3.2 Detailhandlens udvikling

Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen

Forrige side | Indhold | Næste side


3.2 Detailhandelens udvikling

Der findes i dag ca. 35.000 butikker i Danmark. Detailhandelen (ekskl. salg af biler, reparation og brugte varer) omsatte i 1997 for 185 mia. kr. ekskl. moms ved hjælp af ca. 145.000 beskæftigede. Værditilvæksten i detailhandelen - omkostningerne ved at distribuere varer fra producenter og importører til forbrugerne - er godt 50 mia. kr. på årsbasis svarende til ca. 5 pct. af det samlede nationalprodukt (BNP).

Detailhandelen kan deles op i fire store sektorer - udvalgsvarehandelen, dagligvarehandelen, kiosker, vin- og tobakshandlere og fødevarebutikker, jf. boks 3.1. Postordresalg, e-handel, reparation og salg af genbrugsvarer er ikke medtaget som selvstændige sektorer.3

Boks 3.1: Detailhandelens fire hovedsektorer

Udvalgsvarehandelen, hvor butikkerne er specialiserede inden for salg af bestemte varer. Eksempler på udvalgsvarebutikker er tøjbutikker, legetøjsforretninger og møbelhandlere. Butikkerne handler med varige forbrugsgoder, modeprægede varer og "gør det selv" produkter, men ikke med fødevarer. Butikkerne kan inden for brancherne opdeles efter indretning, sortiment, placering, service og prisniveau. Den største gruppe af butikker fører både mærkevarer og varer til mere moderate priser for det brede publikum. Der findes også et begrænset antal lavprisbutikker, der forhandler billige importvarer og parallelimporterede mærkevarer.

Dagligvarehandelen fører et bredt sortiment af fødevarer og andre varer, der indgår i den daglige husholdning. Sektoren kan opdeles i tre grupper. Discountbutikker, der fører et relativt snævert sortiment af hurtigt omsættelige og billige varer. Det traditionelle supermarked, der fører et bredt og dybt sortiment af dagligvarer. Større supermarker har også et mindre sortiment af udvalgsvarer. Endelig er der varehuse og lavprisvarehuse, der både fører et bredt sortiment af dagligvarer og mange udvalgsvarer.

Kiosker, vin- og tobakshandlere har et mindre sortiment af impulsvarer, der ofte også indgår i dagligvarehandelens sortiment, fx aviser, tobak, slik og drikkevarer. Butikkerne supplerer den øvrige dagligvarehandel og har tit lange åbningstider.

Fødevarebutikker, der har specialiseret sig inden for salg af enkelte fødevarer, fx bagere, slagtere, fiskehandlere, ostehandlere, og grønthandlere. Butikkerne forædler tit det produkt, der sælges til forbrugerne.

Udvalgsvarehandelen og dagligvarehandelen er de to største sektorer med en markedsandel hver på ca. 40 pct., mens kiosker og fødevarebutikker samlet står for de resterende 20 pct. af omsætningen, jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1: Detailhandelens sektorer, 1997 4

Sektor

Omsætning
mia. kr.

Markedsandel
pct.

Antal
beskæftigede

Antal
butikker

Udvalgsvarebutikker

74

41

70.500

21.960

Dagligvarebutikker

71

40

46.900

1.907

Kiosker

19

11

11.600

5.952

Fødevarebutikker

15

8

15.100

4.231

I alt

179

100

144.100

34.050



Kilde: Danmarks Statistik og Stockmann. Opgørelsen opfatter detailsalg af nye varer excl. biler, benzinkiosker og postordrevirksomhed.

 

    Der er sket betydelige forskydninger i markedsandelene mellem de fire sektorer siden 1970, jf. figur 3.1. Hovedtendensen er, at de store dagligvarebutikker (supermarkeder, varehuse og discountbutikker) har vundet frem på bekostning af fødevarebutikker og kiosker. Dagligvarebutikkerne har øget deres markedsandel fra ca. 15 pct. til ca. 40 pct., men siden 1990 har markedsandelen været konstant. Fødevarebutikker og kiosker er gået voldsomt tilbage. Udvalgsvarebutikkerne har fastholdt en samlet markedsandel på omkring 40 pct. i hele perioden, med en svagt stigende tendens i 1990’erne.

    Det samlede butiksantal faldt stærkt frem til 1990, herefter har tilbagegangen været mere moderat. Årsagen til dette er primært konjunkturudviklingen og nedbrydningen af handelsbarrierer - og kun i anden række liberaliseringen af lukkeloven.5

    Figur 3.1: Udvikling i markedsandele mellem detailhandelens sektorer 1970-97
    Figur 3.1: Udvikling i markedsandele mellem detailhandelens sektorer 1970-97

    Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

    De fleste butikker målt i antal findes inden for udvalgsvarehandelen, jf. tabel 3.2. Der er i dag flere udvalgsvarebutikker end i 1970. Antallet af dagligvarebutikker er derimod reduceret stærkt. Rationaliseringerne har ikke kun ramt de små købmandsbutikker og kiosker, men også fødevarebutikkerne, hvor antallet af butikker er faldet med 75 pct. Det samlede butiksantal er faldet med ca. 20.000 i perioden, men nedgangen er næsten stoppet i 1990’erne.

    Tabel 3.2: Antal butikker fordelt på sektorer

     

    1970

    1980

    1990

    1997

    Udvalgsvarebutikker 1)

    20.700

    26.200

    23.500

    24.000

    Dagligvarebutikker 2)

    12.400

    7.800

    6.000

    4.300

    Fødevarebutikker 3)

    21.000

    11.000

    6.600

    5.800

    Detailhandelen i alt

    54.100

    45.000

    36.100

    34.100



    Kilde: Danmarks Statistik momsstatistik. Omfatter ikke benzinkiosker.
    1) Inklusive kiosker (2.200 i 1997)
    2) Inklusive minimarkeder (2.400 i 1997)
    3) Inklusive tobakskiosker (1.600 i 1997)

    Udviklingen i Danmark svarer stort set til den man har set i andre nordeuropæiske lande. I de sydeuropæiske lande har rationaliseringerne indtil nu været mindre omfattende. Butikstætheden i Danmark er - målt i butikker pr. 1000 indbyggere - derfor lidt under gennemsnittet i EU. Men i forhold til de øvrige nordeuropæiske lande er butikstætheden i Danmark stor, jf. tabel 3.3.

    Tabel 3.3: Butikstæthed 1995

    Land

    Butikker pr. 1000
    indbyggere

    Danmark

    7,4

    Sverige

    6,2

    Finland

    4,5

    Tyskland

    5

    Holland

    6,6

    Belgien

    11

    Frankrig

    5,9

    Italien

    15,5

    EU samlet

    8,3



    Kilde: Eurostat: Retailing in the EEA 1997

    Avancerne i detailhandelen6 er steget, jf. tabel 3.4. Især i dele af udvalgsvarehandelen er avancerne steget betydeligt i perioden. Avancerne er steget mest inden for tøj og sko, boligindretning/køkkenudstyr og boghandel. Et stigende afgiftstryk (fx grønne afgifter) kan forklare ca. 1/2 pct.-point (efter 1990) af den generelle stigning i bruttoavancen.7

    Udviklingen i detailhandelen har ikke alene været præget af rationaliseringer, men også af brancheglidning. Store selvbetjeningsbutikker organiseret i kæder har inden for dagligvarehandelen vundet markedsandele på bekostning af små specialiserede fødevarebutikker og kiosker. Det er sket ved at de små butikkers sortiment sælges samlet i effektive supermarkeder til lave priser. De fleste mindre fødevarebutikker er lukket og de tilbageværende overlever i nicher, hvor de ikke konkurrerer direkte med de store dagligvarekæder. Sådanne nicher kan være høj kvalitet og service, eksklusivt sortiment og nærhed. Kioskerne opfylder især kundernes behov for supplerings- og impulskøb.

    Tabel 3.4: Bruttoavance i pct. af omsætning

     

    1977

    1982

    1986

    1990

    1994

    1997

    Supermarkeder mv.

    16

    16

    17

    18

    18

    19

    Varehuse, stormagasiner

    28

    27

    25

    24

    24

    23

    Fødevarebutikker

    27

    29

    29

    29

    33

    33

    Materialister, apoteker

    30

    32

    33

    32

    29

    28

    Tøj og sko

    34

    36

    35

    39

    40

    40

    Boligindretning

    34

    34

    34

    35

    35

    36

    Isenkram, radio/TV, farvehandlere

    31

    32

    34

    35

    31

    31

    Bøger og papirvarer

    29

    29

    29

    30

    30

    34

    Øvrige udvalgshandel

    41

    41

    40

    40

    38

    38

    Total

    23

    23

    24

    26

    27

    28



    Kilde: Regnskabsstatistik fra Danmarks Statistik. Der er en vis usikkerhed i tallene som følge af ændrede brancheopdelinger i perioden, bl.a. i 1993.

    Brancheglidningen er også sket ved at de store dagligvarekæder har taget nye varegrupper ind i sortimentet. Der er først og fremmest tale om hurtigt omsættelige varer, fx toiletartikler, personlig pleje, køkkenudstyr, Cd’er og tøj.

    Dagligvarekæderne udvikler konstant nye butikstyper for at imødekomme forbrugernes forskellige behov. Lavprisvarehuse og varehuse tilbyder et bredt og dybt udvalg af dagligvarer mv. i forskellige prisklasser. De mindre supermarkeder tilgodeser forbrugernes behov for mindre daglige indkøb. Discountbutikkerne fører et mere snævert sortiment af dagligvarer, der henvender sig til de prisbevidste forbrugere. Dagligvarekæderne er nu ved at udvikle et koncept, der henvender sig til de service- og kvalitetsbevidste kunder. I dette koncept lægges stor vægt på et stort udvalg i frisk- og ferskvarer, delikatesser og specialiteter.

    Inden for udvalgsvarehandelen har udviklingen også været præget af rationaliseringer. Små selvstændige butikker er afløst af større kædeforretninger. Det samlede antal butikker er dog ikke faldet. Men de store butikker står for en betydelig del af den samlede omsætning. I 1997 havde butikker med en årlig omsætning over 25 mio. kr. ca. 24 pct. af det samlede salg i udvalgsvarehandelen. Disse butikker udgør under 2 pct. af de i alt ca. 22.000 butikker.8

    Kædebutikkerne, der udgør ca. 40 pct. af det samlede antal butikker, havde samme år (1997) ca. 70 pct. af den samlede omsætning, jf. tabel 3.5. Kæderne har kopieret dagligvarehandelens stramme styring af butikkerne. Men specialiseringen er stort set fastholdt, og der er kun i mindre omfang udviklet butikstyper fx med forskellig pris- og serviceprofil, som inden for dagligvarehandelen. De relativt få eksempler på brancheglidning er byggemarkeder og storbutikker med forbrugerelektronik. Der er få eksempler på lavpriskæder, blandt disse kan nævnes "Superkram" (isenkram), "Lasse Hjortnæs" (sportstøj) og "Røverkøb" (malervarer). Lavprisbutikkerne fører billigt indkøbte produkter og parallelimporterede mærkevarer, men butikkerne har problemer med at få regelmæssige leverancer.

    Tabel 3.5: Kæders andel af samlet butiksomsætning, 1997

    Sektor

    Pct.

    Udvalgsvarer

    72

    Dagligvarer

    96

    Kiosker mv.

    49

    Fødevarer

    11

    Alle butikker

    73



    Kilde: Stockmann og egne beregninger.

    Billedet af kraftige rationaliseringer i 1980’erne og en mere dæmpet udvikling i 1990’erne findes også, når man ser på den samlede udvikling i detailhandelens produktivitet på basis af nationalregnskabets opgørelser. Industrien øgede i perioden fra 1986 til 1992 sin produktivitet efter stagnation i årene forinden. Servicesektoren gik til gengæld i stå produktivitetsmæssigt i samme periode. Produktiviteten i detailhandelen steg som den eneste servicesektor med næsten 6 pct. om året i denne periode. Efter 1992 har produktiviteten i detailhandelen stort set ligget på niveau med servicesektoren under et, jf. tabel 3.6.9

    Tabel 3.6: Produktivitetsstigninger

     

    1986-92

    1993-98

     

    gennemsnit pr. år i pct.

    Detailhandel

    5,6

    1,5

    Engroshandel

    0,6

    2,6

    Private serviceerhverv

    1,1

    1,8

    Industri

    3,4

    3

    Alle erhverv

    1,5

    2,1



    Kilde: Nationalregnkabsstatistik fra Danmarks Statistik , produktionsværdien pr. beskæftiget er opgjort i faste priser (1990-priser).
    Note: Produktionsværdien svarer stort set til BNP, hos detailhandelen består denne især af formidlingsydelser, produktforædling og overhead.

    Beskæftigelsen i detailhandelen - målt i antal fuldtidsbeskæftigede - faldt indtil 1992. De seneste år er beskæftigelsen i sektoren steget lidt10 . Antallet af selvstændige butiksindehavere er faldet gennem hele perioden fra ca. 37.000 i 1980 til ca. 24.000 i 1997.

    Figur 3.2: Udviklingen i detailhandelens beskæftigelse
    Figur 3.2: Udviklingen i detailhandelens beskæftigelse

    Kilde: Butiksstruktur Kommissionen, Betænkning nr. 1353/1998, side 75-77, bilagsrapport 1, side 28-29, og Danmarks Statistik

    pil

    3 De nævnte sektorer omsætter samlet for ca. 6 mia. kr. Den vigtigste er postordre salget, der udgør ca. 3 mia. kr. E-handel er i stærk vækst, men udgør ifølge opgørelser fra 1999 mindre end 0,1 pct. af den samlede detailomsætning (The Race for Online Riches, The Boston Consulting Group). I Konkurrencestyrelsens rapport - Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet - nævnes, at den samlede e-handel udgør 0,2 pct. af detailhandelen. Forskellen på de to tal er, at finansielle- og andre tjenesteydelser er medregnet i tallet fra betalingskortrapporten.

    pil

    4 Alle beløbsopgørelser i kapitlet er eksklusive moms

    pil

    5 Erhvervsministeriets rapport "De samfundsøkonomiske konsekvenser af ændringer af butikkernes åbningstider" (offentliggjort i serien "Tæt på erhvervspolitikken", 2000) peger på, at afdæmpningen af butikslukningerne i 90’erne først og fremmest er sket ved at der er lukket færre mindre butikker.

    pil

    6 Der findes ikke tal for udviklingen i nettoindtjeningen.

    pil

    7 Oplysninger fra Skatteministeriet.

    pil

    8 Antallet er excl. Tobakskiosker

    pil

    9 Erhvervsministeriets pjece Tæt på erhvervspolitikken - Service i forandring (2000) viser, at detailhandelens produktivitet målt i værditilvækst pr. fuldtidsansat er lav sammenlignet med andre serviceerhverv (s. 47).

    pil

    10 Bagerforretninger med en samlet beskæftigelse på 9.000 i 1997 er ikke medregnet, da de i statistikken betragtes som producenter.


    Top af side | Næste side

    Konkurrenceredegørelse 2000
    Version 1.0

    Konkurrencestyrelsen     © maj 2000
    Erhvervsministeriet
    Nørregade 49
    1165 København K
    Tlf. 33 17 70 00
    Fax 33 32 61 44
    e-mail: ks@remove-this.ks.dk