Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Forrige side | Indhold | Næste side
I brancher med hård konkurrence vil virksomhederne hele tiden forsøge at vinde markedsandele fra hinanden ved at konkurrere på fx pris, kvalitet eller serviceydelser. De mest effektive virksomheder med den bedste konkurrenceevne vil vinde markedsandele fra mindre effektive virksomheder. På den måde opstår der en dynamik i branchen, der leder arbejdskraften og investeringer over i de mest effektive virksomheder.
Svag konkurrence forventes derimod at medføre, at hver enkelt virksomhed i højere grad vil være i stand til at bevare samme markedsandel år efter år.
En måling af bevægelserne i markedsandelene mellem virksomhederne indenfor en branche kan derfor give et indtryk af dynamikken i branchen.
Bevægelserne i markedsandele mellem virksomhederne i en branche er målt ved et såkaldt mobilitetsindeks. Indekset måler summen af ændringer i de enkelte virksomheders markedsandele fra år til år. Et højt indeks betyder, at der har være store bevægelser i branchen, hvor nogle virksomheder har vundet markedsandele, mens andre har tabt markedsandele.
Boks 2.7: Mobilitetsindeks
Indekset beregnes som summen af ændringer i markedsandelen for hver virksomhed mellem to perioder.
n er antallet af virksomheder i branchen
t er år
s er markedsandelen for den enkelte virksomhed angivet som \%
Indekset skal have en værdi mellem 0 og 100. 0 svarer til et fuldstændig statisk marked, hvor det er de samme virksomheder, der er på markedet i to år og med ens markedsandele i begge år. 100 svarer til, at ingen af de aktører, der havde en markedsandel i år 1, er på markedet i år 2. Et index mellem 0 og 100 viser hvor mange" markedsandele, der har flyttet sig mellem to år.
I de beregnede mobilitetsindeks optræder der en række meget høje indeks i brancher, hvor der reelt ikke er foregået nogle væsentlige ændringer på markedet. Dette skyldes tekniske forhold i statistikken, fx at enkelte virksomheder skifter branche eller registreringsnummer. For at korrigere for de meget høje og urealistiske mobilitetsindeks er alle indeks over 30 sat lig gennemsnittet for alle indeks under 30. Dette giver et mere realistisk billede af mobiliteten.
I 1990’erne har mobiliteten i dansk erhvervsliv ligget på et niveau omkring 13-15 pct. Dvs. at 13-15 pct. af markedsandelene på et gennemsnitligt dansk marked skifter ejer" hvert år. I 1997 steg indekset til næsten 16 pct., jf. figur 2.8.
Figur 2.8: Mobilitetsindekset i Danmark og Sverige
![]()
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Momsstatistikken samt Statistiska Centralbyrån, Mervärdeskatten.
I forbindelse med en svensk undersøgelse fra januar 2000 er mobiliteten i den svenske økonomi beregnet for perioden 1993 til 1997. For at gøre de svenske og danske data sammenlignelige er der korrigeret for urealistisk høje indeks i de svenske data efter samme metode, som er anvendt ved de danske data, jf. boks 2.7.
Som det fremgår af figur 2.8, er mobiliteten i dansk erhvervsliv en smule mindre end i Sverige. Forskellen er dog formentlig mindre end datausikkerheden.
Der er ikke tegn på, at markedsandelene ændrer sig mere i fremstillingssektoren end i resten af økonomien. I gennemsnit flytter 14,6 pct. af markedet i den danske fremstillingssektor sig fra år til år. I hele økonomien er tallet 14,2 pct. I Sverige er forskellen mellem sektorerne også ganske lille.
Over hele perioden har den gennemsnitlige mobilitet været større i konkurrenceprægede brancher end i brancher med manglende konkurrence, jf. tabel 2.8. Gruppen af brancher med manglende konkurrence indeholder de brancher, der er vist i bilag 1.
Tabel 2.8: Gennemsnitlige årlige ændringer i markedsandele i brancher med god og dårlig konkurrence
Gennemsnitlig mobilitet | |
|---|---|
Brancher med god konkurrence | 14,5 |
Brancher med manglende konkurrence | 12,4 |
![]()
Note: Mobilitetsindekset for hele perioden er beregnet som et gennemsnit af de årlige ændring i markedsandelene i perioden 1992 til 1997.
Der er foretaget en tilsvarende beregning af den gennemsnitlige mobilitet i grupper af brancher inddelt efter koncentrationsgrad.
Tabel 2.9: Ændringer i markedsandele i 4 grupper af brancher inddelt efter koncentrationsgrad (CR4)
Gennemsnitlig | Gennemsnitlig | |
|---|---|---|
Højt koncentrerede brancher (100-75\%) | 86 | 13,1 |
Koncentrerede brancher (74-50\%) | 62 | 14,5 |
Mindre koncentrerede brancher (49-25\%) | 37 | 15,4 |
Lavt koncentrerede brancher (24-0\%) | 14 | 13,7 |
Tabel 2.9 viser, at brancher med middelkoncentration har størst mobilitet. Dette stemmer overens med analyserne i Konkurrenceredegørelse 99, der viste, at konkurrencen ofte er størst i brancher med middelkoncentration.
Sidste års konkurrenceredegørelse viste således, at virksomheder i brancher med middel koncentration har en lavere gennemsnitlig indtjening og anvender flere midler til forskning og udvikling af nye produkter end virksomheder i brancher med enten meget høj eller meget lav koncentration.
En høj mobilitet kan også være et udtryk for, at der er sket fusioner i en branche. I brancher med høj koncentration vil der ikke være mange muligheder for at fusionere, og i brancher med meget lav koncentration er der mange enkeltmandsvirksomheder og små servicevirksomheder, hvor der traditionelt ikke er mange fusioner. Det bidrager til billedet af større konkurrence i de middelkoncentrerede brancher.
Selvom forskellen mellem grupperne er forholdsvis lille, viser tallene en tendens til, at brancher med utilstrækkelig konkurrence er mindre dynamiske end brancher, hvor konkurrencen er velfungerende.
Tabel 2.10: Brancher med lav mobilitet
Gennemsnitlig | Gennemsnitlig | |
|---|---|---|
Tobaksfabrikker | 0,8 | 99,9 |
Fremstilling af mølleriprodukter | 3,6 | 90,9 |
Elforsyning | 5,9 | 36,1 |
Fremstilling af antenner o.l. | 6,4 | 89,4 |
Fremstilling af industrigasser | 6,5 | 96,1 |
Fremstilling af haner og ventiler | 6,7 | 65,8 |
Tæppefabrikker | 7,1 | 71,2 |
Fremstilling af metalbeslag | 7,3 | 68,9 |
Fremstilling af basisplast | 7,4 | 61,1 |
Sæbe- og vaskemiddelfabrikker | 7,7 | 64,9 |
Gasforsyning | 8,6 | 85,7 |
Fjerkræslagterier | 8,6 | 71 |
Fremstilling af færdigt foder til kæledyr | 8,7 | 90,9 |
Fremstilling af konservesdåser mv. | 8,9 | 77,7 |
Fiskemelsfabrikker | 9 | 86,3 |
Ruteflyvning | 9,1 | 96,6 |
Radio- og tv-virksomhed | 9,5 | 83,2 |
Fremstilling af råolier og fedtstoffer | 9,7 | 87 |
Vandforsyning | 9,8 | 58,1 |
![]()
Note: Der er set bort fra brancher indenfor landbrug, handel og håndværk.
Lav mobilitet i en branche betyder, at det er de samme virksomheder, der er på markedet år efter år. Det giver risiko for, at der opstår en tilstand i brancher, hvor man ikke konkurrerer med hinanden, og hvor virksomhederne er tilfredse med den position, de har på markedet. Lav mobilitet kan derfor være et tegn på, at konkurrencen i branchen ikke fungerer effektivt.
I tabel 2.10 er der vist en oversigt over brancher med lav mobilitet. Knap halvdelen af brancherne i tabellen er brancher, der er præget af utilstrækkelig konkurrence, jf. bilag 1.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk