlig årsag er uden tvivl, at bogen har fået øget konkurrence om en af forbrugernes knappe ressourcer - fritiden. Dette har i særlig grad ramt det danske bogsalg, fordi udgangspunktet i Danmark var så meget højere end i de øvrige nordiske lande.
Titeludbuddet
Alle bogmarkeder i den vestlige verden har oplevet en stærk vækst i titelproduktionen i løbet af de sidste 30 år. Denne udvikling har baggrund i to forhold.
Dels er det som nævnt blevet væsentligt billigere at producere bøger, hvilket har gjort det muligt at udsende mange flere titler og udsende titlerne i stadigt mindre oplag.
Dels er det generelle uddannelsesmæssige niveau højnet, således at et bredere udsnit af befolkningerne i dag har adgang til bøgerne, hvilket naturligt har afspejlet sig i et bredere udvalg.
Denne udvikling har fundet sted i alle de nordiske lande, jf. figur 4.11. Fra meget forskellige udgangspunkter har de tre lande i dag en titelproduktion, der ligger på samme niveau. Der har været tale om en stort set ubrudt stigning siden 1970, og stigningen har været størst i Finland, der næsten har tredoblet titelproduktionen. I Danmark er titelproduktionen vokset med 160 pct., mens væksten har været lavest i Sverige med 60 pct.
Dette leder frem til to konklusioner. For det første, at udviklingen i de nordiske lande også på dette område har været konvergerende, således at titelproduktionen i dag stort set er identisk i de tre lande. For det andet, at der ingen sammenhæng er mellem udviklingen i titelproduktionen og reguleringen af bogpriserne.
Figur 4.11: Titelproduktionen - Udgivne titler pr. år
Ser man på bredden i titelproduktionen, fx skøn- og faglitteratur, er der ikke tale om de store forskelle imellem de nordiske lande. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i Danmark produceres relativt4 færrest lyrik- og skuespiltitler. Netop disse litteraturtyper bliver ofte karakteriseret som smal litteratur, der vil få svært ved at klare sig, hvis bogpriserne er frie.
Boghandlen
Antallet af boghandler pr. indbygger afhænger i høj grad af befolkningstætheden i det pågældende land. Hvis befolkningen i et land er koncentreret i større byer, vil det give boghandlerne et større kundeunderlag. Er befolkningen spredt i mindre byer, vil der være grundlag for færre boghandler.
Dette gælder internationalt og således også i Norden, jf. figur 4.12. Antallet af boghandler har været stort set uforandret i Sverige gennem perioden, mens Danmark og især Finland har oplevet et kraftigt fald.
Figur 4.12: Antal boghandler pr. 1 mio. indbygger
Meget tyder på, at der også her er tale om konvergens. Alle tre lande er ved at nærme sig et niveau omkring 60-100 boghandler pr. 1 mio. indbyggere. I Finland er udviklingen gået noget hurtigere end i Danmark. Dette hænger sammen med, at faste priser på bøger er med til at sikre boghandlernes bruttoavancer og derfor giver plads til flere boghandler end ellers.
Udviklingen i Sverige har uden tvivl været påvirket af, at en del af den svenske bogstøtte går direkte til boghandlerne. Dette har bevirket, at antallet af boghandler i Sverige ikke er faldet nævneværdigt.
Figur 4.12 viser udelukkende antallet af "rene" boghandler. I Sverige og Finland er der imidlertid ikke boghandlereksklusivitet. Befolkningens fysiske adgang til bøger er derfor reelt bedre end ovenstående figur antyder.
Hvis man inddrager bogsalgssteder med et vist salg og sortiment, vender billedet, idet dækningen så er størst i Finland, jf. figur 4.13.
Figur 4.13: Antal bogudsalgssteder pr. mio. indbygger, 1995
Note: Ved bogsalgssteder forstås salgssteder med en vis bogomsætning og et vist sortiment, og udelukker salgssteder, der kun er baseret på massemarkedssalg.
Konklusionen på erfaringerne fra andre lande er, at de internationale bogmarkeder i løbet af de sidste 30 år i højere grad er kommet til at ligne hinanden. Dette gælder i forhold til alle de kulturpolitiske målsætninger: Bogsalget, titelproduktionen og antallet af bogudsalgssteder.
Herudover er det generelle billede, at lande med frie bogpriser har lidt lavere bogprisniveauer end lande med faste bogpriser. Man skal dog være varsom med at drage for håndfaste konklusioner herom, jf. også boks 4.1.
Boks 4.1: Internationale prissammenligninger
I de fleste lande er den tilgængelige statistik om bogmarkedet mangelfuld. Fx er det danske bogprisindeks baseret på en meget lille stikprøve, hvor der er en stærk overrepræsentation af skole- og lærebøger i grundlaget, set i forhold til det samlede bogsalg. Dette prisindeks er et udtryk for den gennemsnitlige udvikling i bogpriserne for en række "repræsentative bøger". I den udstrækning vægtningen ikke svarer til de solgte mængder, vil prisindekset ikke indeholde tilstrækkelig information om den reelle prisudvikling. En udvikling, hvor bestsellers bliver væsentligt billigere, og smallere titler bliver lidt dyrere, kan derfor godt medføre et voksende bogprisindeks. Hertil kommer, at sammenligninger mellem forskellige landes prisindeks’ vanskeliggøres af, at der anvendes forskellige metoder til beregning af prisudviklingen. Nogle lande anvender gennemsnitsprisen for alle solgte bøger, andre gennemsnitsprisen for de titler, der er tilgængelige i handelen, endnu andre tager kun gennemsnitspriser for nyudgivelser i betragtning. Udviklingen i bogpriserne i lande med frie priser er desuden ofte baseret på forlagenes indrapportering af forlagenes listepriser, og siger derfor ikke noget om den reelle prisudvikling inkl. rabatter, som forbrugerne oplever. Dette har været tilfældet både i Sverige og Storbritannien. Endelig opgøres der i flere lande ikke prisindeks for bøger separat. Her er aviser og magasiner ofte indregnet, hvilket bl.a. er tilfældet for Sverige. Dette gør det naturligvis ekstra problematisk at sammenligne mellem landene, særligt når tendensen er, at aviser og magasiner er steget relativt mere end bøger i den betragtede periode. Hvis man kigger på prisudviklingen i Danmark er bindprisindekset steget 26 pct. mere end bogprisindekset og hele 65 pct. mere end forbrugerprisindekset i perioden 1980-94. Bindprisindekset tager udgangspunkt i omsætningen divideret med antal solgte bind. Dette er udtryk for, at den "gennemsnitlige solgte bog" er blevet væsentlig dyrere, end hvad bogprisindekset udtrykker. Mens bogprisindekset ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de solgte mængder, er bindprisindekset i højere grad udtryk for prisudviklingen, set i forhold til de solgte mængder. Udviklingen i bindprisindekset kan derfor indikere, at dyre bøger sælger stadigt relativt mere, eller alternativt, at de mest sælgende bøger har en prisstigning over gennemsnittet. Desuden har prisudviklingen været meget forskellig for forskellige typer af bøger. Populære bogtyper som kriminalromaner og hobbybøger er steget mest i perioden. Ser man på prisudviklingen i Sverige, er bogprisindekset inkl. aviser og magasiner steget 45 pct. mere end forbrugerprisindekset siden 1980. Det tilsvarende tal for Danmark er 36 pct., men indeholder ikke aviser og magasiner, der er steget endnu mere end bøger i perioden. Svenske undersøgelser har vist, at prisstigninger hovedsageligt er sket på paperbacks, der i løbet af perioden er blevet væsentlig forbedret kvalitetsmæssigt. Den Danske Boghandlerforening har lavet en undersøgelse af prisniveauerne i Danmark og Sverige. Man undersøgte priserne på 126 oversatte bøger i 4 boghandler i Malmø, og sammenlignede dem med de danske priser. Resultatet var, at det svenske prisniveau i gennemsnit var 9 pct. lavere, og at der i gennemsnit var 1,77 forskellige priser pr. bog. Paperbacks var 19 pct. billigere, mens ordinærudgaver var 4 pct. billigere. Herudover viste undersøgelsen, at svenske førsteudgaver næsten altid er indbundet. Dette er ikke er tilfældet i Danmark. Der tages dog ikke i undersøgelsen hensyn til denne kvalitetsforskel, og det kan bevirke, at undersøgelsen undervurderer den reelle prisforskel mellem Danmark og Sverige, der til gengæld har et større marked. For så vidt angår Finland, er oplysningerne mere sparsomme. Der er kun tilgængelige oplysninger om udviklingen i de finske bogpriser siden 1980. Det finske bogprisindeks udviser en stigning, der ligger knap 30 pct. over forbrugerprisindekset i perioden 1981-98. Den største stigning er sket inden for skønlitteratur. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk