• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

Forrige side | Indhold | Næste side

2.4 Konkurrencesituationen i de konkurrencesvage brancher

I afsnit 2.2 og 2.3 er to af de vigtigste konkurrenceindikatorer vist. I mange tilfælde er det de brancher, der er præget af høj koncentration, der også har et højt prisniveau sammenlignet med udlandet.

Sidste års konkurrenceredegørelse gennemgik udviklingen i indtjeningen målt ved afkastningsgraden, egenkapitalens forrentning samt restindkomstkvoten. Disse indikatorer ændrer sig ikke væsentligt fra år til år, og det er stort set de samme brancher, der har en høj indtjening i 1997. Det fremgår af bilag 1, hvilke konkurrencesvage brancher, der har en høj indtjening målt ud fra afkastningsgrad, egenkapitalens forrentning og bruttoavancen.

Nogle af de konkurrencesvage brancher er samtidig præget af høje lønninger. Det vil sige, at personer indenfor disse brancher tjener mere end personer i andre brancher med samme jobfunktion, uddannelse og anciennitet. Det gælder fx nærings- og nydelsesmiddelindustrien, kemisk industri, grafisk virksomhed, fremstilling af byggematerialer i branchegruppen sten-, ler- og glasprodukter samt den finansielle sektor⁷, jf. Konkurrenceredegørelse 1999. Det er med til at styrke billedet af konkurrenceproblemerne.

Selvom indikatorerne hver for sig indeholder elementer, der ikke er eksakte, er det et tegn på manglende konkurrence, når alle indikatorerne peger i samme retning. Bilag 1 viser de anvendte konkurrenceindikatorer for de brancher, der er præget af manglende konkurrence.

Indikatorerne er suppleret med en generel vurdering af konkurrencen, der bygger på Konkurrencestyrelsens viden om konkurrenceforhold i Danmark. I denne vurdering er der også taget højde for importens betydning for konkurrencen i brancherne.

Den generelle vurdering har ikke ændret sig væsentligt siden sidste år. Det er derfor stadigvæk Konkurrencestyrelsens vurdering, at konkurrencen fungerer dårligt i de brancher, der fremgår af bilag 1.

Boks 2.6: Konkurrenceindikatorer
Da konkurrenceforholdene ikke ændrer sig væsentligt fra år til år, og da indikatorerne ikke kan anvendes til at vurdere udviklingen i løbet af de seneste år, er brancherne i bilag 1 ikke kun udpeget på baggrund af indikatorerne for 1997. Tabellen tager udgangspunkt i resultaterne fra Konkurrenceredegørelse 1999 samt Konkurrencestyrelsens aktuelle vurdering af konkurrenceforholdene i dag. Tabellen viser konkurrenceindikatorerne for 1997.

• En markering i kolonnen Koncentration betyder, at de fire største virksomheder i branchen har en markedskoncentration på mere en 75 pct. målt ved det ukorrigerede indeks.

• En markering i kolonnen Koncentration over nordisk gennemsnit betyder, at koncentrationen i den danske branche er højere end den gennemsnitlige koncentration for den branche i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

• En markering i kolonnen Indtjening betyder, at indtjeningen i branchen målt ved afkastningsgraden, egenkapitalens forrentning og bruttoavancen er over gennemsnittet for henholdsvis fremstillingssektoren og detailhandlen. Indtjeningen skal være over gennemsnittet i alle tre mål eller mere end 5 pct.point over gennemsnittet i to af de tre mål.

• En markering i kolonnen Priser viser, at den danske pris på de varer, der produceres i branchen er mindst 5 pct. højere end gennemsnitsprisen i de udvalgte 9 europæiske lande.

Der er tilføjet en række nye brancher i bilag 1 i forhold til sidste års analyser. Det betyder ikke nødvendigvis, at konkurrenceproblemerne i brancherne er opstået indenfor det seneste år. Det er snarere et udtryk for, at man først nu er blevet opmærksom på konkurrenceproblemerne. Bl.a. fordi Konkurrencestyrelsen det seneste år har analyseret konkurrencen i flere af de nævnte brancher, og fordi der har været behandlet sager efter konkurrenceloven, der omhandler områderne.

Selvom der på flere områder er taget skridt i retning af øget konkurrence, er det kun få steder, hvor det er vurderet, at konkurrencesituationen er forbedret siden sidste år. Tabel 2.6 viser Konkurrencestyrelsens vurdering af, hvor konkurrencesituationen har ændret sig.

Tabel 2.6: Brancher hvor konkurrencen er ændret i 1999/2000

Konkurrencen for mineralvandsfabrikker er blevet svagere. Det skyldes bl.a., at koncentrationen er øget, idet Carlsberg både har overtaget Saltum-Houlbjerg og senest dele af Albanis produktion af læskedrikke. Det fremgår endvidere af prisanalyserne, at priserne på mineralvand har været stigende fra en overpris på 43 pct. i 1996 til en overpris på mere end 50 pct. i 1999.

Konkurrencen på energiområdet er blevet forbedret, idet der gradvist er åbnet for konkurrence på elområdet. Større slutkunder kan nu frit vælge elleverandør, hvilket ikke var muligt i det gamle monopoliserede system. Fra 2003 vil alle have denne mulighed. Der har allerede været en mærkbar prisvirkning af denne markedsåbning.

Markedet for telekommunikation er nået endnu videre i markedsåbningen og konkurrenceudsætning. I løbet af 1999 er der åbnet for, at andre teleudbydere end Tele Danmark kan indgå et direkte abonnementsforhold med slutbrugere. Der er dog stadig barrierer for konkurrencen. Størstedelen af operatørerne har først i efteråret 1999 indgået aftaler, der giver dem alle adgang til fastnettet, dvs. at de kan anvende Teledanmarks kabelnet. Teledanmark er derfor fortsat den største operatør på markedet.

På asfaltmarkedet er der også tegn på, at konkurrencen er blevet skarpere. Udenlandske aktører er gået ind på det danske marked, og prisniveauet er i år lavere end i 1999. Det er dog endnu for tidlig at vurdere, om der er tale om en kortvarig priskrig, eller om konkurrencen er forbedret på længere sigt.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk