3.6 Kædesamarbejdets omfang og betydning for konkurrencen
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen
Forrige side | Indhold | Næste side
De fleste butikker deltager i større eller mindre omfang i kædesamarbejder. Kædesamarbejdet giver butikkerne stordriftsfordele i form af fx billigere indkøb, effektiv distribution og drift af butikkerne. For at opnå disse fordele må den enkelte butiksejer afgive noget af sin ret til at disponere frit. I mere integrerede frivillige kæder varetages disse funktioner fx af et fælles kædekontor. I frivillige kæder er det butiksejerne, der i fællesskab fastlægger profil og strategi.
De mest integrerede kæder er kapitalkæder. Butikkerne i disse kæder har samme ejer, der træffer alle beslutninger om driften af butikkerne, herunder fastsættelse af butikspriser.
Udviklingen går mod større og mere integrerede kæder. Erfaringerne viser, at dette nedbringer omkostningerne for den enkelte butik. Det sætter butikkerne i frivillige kæder under øget pres. De frivillige kæder må for at blive mere effektive, udvide samarbejdet i mere forpligtende retning. Det øger deres konkurrenceevne og fremmer mulighederne for en mere ligeværdig konkurrence mellem butikkerne i frivillige kæder og kapitalkæder.25
Inden for dagligvarehandelen øgede de to største grupper FDB og Dansk Supermarked fra 1988 til 1998 deres markedsandel fra 49 til 60 pct.26 Samtidigt fusionerede de to største frivillige grupper i 1999.
Koncentrationen i udvalgsvarehandelen er også øget. Kæderne bliver mere integrerede og mindre kæder fusionerer med hinanden eller bliver overtaget af større kæder.
I markeder med få store og stærkt integrerede kæder kan der opstå konkurrenceproblemer.27Adgangen til markedet begrænses og det kan udelukke mindre leverandører - fx hvis de ikke kan levere det volumen, kæderne ønsker. Forskellene mellem de enkelte butikker udviskes også. Det sker især på markeder, hvor prisen er givet, fx som følge af stram prisstyring. Her vil der være en tendens til, at alle kæder søger at tiltrække den samme købedygtige kundegruppe. Butikkerne bliver - selv om de ikke er medlem af samme kæde - ens mht. butiksindretning, betjening og sortiment28 . Det mindsker forbrugernes valgmuligheder.
For at undersøge disse effekter har styrelsen udarbejdet et Koncentrations- og SamarbejdsIndeks (KSI), jf. boks 3.5.
Den højeste KSI-værdi findes i dagligvarehandelen, jf. tabel 3.13. Det skyldes kombinationen af høj koncentration og stram kædestyring. De tre største grupper har samlet en markedsandel på over 75 pct., og 2 af de 3 grupper er kapitalkæder.29 Den fjerdestørste kæde har en markedsandel på ca. 5 pct.
Boks 3.5: KSI
Koncentrations- og Samarbejds Indeks (KSI)
For at måle konkurrencetrykket mellem butikkerne er der udviklet et Koncentrations- og SamarbejdsIndeks (KSI). Udgangspunktet for dette er koncentration og bindinger i detailhandelskæder. Høj koncentration (få kæder) og stærke bindinger i kæderne medfører risiko for mindre konkurrence mellem butikkerne. KSI består af to koncentrationsmål (kædernes andel af omsætningen og de tre største kæders samlede markedsandel) og fire mål for bindinger af den enkelte forretning (kapitalkædernes andel af omsætningen og graden af styring i de frivillige kæder fordelt på 3 parametre - administration, markedsføring og sortimentskrav). Graden af styring i de enkelte frivillige kæder er vurderet efter en gennemgang af et stort antal kædeaftaler i dansk detailhandel. Et KSI på 10 indikerer meget høj koncentration i detailleddet og ingen uafhængige butikker. Et KSI på 0 viser, at alle butikker er uafhængige.
Det høje KSI inden for dagligvarehandelen betyder, at leverandørerne har få valgmuligheder, når de skal nå ud til den store del af forbrugerne. De stærke kæder kan fravælge leverandører, der ikke lever op til kravene om volumen, hurtig og effektiv levering, bredt sortiment eller som kræver for høje priser. Der er en tendens til, at de store kæder foretrækker kun at have 1-2 mærkevarer fra store leverandører ved siden af kædens eget mærke.30 Forbrugerne får herved færre valgmuligheder.
KSI er lavt inden for kiosker og fødevarebutikker, der typisk er selvstændige butikker med svag eller ingen kædetilknytning. Begge brancher er i tilbagegang og de nuværende butikker overlever som nichebutikker med begrænsede sortimenter.
Udvalgsvarehandelens KSI er 5,7. Det dækker imidlertid over store forskelle inden for sektoren.
Tabel 3.13: KSI for detailhandelens hovedsektorer
Sektor | KSI | Koncentration | Bindinger |
|---|---|---|---|
Udvalgsvarehandelen | 5,7 | 6,4 | 5 |
Dagligvarehandelen | 9 | 9,3 | 8,7 |
Kiosker | 1,9 | 3,8 | 0,9 |
Fødevarebutikker | 0,8 | 1 | 0,6 |
Kilde: Egne beregninger og oplysninger fra kæder.
Enkelte brancher i udvalgsvarehandelen har et KSI på niveau med dagligvarehandelen, mens andre har et indeks der ligger på niveau med kiosksektoren jf. tabel 3.14. Det er ikke nogen tilfældighed, at de højeste KSI, bortset fra byggemarkeder, findes i de brancher, hvis sortiment også sælges gennem dagligvarehandelen.
Tabel 3.14: KSI inden for udvalgsvarehandelen
Branche | KSI | Koncentration | Bindinger | |
|---|---|---|---|---|
Materialister | 9 | 10 | 8 | |
Hårde hvidevarer og el | 8 | 8,8 | 7,2 | |
De 5 højeste | Legetøj | 7,6 | 8 | 7,3 |
KSI | ||||
Byggemarkeder | 7 | 8,3 | 5,7 | |
Sportsforretninger | 6,8 | 7,3 | 6,4 | |
Dyrehandlere | 3,6 | 4 | 3,3 | |
Babyudstyr | 3,3 | 3,5 | 3,1 | |
De 5 laveste | Computer | 3,2 | 2,8 | 3,6 |
KSI | ||||
Cykelhandlere | 2,9 | 3,8 | 2,5 | |
Guldsmede | 2,6 | 2,3 | 3 |
Kilde: Egne beregninger og oplysninger fra kæder.
De høje KSI i nogle udvalgsvarebrancher betyder, at der her ligesom i dagligvarehandelen, sker en sortering af leverandørerne. Samtidigt medfører den store koncentration og den udbredte prisstyring - hvor priskonkurrencen neutraliseres - at de store kæder fortrinsvis henvender sig til de samme købedygtige grupper af forbrugere. Butikkerne får herved et mere ensartet præg. Hovedstrøgene bliver mere ens og undersøgelser31 viser, at de samme 15-20 butikskæder findes i alle store indkøbscentre og i strøggaderne i de større byer. Forbrugernes valgmuligheder bliver færre, og der vil være en risiko for øget koncentration og mindsket konkurrence.
| 25 Det er baggrunden for at Erhvervsministeren har fritaget kædeaftaler i detailhandelen fra konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. |
| 26 Kilde: Stockmann-Gruppen: Dansk Dagligvarehandel 10 årsstatistik 1988-1998 (april 1999). |
| 27 Det er koncentrationen i få dominerende kæder der i første række skaber konkurrenceproblemerne. Tæt samarbejde mellem butikker er ikke i sig selv noget problem så længe der er konkurrence mellem relativt mange stærke kæder. |
| 28 Bruno Christensen, direktør for Retail Institute Scandinavia, er i en artikel "Me-too er kopier - og dem er der for mange af" i Detailbladet (nr. 4./2000) inde på samme problemstilling. Han anser det for et stort problem, at konceptfornyelsen i detailhandelen sker ved at butikkerne kopierer hinanden. Det finder han på sigt vil skade deres konkurrenceevne. |
| 29 FDB betragtes som en sammenslutning af kapitalkæder selv om gruppen også har mange uafhængige brugser. |
| 30 Eksempler herpå er FDB’s udelukkelse af juice fra Cadiso (Dansk Handelsblad 18.februar 2000). FDB og andre store kæder har de seneste år fulgt en sortimentspolitik der hedder "category management" hvor der lægges vægt på, at butikkerne i samarbejde med de store leverandører kun fører de bedst sælgende varer (Supermarkedshåndbogen 1999 s. 73-75, Stockmann). |
| 31 Detailhandelsudvalgets rapport: Miljø- og Energiministeriet 1996, s. 8 (analyse foretaget af Institut for Center Planlægning, se side 42. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk