3.1 Resumé og konklusioner
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i detailhandlen
Forrige side | Indhold | Næste side
Konkurrence i detailhandelen
3.1 Resumé og konklusioner
Udviklingen i detailhandelen har medført konkurrenceproblemer. De væsentligste problemer er:
• at udvalgsvarehandelen er mere præget af leverandørstyrede priser end hidtil antaget
• at dagligvarehandelen har reduceret antallet af leverandører af grundsortimentet, så det bliver stadigt sværere for mindre producenter eller importører at komme ind på hylderne
• at priskonkurrencen i dagligvarehandelen ikke er helt så skarp, som den har været
Konkurrenceproblemerne inden for udvalgsvarehandelen skyldes især at prisstyring er udbredt. Bindende priser - især leverandørstyrede priser - giver erfaringsmæssigt et højt pris- og avanceniveau.
Der er inden for dagligvarer sket en stigende koncentration af handelen i få store kæder. Leverandørleddet er også blevet mere koncentreret og inden for stadigt flere varer er der nu en stærk koncentration i både leverandør- og detailled.
De konstaterede høje detailpriser på føde- og drikkevarer (jf. kapitel 2) kan bl.a. skyldes, at der er stærk koncentration i begge handelsled. Det er ikke kun konkurrenceproblemer i leverandørleddet, der ligger bag ved de høje priser. Konkurrencen mellem de store dagligvarekæder på grundsortimentet - kolonial-, føde- og drikkevarer - har også været mindre intens end tidligere og i perioder stort set neutraliseret. Konkurrencen udfolder sig primært på udvalgs-, tilbuds- og impulsvarer.
Færre og mere ens kædekoncepter fører til samme sortiment. Små leverandører får problemer med den stramme varestyring, fordi de store kæder kun vil have 1-2 mærkevarer og egne mærker. Det giver samtidigt forbrugerne færre valgmuligheder.
Dagligvarebutikkerne er effektive men har stigende avancer. Årsagen til dette kan være, at den mest effektive kæde ligger i læ af de øvrige mindre effektive kæder.1
Markedsforholdene i dansk detailhandel har mange lighedspunkter med forholdene i vores nabolande. Der er formentlig plads til yderligere rationalisering af butiksnettet, da butikstætheden i Danmark - målt i forhold til indbyggertallet - er blandt de højeste i Nordeuropa.
Der er ingen grund til at stræbe efter en detailhandel, der kun er præget af store butikker. Det vil forringe bymiljøerne. Svagt stillede forbrugere, der fx ikke har råd til egen bil, vil også få problemer. Analyserne i dette kapitel viser også, at nogle af de små butikker står godt i konkurrencen. Der er således ikke stor forskel på små og store dagligvarebutikkers effektivitet.
Beregninger på Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel peger i retning af, at en ophævelse af prisvejledninger og -bindinger over for detailhandelen kan medføre betydelige velfærdsgevinster2.
Konkurrencestyrelsen vil på denne baggrund
• stramme kursen over for bindende butikspriser. Det kan ske ved at tage konkrete sager op. Styrelsen har også anbefalet erhvervsministeren at gennemføre en ændring af gruppefritagelsen for detailhandel, så prisstyring vanskeliggøres.
• sikre den nuværende relativt frie adgang til at danne frivillige kæder, der kan konkurrere med kapitalkæder.
• fastholde indsatsen mod loyalitetsrabatter, prisdiskrimination og leveringsnægtelser.
1 Dansk Supermarked Gruppen havde i 1998/99 et samlet overskud før skat, der svarede til ca. halvdelen af dagligvare handelens samlede indtjening. Dansk Supermarked har en markedsandel på ca. 23 pct. | |
| 2 Beregningerne er foretaget på en nyudviklet generel ligevægtsmodel for detailhandelen, som er en speciel version af Erhvervsministeriets model MobiDK, jf. bilag 3.2. Nærmere dokumentation for beregningerne findes i et notat på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk. Beregningerne indikerer en velfærdsgevinst pr. dansker på over 1000 kr. om året. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk