• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen

Forrige side | Indhold | Næste side

3.3 Detailhandelens effektivitet¹¹

Detailhandelens effektivitet kan ikke måles direkte ved at sammenligne værditilvæksten på tværs af detailhandelens sektorer. Værditilvæksten er typisk betydeligt lavere i dagligvarehandelen end i udvalgsvarehandelen. Det skyldes især en højere omsætningshastighed i dagligvarehandelen, der sælger ukomplicerede varer som ikke kræver speciel service (selvbetjening). Udvalgsvarehandelen sælger typisk dyrere eller mere komplicerede varer, der ofte kræver service, instruktion mv. Disse varer omsættes derfor langsommere end dagligvarer. Men i udvalgsvarehandelen er der ofte også store forskelle mellem varegruppernes omsætningshastighed.

De store forskelle mellem de enkelte brancher betyder, at der ikke findes et enkelt eller samlet mål, der dækkende kan belyse effektiviteten. Effektiviteten måles derfor i dette kapitel ud fra fire indikatorer - indkøb pr. beskæftiget, bruttoavance¹² pr. beskæftiget, resultat før skat¹³ pr. beskæftiget og bruttoavance i pct. af omsætning.

De fire mål supplerer hinanden. Indkøb pr. beskæftiget er primært et mål for omsætningshastigheden, men denne undervurderes, hvis butikkerne formår at købe billigt ind. Værditilvækst pr. beskæftiget giver et andet billede af den enkelte medarbejders effektivitet, men denne overvurderes, hvis avancerne øges på grund af konkurrencebegrænsninger. Tilsvarende gælder for den tredje og fjerde indikator, resultat før skat pr. beskæftiget og bruttoavance i procent af omsætningen.

De fire mål suppleres med yderligere to - omsætning pr. butik og beskæftiget pr. butik - så der kan foretages sammenligninger mellem butikker af forskellig størrelse. Butiksstørrelse spiller en rolle, da store butikker med mange ansatte kan have en høj indtjening, selv om resultatet før skat pr. beskæftiget er lavt.

Tabel 3.7: Indikatorer for effektivitet, gennemsnitstal for 1994-97

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Dagligvarehandelen har det højeste indkøb pr. beskæftiget og den højeste avance pr. beskæftiget¹⁴ , men den laveste indtjening pr. beskæftiget, jf. tabel 3.7. Dagligvarebutikkernes store indkøb pr. beskæftiget skyldes bl.a., at butikkerne i højere grad end i de øvrige sektorer handler med let omsættelige varer. Men sammenholdt med dagligvarehandelens højere avance pr. beskæftiget peger det også på, at butikkerne generelt er mere effektive end butikkerne i de øvrige sektorer. Det høje avanceniveau pr. beskæftiget kan dog også skyldes, at konkurrencen ikke er tilstrækkelig. Her kan bl.a. peges på mindsket priskonkurrence og relativt høje priser inden for butikkernes grundsortiment. Et lavt konkurrencepres betyder, at butikkerne ikke tvinges til at give forbrugerne den fulde gevinst af den høje effektivitet.

Udvalgsvarehandelens lavere indkøb pr. beskæftiget tyder på en lavere omsætningshastighed. Det kan bl.a. skyldes, at salget af udvalgsvarer ofte kræver mere service og vejledning.

Den relativt store udbredelse af prisstyring fra leverandørernes side, jf. nedenfor, kan imidlertid også forklare udvalgsvaresektorens høje avance- og indtjeningsniveau. Prisvejledningen indebærer et højt prisniveau, der har til formål at dække butikkernes (mer)omkostninger til butiksindretning, service, markedsføring og sortimentskrav. De mindst effektive butikker vil normalt lægge en grænse for, hvor langt priserne kan sættes ned.

Kiosker og fødevarebutikker ligger målt på indkøb og avance pr. beskæftiget lavere end den dagligvarehandel som butikkerne først og fremmest konkurrerer med. De er mindre effektive end dagligvarehandelen, men det kunne kompenseres gennem en højere indtjening. De har en betydeligt højere marginal og indtjeningen pr. beskæftiget i de to sektorer er lidt højere end i dagligvarehandelen.¹⁵ Men målt pr. butik tjener disse butikker kun ca. halvt så meget i gennemsnit som i dagligvarebutikkerne under ét (en betydelig del af de små butikkers indtjening går til aflønning af indehavere). Butikkerne i de to sektorer er under stærkt pres fra de store dagligvarebutikker og begge sektorer er i tilbagegang.

Forskellene i effektivitet kan skyldes butiksstørrelse. Store butikker med mange ansatte kan drives mere effektivt end små butikker med få ansatte. Det er en af de mest udbredte forklaringer på udviklingen i butiksstrukturen hen mod stadigt større butiksenheder.

Tabel 3.8: Sammenligning af effektivitet mellem butiksstørrelser i dagligvarehandelen, gennemsnitstal for 1994-97

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er dog ikke tilfældet inden for dagligvarehandelen jf. tabel 3.8. De små detailhandelsbutikker er næsten lige så effektive som de store butikker målt på indkøb pr. beskæftiget. Det skal dog med, at de små og mellemstore butikker med en omsætning under 25 mio. kr. primært sælger almindelige dagligvarer, mens de større dagligvarebutikker også forhandler lidt mere komplicerede udvalgsvarer. Men analysen peger på, at effektivitetsfordelene ved at sælge relativt ukomplicerede varer ikke knytter sig til butiksstørrelsen alene. Stordriftsfordele kan også opnås gennem tæt kædesamarbejde. Gennem samarbejde opnås større volumen, bedre indkøbsvilkår og indtjening. Det gælder også for de store butikker, der alle deltager i kæder.

De store butikker i udvalgsvarehandelen er derimod klart mere effektive end de mindre butikker, jf. tabel 3. 9. Samtidig er bruttoavancerne i sektoren generelt høje - næsten dobbelt så høje som i dagligvarehandelen. Det giver de store effektive udvalgsvarebutikker en høj indtjening. Den relativt høje indtjening pr. ansat i de mindst effektive butikker skyldes, at en del af indtjeningen skal finansiere indehaverens "løn", men også at prisniveauet er højt. I brancher med udbredt prisstyring understøtter leverandører derved en mindre effektiv butiksstruktur.

Tabel 3.9: Sammenligning af effektivitet mellem butiksstørrelser i udvalgsvarehandelen, gennemsnitstal for 1994-97

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den danske detailhandel synes at være mindst lige så effektiv som detailhandelen i 5 andre nordeuropæiske lande (Norge, Sverige, Holland, Tyskland og UK (EU6)). Effektivitetsmålene ligger på samme niveau i de seks lande, jf. tabel 3.10. Opgørelserne er ikke særlig detaljerede, men det kan dog konkluderes, at ingen enkeltbranche skiller sig markant ud. Det kunne tyde på, at problemer med vertikale bindinger og vejledende priser ikke er specielt danske, men findes i alle lande - fx fordi de dominerende mærkevareleverandører er internationale. Det er dog markant, at flere brancher, især dagligvarebranchen, har større indkøb pr. beskæftiget i Danmark. Det viser, at den danske dagligvarehandel er relativ effektiv.

Tabel 3.10: Sammenligning mellem detailhandelen i Danmark og andre europæiske lande. 1997

Kilde: Materiale fra de statistiske myndigheder i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Tyskland og UK samt egne beregninger.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk