• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen

Forrige side | Indhold | Næste side

På et marked med fri konkurrence afsættes varerne i et pris- og mængdeforhold baseret på udbud og efterspørgsel. I dagligvarehandelen påvirkes priserne af konkurrenceforholdene mellem store kæder. Forbrugerne har typisk flere valgmuligheder og kan eksempelvis fravælge kæder med højt prisniveau. I udvalgsvarehandelen tegner der sig et andet billede. Afsætningen er segmenteret i en række specialbrancher og leverandørerne forsøger at påvirke prisniveauet over for forbrugerne gennem udsendelse af vejledende priser mv.¹⁶

Fastsættelsen af butiksprisen til forbrugere skal ifølge konkurrenceloven foretages af butikkerne selv. Loven lægger vægt på, at prisfastsættelsen skal afspejle konkurrenceforholdene, herunder den enkelte butiks omkostninger og konkurrenceevne. Forsøg på styring af priserne fra leverandører eller kæder er forbudt. Leverandører må gerne udsende prisvejledninger, ligesom kæder lovligt kan markedsføre varer i fællesskab til samme pris. Men priserne må ikke påtvinges butikkerne.

Konkurrencerådet har dog i enkelte tilfælde givet dispensation fra dette forbud. Det drejer sig om aviser, blade og bøger, hvor det tilladt leverandørerne at fastsætte faste butikspriser. Folketinget har vedtaget en lov, der også giver tobaksleverandører lov til dette.

Leverandører kan have en klar interesse i at påvirke prisniveauet i forretningerne for at undgå priskonkurrence. Det er fx tilfældet, hvis leverandørerne ønsker et vist prisniveau på deres mærkevarer for at signalere høj kvalitet. Leverandørernes beregning af høje priser og detailmarginaler udgør et vigtigt incitament for at sikre loyaliteten hos forhandlerne¹⁷ . En sådan prispolitik kan kun opretholdes, når leverandørerne begrænser afsætningen, således at varerne kun må sælges af en bestemt gruppe butikker - der vil og kan opfylde leverandørens krav.

Prisvejledning fra leverandører kan ske på mange måder. Der kan udsendes prislister, vejledende avancer, anbefalede priser mv. Leverandører og stærke kæder kan også forhandle om prisniveauet i kædens butikker. Formålet med vejledningen er at der holdes et ensartet prisniveau i butikkerne, så produkterne sælges til den pris som leverandøren finder er den rigtige i forhold til konkurrenternes produkter. Blandt konkurrenterne kan være kæder, både inden for dagligvarehandelen og udvalgsvarehandelen, der har egenimport. Leverandørerne kan samtidigt have for øje, at priserne skal have et niveau, der sikrer, at de bliver solgt gennem et fintmasket butiksnet, og at de har en vis status.

Udpræget prisvejledning, der bliver fulgt af butikkerne, neutraliserer priskonkurrencen mellem butikkerne. Der konkurreres i stedet på fx service og beliggenhed. Det kan igen føre til højere omkostninger, jf. boks 3.2.

Boks 3.2: Skadelige virkninger af prisvejledning

• Butikkerne udelukkes fra at konkurrere på priser
• Risiko for høje priser og avancer
• Fare for at ineffektive butikker fastsætter prisniveauet
• Hindrer effektivitetsbaseret udvikling af butiksnettet
• Butiksnettet tilpasses ikke til forskellige kundebehov
• Leverandøren bliver afhængig af en bestemt afsætningskanal og kan ikke konkurrere på pris
• Forbrugerne fratages valgmuligheder

Konkurrencestyrelsen har gennemført en undersøgelse af prisfastsættelsen og -vejledningen hos leverandører og kæder i den danske detailhandel.¹⁸ Der er indhentet oplysninger fra 27 leverandører af mærkevarer og fra 62 detailhandelskæder.

Undersøgelsen viser, at vejledende udsalgspriser udsendt af leverandørerne er udbredt specielt inden for udvalgs- og kioskvarer. Prisvejledning knyttet til mærkevarer synes mere udbredt i dag end tidligere.¹⁹

Tabel 3.11: Prisfastsættelse i detailhandelens sektorer

Kilde: Danmarks Statistik og oplysninger indsamlet af Konkurrencestyrelsen.

Butikkerne fastsætter selv under 20 pct. af udsalgspriserne, jf. tabel 3.11. Langt de fleste butikspriser - over 80 pct. - fastsættes med andre ord efter vejledning fra leverandør eller kæde. Billedet er meget forskelligt inden for de enkelte sektorer.

Leverandører til udvalgsvarehandelen fastsætter hovedparten af udsalgspriserne. Vejledningen udgør over halvdelen af den samlede omsætning. Prisvejledningen fra kæderne er også omfattende, mens butikkerne kun fastsætter få priser.

De af leverandørerne fastsatte vejledende priser er især udbredt (omfattende mere end 60 pct. af den samlede omsætning) inden for handel med materialistvarer, parfume, tøj, radio/TV, hårde hvidevarer, isenkram, køkkenudstyr, maling, fotoudstyr, ure, smykker, cykler, babyudstyr, kæledyrsartikler og bøger.²⁰ Vejledende priser er endvidere udbredt inden for dele af handelen med sko, møbler, computere og spil, kontorartikler, sportsudstyr og legetøj.

Prisvejledning spiller en mindre rolle inden for handel med mobiltelefoner, IT-tilbehør, optik, de fleste møbler, boligtekstiler, "gør det selv artikler" og papirvarer.

Prisvejledningen inden for udvalgsvarehandelen afhænger af butiksprofil. Der kan ud fra pris-, kvalitets- og serviceniveau skelnes mellem 3 butiksprofiler. Der er eksklusive butikker, der handler med dyre mærkevarer mv. (high end). De mere udbredte mellemprofilbutikker har både mærkevarer og mere anonyme billigere produkter. Endelig er der butikker med lavprisprofil.

Styrelsen har på baggrund af de oplysninger, der er modtaget fra kæderne, undersøgt graden af prisvejledning inden for de 3 butiksprofiler. De viser, at prisvejledning fra leverandører er mest udbredt i de eksklusive butikker, hvor prisvejledningen omfatter mere end 2/3 af butikkernes omsætning. Leverandørernes prisvejledning er dog også udbredt inden for butikker med mellemprofil, hvor den omfatter over halvdelen af omsætningen (prisstyringen omfatter primært mærkevarerne). Endelig er leverandørernes prisvejledning mindst udbredt over for lavprisbutikkerne, hvor den omfatter ca. 1/5 af omsætningen.

Der foregår dog også en betydelig priskoordinering inden for kæderne, der især omfatter varer indkøbt specielt til kædens butikker. Kædernes prisvejledning overfor de tilknyttede butikker omfatter ca. 1/3 af omsætningen. Det betyder fx, at kun ca. 5 pct. af priserne i luksusbutikkerne fastsættes af butikkerne selv - de fleste priser fastsættes af leverandørerne.

Kædestyring er mest udbredt i lavprisbutikker, hvor de fleste butikker indgår i kapitalkæder.²¹ Det kunne tyde på, at stram styring er en nødvendig forudsætning for at drive lavprisbutikker.

Dagligvarehandelen sælger også en del varer, hvor der fastsættes vejledende priser fra leverandørernes side. Det drejer sig om mærkevarer fra stærke leverandører inden for drikkevarer, slik og morgenmadsprodukter.²² Hertil kommer fastprisvarerne tobak, aviser og blade. Men ellers fastsættes hovedparten - 77 pct. - af priserne af de store dagligvarekæder. Den stærke kædedannelse er også årsag til at få priser fastsættes af butikkerne selv.

I kiosksektoren fastsættes prisen for næsten alle varer af leverandørerne. Andelen på 80 pct. er den højeste blandt de 4 hovedsektorer. Det skyldes, at en meget stor del af omsætningen i disse butikker består af drikkevarer, slik og fastsprisvarer, jf. ovennævnte.

Fødevarebutikkerne fastsætter som den eneste sektor i vid udstrækning selv deres priser. Det skyldes, at der i denne sektor sker en forædling af indkøbte råvarer, og at salget af mærkevarer er stærkt begrænset.

Stort set alle adspurgte internationale mærkevareleverandører - danske såvel som udenlandske - oplyser, at de udsender vejledende priser til deres aftagere i europæiske lande. Priserne sættes generelt højt i Danmark og de øvrige skandinaviske lande set i forhold til kunderne i Tyskland, Holland, Belgien, UK og Frankrig. Der er betydelige forskelle i priserne fra land til land. Det gælder priserne på identiske produkter (prisniveauet), men også forholdet mellem priserne på de enkelte produkter.

Leverandørerne oplyser, at de tilpasser priser og detailavancer til salgsomkostningerne i det pågældende land. Et højt omkostningsniveau betyder høje priser og marginaler. Detailavancer og vejledende priser kan i nogle tilfælde være forskellige, fordi markedsføringen i nogle lande finansieres fuldt ud af detailavancen. Endelig påvirkes priserne af markedsstilling og konkurrenceforhold. Priserne sættes fx lavt i lande, hvor leverandøren ønsker en større markedsandel eller søger at fastholde denne, selv når der er hård konkurrence.

Prisvejledning fra leverandører finder primært sted inden for kiosk- og udvalgsvarer. En gennemgang af prislisterne i udvalgsvarehandelen viser, at der i disse kalkuleres med høje avancer. Kalkulationsfaktorerne ligger typisk mellem 2 og 4, dvs. at detailprisen inkl. moms er 2-4 gange så høj som indkøbsprisen (excl. moms). Om det får skadelige virkninger for konkurrencen afhænger af om de vejledende priser bliver fulgt af butikkerne. Styrelsen har undersøgt, om der er en sådan sammenhæng. Det er sket ved at sammenligne de vejledende priser og avancer med de faktiske priser, avancer og indtjening i de berørte butikker og brancher. Undersøgelserne omfatter butikkerne i ca. 25 større udvalgsvarebrancher.

Boks 3.3: Test af sammenhæng mellem prisstyring, avancer og indtjening i udvalgsvarehandelen
• Der er en klar sammenhæng mellem størrelsen af kalkulationsfaktoren i prisvejledningen og avancerne i de berørte brancher. Her er der en sammenhæng på over 50\% (R2 = 0,52). Sammenhængen er endnu klarere, hvis brancher med modevarer - tøj, sko og sportsartikler - tages ud (R2=0,64)

• Der er en vis sammenhæng mellem udbredelsen af prisvejledning og indtjeningsniveauet i de berørte brancher (R2 =0,25)

• Der er en vis sammenhæng mellem udbredelsen af prisvejledning og det høje prisniveau i Danmark sammenlignet med gennemsnittet for EU9²³ (se figur 3.3 - R2=0,22)

Resultaterne af de tre tests peger på, at der er en relativt klar sammenhæng mellem udbredelsen af vejledende priser og høje priser eller avancer i udvalgsvarehandelen, jf. boks 3.3. Der er kun en mindre sammenhæng med indtjeningsniveauet, hvilket helt svarer til erfaringerne med hensyn til konkurrencebegrænsninger i øvrigt. Høje priser, der er en følge af konkurrencebegrænsninger, bliver "brugt" til forøgede omkostninger, hvilket går ud over indtjeningen.

Figur 3.3: Sammenhæng mellem udbredelse af vejl. priser og et højt prisniveau i Danmark i forhold til EU9


Kilde: Eurostat og oplysninger fra detailhandelen

For de fleste udvalgsvarebrancher er der en vis sammenhæng mellem udbredelsen af vejledende priser og høje danske priser, jf. figur 3.3. Sammenhængen er selvsagt ikke entydig, hvilket man heller ikke kunne forvente, fordi de høje danske priser også skyldes andre forhold, især konkurrencebegrænsninger i producentleddet. Men sammenhængen viser, at prisstyring - det vil sige når vejledende priser bliver bindende - oftest resulterer i høje priser for forbrugerne.

Principielt kunne høje danske detailhandelsavancer og -priser skyldes højere omkostninger på grund af de længere åbningstider efter de seneste liberaliseringer af lukkeloven. Erhvervsministeriets redegørelse om lukkeloven (se note 5) viser dog, at der ikke er en sådan sammenhæng.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk