Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen
Forrige side | Indhold | Næste side
De store dagligvarebutikker fører i stigende omfang sortimenter, der tidligere var forbeholdt udvalgsvarehandelen. De store dagligvarebutikkers salg af udvalgsvarer udgør ifølge Stockmann24 op til 25 pct. af det samlede salg af de pågældende varegrupper. Dagligvarehandelen vigtigste våben mod udvalgsvarebutikkerne er lavere priser. Hvis leverandørerne vil beholde et fintmasket net af udvalgsvarebutikker er det nødvendigt at adskille salget mellem udvalgsvarebutikkerne og den øvrige detailhandel. Det skyldes primært de meromkostninger, der er forbundet med leverandørernes krav til butikkerne.
Leverandørerne opstiller for at sikre adskillelsen mellem udvalgsvarehandelen og dagligvarehandelen normalt betingelser for samhandelen. Det sker i form af krav om betjening, sortiment og butiksindretning mv.
I boks 3.4 er vist de varegrupper, der både findes i udvalgsvarehandelens og dagligvarehandelens sortiment.
Boks 3.4: Overlappende sortiment mellem store daglig-varebutikker og specialbutikker, især udvalgsvarehandelen
Varegruppe | Forhandles også i |
|---|---|
Kolonialvarer | Kiosker |
Drikkevarer | Kiosker |
Vinhandlere | |
Fødevarer | Fødevarebutikker |
Tøj og sko | Tøj- og skobutikker |
Forbrugerelektronik | Radio- og tv-forretninger |
Pladeforretninger | |
Bolig- og køkkenudstyr | Isenkram |
Boligtekstilbutikker | |
Personlig pleje | Parfumerier |
Materialister | |
Legetøj | Legetøjsforretninger |
Sportsbeklædning | Sportsforretninger |
Tøj- og skoforretninger | |
Bøger, aviser, magasiner, papirvarer | Bog- og papirhandlere |
Kiosker |
De pågældende udvalgsvarer indgår allerede i dag i de store dagligvarebutikkers sortiment, fordi avancen og indtjeningen på disse varer er høj. Det vil derfor være naturligt, at dagligvarehandelen ønsker at øge salget af disse produkter. Hvis leverandørerne vil undgå dette, må de foretage en hårdere styring af deres afsætningskanaler. Det kan fx ske ved over for butikkerne at gennemtvinge et prisniveau, der gør varen uinteressant for dagligvarehandelen.
Det sker også rent faktisk. Prisstyring fra leverandørernes side er langt mere udbredt i de dele af udvalgsvarehandelen, der har overlappende sortiment i forhold til de store dagligvarebutikker, jf. tabel 3.12. Leverandørerne søger hermed effektivt at adskille markederne. De udvalgsvarer, der bliver solgt gennem dagligvarehandelen, er næsten kun lavprisprodukter.
Tabel 3.12: Sammenhæng mellem prisvejledning og overlappende sortiment i udvalgsvarehandelen
Brancher/prisvejledning | Fra leverandører | Fra kæder | Ingen prisvejledning |
|---|---|---|---|
pct. af omsætning i sektoren | |||
Med overlappende sortiment | 62 | 32 | 6 |
Uden overlappende sortiment | 41 | 34 | 25 |
Udvalgsvarer i alt | 52 | 33 | 15 |
Detailhandelen i alt | 39 | 43 | 18 |
![]()
Kilde: Danmarks Statistik og oplysninger fra kæder.
Den udbredte prisstyring inden for kiosk- og udvalgsvarehandelen medfører et højt prisniveau. Det kan kun opretholdes fordi leverandørerne adskiller (segmenterer) markederne i en lavprisdel, hvor dagligvarehandelen konkurrerer med udvalgsvarehandelen, og en høj- og mellemprisdel, hvor varerne kun afsættes gennem udvalgsvarebutikkerne. Priserne i disse udvalgsvarebutikker er i stor udstrækning fastsat af leverandørerne.
![]()
24 Kæder i dansk detailhandel 1999, Stockmann Gruppen. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk