2.7 Virkningerne af øget konkurrence
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Forrige side | Indhold | Næste side
2.7 Virkningerne af øget konkurrence
En utilstrækkelig konkurrence resulterer i højere priser og højere avancer jf. afsnit 2.3. Det fører til omfordelinger i samfundet.
De virksomheder, der sælger varer og tjenester, ejes imidlertid i vidt omfang af danske forbrugere, bl.a. gennem pensionskasser mv. Hertil kommer, at en del virksomheder erfaringsmæssigt deler en høj indtjening med lønmodtagerne, jf. Konkurrenceredegørelse 1999, kapitel 2. De omfordelinger, højere priser kan medføre, er derfor ikke det største samfundsmæssige problem. Denne argumentation holder dog ikke for mennesker, det helt eller delvist er ledige.
En utilstrækkelig konkurrence resulterer også i en lav produktivitet i de berørte virksomheder. Produktiviteten bliver lavere, fordi virksomhederne ikke anvender arbejdskraften og kapitalen i samfundet på den mest optimale måde, og fordi udviklingen af nye produkter og teknikker går langsommere, end når konkurrencen fungerer effektivt. Dette ses klarest af det forhold, at virksomheder, der begrænser konkurrencen stærkt - fx i karteller - ofte ikke har en særlig høj indtjening.
Flere undersøgelser har vist, at produktiviteten i dansk erhvervsliv er lavere end i de lande, vi sammenligner os med. Det gør sig især gældende inden for fremstillingsvirksomhed og byggeri. I dag producerer en hollandsk eller tysk arbejder mere per time end en dansk arbejder9. Der er derfor grund til at tro, at den danske produktivitet kan øges.
Hvis konkurrencen skærpes, presses virksomhederne til at rationalisere deres arbejdsgange. Øget konkurrence giver altså ikke kun lavere priser. Konkurrencen øger også produktiviteten og styrker dynamikken i erhvervslivet. På dette område er det af stor væsenlighed for samfundet, at alle anspores til øget produktivitet og dynamik.
Boks 2.8: Beregninger af effekterne af øget konkurrence
De beregninger, der danner baggrund for afsnit 2.7, er gennemført med Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel MobiDK. Modelberegningerne er beskrevet i artiklen "De dynamiske effekter af øget konkurrence" af Claus E. Christensen og Anders N. Hoffmann. Artiklen er tilgængelig på konkurrencestyrelsens hjemmeside (www.ks.dk). MobiDK anvendes til at beregne forskellige effekter af erhvervspolitiske tiltag.
Beregninger viser, at samfundet kan opnå en betydelig gevinst, hvis konkurrencen kan styrkes så meget, at prisspændet på 5 pct. forsvinder. Beregningerne - der i sagens natur er meget usikre - indikerer, at gevinsten svarer til 33 mia. kr., hvis alle effekter af øget konkurrence regnes med. Det vil svare til, at hver dansker får en gevinst på godt 6000 kr. om året. Resultaterne må imidlertid fortolkes med store forbehold og kan primært anvendes til at anskueliggøre de forskellige effekter af øget konkurrence.
Fire forhold, der bidrager til velfærdsgevinsten
Når konkurrencen bliver skarpere i de erhverv, der er præget af konkurrenceproblemer, vil avancerne blive mindre, og priserne vil falde.
Prisfaldet er ikke kun en gevinst for de forbrugere, der køber varerne. Det er også en gevinst for de erhverv, som anvender varerne som halvfabrikata i deres egen produktion. En reduktion af konkurrenceproblemerne i ét erhverv påvirker dermed også priserne og produktionen i andre erhverv.
Effekten af øget produktivitet i de konkurrencebegrænsede erhverv
Den øgede konkurrence presser virksomhederne til at minimere deres omkostninger. Det får produktiviteten til at stige i de erhverv, der bliver udsat for konkurrence.
Hvis konkurrencen skærpes så meget, at merprisen på 5 pct. forsvinder, er det sandsynligt, at produktiviteten i de erhverv, der før var præget af manglende konkurrence, vil stige så meget, at det isoleret set medfører en gevinst for samfundet svarende til 7,5 mia. kr.
Effekten af øget produktivitet gennem mere forskning og udvikling
Erfaringer viser, at virksomheder forsker mere og udvikler flere nye produkter, når de udsættes for mere konkurrence, jf. bl.a. afsnit 2.8. Udviklingen af nye produkter og teknikker sker dermed hurtigere, når konkurrenceproblemerne bliver reduceret.
I beregningerne bidrager forskning og udvikling til en yderligere stigning i produktivitet svarende til næsten 2 mia. kr.
Effekten af en omfordeling af arbejdskraften og kapitalen mellem erhvervene
Når konkurrencen skærpes, bliver erhvervene mere konkurrencedygtige og kan afsætte mere. For at producere mere ansætter virksomhederne flere medarbejdere og anvender flere maskiner. Øget konkurrence vil derfor betyde, at de erhverv, der før var præget af manglende konkurrence, vil efterspørge mere arbejdskraft og mere kapital. En del af arbejdskraften og investeringerne vil komme fra andre erhverv.
De sektorforskydningseffekter, der sker, når de konkurrencebegrænsede erhverv bliver mere konkurrencedygtige, giver i sig selv en produktivitetsstigning i samfundet. Det svarer til, at den historiske samlede produktivitetsvækst i Danmark ikke blot skyldes stigende produktivitet i de enkelte erhverv, men også sektorforskydninger - overordnet fra landbrug til industri, og videre fra industri til service.
I beregningerne svarer sektorforskydningerne til, at ca. 5000 medarbejdere søger fra de erhverv, der som udgangspunkt var præget af konkurrence, til de erhverv, hvor konkurrencen er blevet forbedret.
Beregningerne viser, at efter en årrække med effektiv konkurrence vil både produktionen og produktiviteten være ændret i alle erhverv. I de erhverv, hvor konkurrencen som udgangspunkt var svag, stiger produktionen med næsten 8 pct., mens produktionen i de erhverv, der hele tiden har været præget af konkurrence, stiger med næsten 4 pct.
Kapitalapparatet stiger også i alle erhverv. Sektorforskydningen består i, at investeringerne stiger mere i de erhverv, der udsættes for konkurrence, end i de andre erhverv.
Samlet bidrager sektorforskydninger til at øge velstanden med næsten 12 mia. kr.
Effekten af øgede investeringer og øget arbejde
De produktivitetsstigninger, der er beskrevet ved de tre ovenstående effekter, vil have yderligere afledte virkninger. Når produktiviteten øges, bliver Danmark et mere attraktivt område for nye investeringer og arbejdspladser. Det vil både øge opsparingen og tiltrække kapital fra andre lande. Endvidere stiger den gennemsnitlige arbejdstid.
Som følge af merinvesteringer og øget arbejdsudbud vil produktionen stige så meget, at det svarer til en velfærdsforøgelse på 12 mia. kr.
Konkurrencepolitikkens potentiale
Efter en årrække, når virkningerne af øget konkurrence er slået igennem, vil den øgede konkurrence således kunne medføre en velfærdsgevinst på mere end 30 mia. kr. Samtidig stiger den gennemsnitlige produktivitet i den private sektor med knap 5 pct.
Herudover bliver det billigere for det offentlige at købe varer og tjenester. Beregningerne viser, at gevinsten for det offentlige svarer til et prisfald på offentlig varekøb på ca. 2 mia. kr.
Beregningerne - der som tidligere nævnt er usikre, og som derfor må tages med betydelige forbehold - viser det potentiale, der ligger i en øget konkurrence.
Forbedringer af konkurrencesituationen er imidlertid en langvarig proces, og det er ikke realistisk at tro, at alle konkurrenceproblemer i dansk erhvervsliv kan fjernes i nærmeste fremtid. Beregningerne kan derfor heller ikke tolkes som effekten af indførelse af en ny konkurrencelov. En ny konkurrencelov kan bidrage til at reducere konkurrenceproblemerne, men bør suppleres af en effektiv forvaltning, en hensigtsmæssig offentlig regulering og en god konkurrencekultur" i erhvervslivet, jf. afsnit 2.3 og kapitel 1.
I boks 2.9 er de forskellige effekter af øget konkurrence illustreret.
Boks 2.9: Effekterne af en reduktion af konkurrenceproblemerne
Figuren viser de partielle effekter af en reduktion af konkurrenceproblemerne. Kurven efterspørgsel viser den mængde, forbrugerne efterspørger. Når prisen er høj, efterpørger de få varer, og når prisen er lav, efterspørger de en større mængde. Kurverne MC viser virksomhedernes marginale omkostninger ved at producere.
I udgangssituationen er virksomhedernes omkostninger vist ved kurven MCgammel. Økonomien er præget af konkurrenceproblemer, og virksomheden kan tillade sig at lægge en ekstra avance ovenpå omkostningerne, når prisen skal fastsættes. Det er vist ved kurven MC+avance. Prisen bliver dermed P0, og den producerede mængde bliver M0.
Hvis konkurrencen bliver skarpere, kan virksomhederne ikke længere lægge en ekstra avance ovenpå omkostningerne, og prisen falder til P1. Til den pris vil forbrugerne aftage en større mængden M1. Dermed fjernes det såkaldte dødvægtstab, som er et udtryk for det velfærdstab, som samfundet oplever på grund af manglende konkurrence. Velfærdstabet opstår, fordi der produceres en mindre mængde til en højere pris. Velfærdstabet er vist i figuren ved trekanten A.
Den øgede konkurrence presser også virksomhederne til at rationalisere og øge produktiviteten. Dermed falder virksomhedernes omkostninger endnu mere, og de kan sænke prisen til P2 og producere en større mængde M2 med de samme ressourcer. I figuren er det vist ved, at kurven MCgammel bliver forskudt ned til MCproduktivitet.
Virksomhederne investerer også i den nyeste teknologi og udvikler nye produkter. Den nyeste teknologi medfører, at virksomhederne kan reducere deres omkostninger yderligere. Det er vist i figuren, ved at kurven, som viser omkostningerne, igen forskydes nedad til MCforskning. Den øgede forskningsindsats medfører, at prisen falder fra P2 til P3, og at produktionen stiger fra M2 til M3.
Den samlede velfærdsgevinst af øget konkurrence er hele det mørke areal på figuren. Denne gevinst svarer til 33 mia. kr. Stigning i produktionen fra M0 til M3 svarer til en stigning på 6 pct.
9 Erhvervsredegørelse 1999 kapitel 1. |
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk