3.7 Analyse af enkeltbrancher
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen
Forrige side | Indhold | Næste side
Detailhandelen karakteriseres ved prisstyring, et relativt højt prisniveau og øget koncentration. Der er således tegn på mindsket konkurrencetryk. Det er det overordnede resultat af styrelsens analyser. Bruttoavancerne i Danmark adskiller sig ikke fra andre lande (jf. tabel 3.10). Detailhandelen er ikke en homogen sektor. Der er fx stor forskel på dagligvare- og udvalgsvarehandelen. Og inden for de to store sektorer er der også en vidtgående specialisering. Det gælder især inden for udvalgsvarehandelen, hvor der findes 35-40 større brancher.
Ved at inddele brancherne ud fra om markedsandelen for de fire største virksomheder er over eller under 50 pct. i henholdsvis detail- og leverandørleddet, fås fire grupper, jf. figur 3.4:
• A: stærke leverandører og stærke detailhandelskæder
• B: stærke leverandører og svage detailhandelskæder
• C: svage leverandører og svage detailhandelskæder
• D: svage leverandører og stærke detailhandelskæder
Når branchens effektivitet måles ved indkøb pr. beskæftiget, findes de mest effektive brancher på markeder, der både er præget af stærke leverandører og stærke kæder (gruppe A), jf. tabel 3.15. Koncentration er altså ikke altid dårligt. Hvis der er "modstående oligopoler" og koncentrationen ikke er alt for stærk, så kan en vis koncentration ofte være befordrende for både effektiviteten og udviklingen.
Effektiviteten er lavest i detailhandelsbrancher med svage kæder og i brancher, hvor leverandørerne er stærke og kæderne svage (gruppe B og C). Det bemærkes, at detailhandelsbrancherne i B og C trods lav effektivitet har en relativ høj indtjening målt i resultat før skat pr. beskæftiget. Det høje prisniveau kan ikke kun forklares med at indehavere i de mindre butikker i brancherne skal aflønnes.
Figur 3.4: Brancher fordelt efter koncentration i detail- og leverandørleddet
Kilde: Danmarks Statistik, Stockmann: Kæder i dansk detailhandel 1999 og egne beregninger.
Tabel 3.15: Sammenligning mellem 4 hovedgrupper gennemsnitstal for 1994-97
Gruppe | Indkøb pr. beskæftiget | Avance pr. beskæftiget | Resultat før skat pr. beskæftiget | Brutto avance i pct. af omsætning | Omsætning pr. butik | Beskæftigede pr.butik |
|---|---|---|---|---|---|---|
1000 kr. | 1000 kr. | 1000 kr. | \% | i mio. kr. | ||
A | 1074 | 385 | 55 | 27,9 | 23,6 | 13,4 |
B | 607 | 317 | 64 | 35,2 | 2,5 | 2,6 |
C | 642 | 332 | 75 | 36,3 | 3,1 | 3 |
D | 664 | 403 | 81 | 40,6 | 6,3 | 5,2 |
Detailhandelen i alt | 951 | 357 | 56 | 27,3 | 5,3 | 4 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Leverandørers muligheder for at påvirke priserne gennem prisvejledning afhænger af styrkeforholdet mellem leverandører og kæder/butikker - og konkurrenceforhold i øvrigt. Prisvejledningen vil normalt blive fulgt på markeder, når store dominerende leverandører står over for svagt organiserede kæder eller uorganiserede butikker (gruppe B).
Prisvejledning eller -styring på markeder, hvor der er stærk koncentration i både leverandør- og detailled kan føre til situationer, hvor de to parter enes om at holde et bestemt prisniveau. De relativt få virksomheder har lettere ved at samordne eller samarbejde om adfærd og betingelser, som sikrer alle de bedst mulige forhold. Der vil ikke være noget incitament til hård priskonkurrence, når det ikke fører til væsentlige ændringer i styrkeforholdet. Det skyldes, at virksomhederne som regel er jævnbyrdige. Det sætter priskonkurrencen ud af kraft. Stor koncentration i både leverandør- og detailled vil medføre at forbrugerne får færre valgmuligheder (gruppe A).
Vertikal styring af detailpriserne fra leverandørside vil derimod ikke få større effekt på prisniveauet i detailhandelsbrancher, hvor leverandørerne står svagt overfor store velorganiserede kæder (gruppe D).
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk