• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

Forrige side | Indhold | Næste side

2.2 Koncentration

Markedsstrukturen har stor betydning for konkurrencesituationen i en branche. I brancher med få virksomheder og høj markedskoncentration vil den enkelte virksomhed have mulighed for at opnå en stor markedsmagt. Det giver risiko for, at der opstår konkurrenceproblemer.

Koncentration er ikke i sig selv godt eller dårligt. Høj markedskoncentration kan således skyldes stordriftsfordele, dvs. at en effektiv produktion forudsætter en vis virksomhedsstørrelse. Det gælder fx en række brancher inden for fremstillingsvirksomhed og på dele af IT-kommunikationsområdet. I sådanne situationer er der kun plads til én eller et mindre antal virksomheder på markedet. Men disse virksomheder vil have en markedsmagt, der kan udnyttes til at øge indtjeningen og priserne. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på konkurrencesituationen på markeder, hvor en høj koncentration har en „naturlig" forklaring¹.

Virksomhedernes mulighed for at opnå en markedsmagt, der kan udnyttes til at hæve priserne og øge indtjeningen, afhænger imidlertid også af den aktuelle eller potentielle konkurrence fra udlandet.

For at tage højde for importens betydning for konkurrencen bør man derfor anvende både et mål for den indenlandske markedskoncentration og et importkorrigeret koncentrationsmål.

Boks 2.1: Mål for markedskoncentration
Markedskoncentrationen er vist ved 2 forskellige koncentrationsindeks; rateindekset og det importkorrigerede rateindeks². Rateindekset måler summen af de fire største virksomheders markedsandel i forhold til den samlede indenlandske omsætning i en branche. Indekset er beregnet af Danmarks Statistik for ca. 600 brancher. De viste indeks for grupper af brancher er omsætningsvægtede gennemsnit for de brancher, der indgår i gruppen. Det importkorrigerede rateindeks tager højde for den konkurrence, der kommer fra udlandet. Importkorrektionen foretages ved at gange koncentrationsindekset med 1 minus importkvoten. Hvis der er import, vil det korrigerede indeks være lavere end det ukorrigerede indeks. Indeksene er baseret på Momsstatistikken, og importkorrektionen er beregnet ud fra oplysninger i Nationalregnskabet. Indekset dækker primære erhverv, fremstillingssektoren, byggeri, forsyningsvirksomhed, handel- og serviceerhverv. Offentlig virksomhed, undervisning og dele af sundhedssektoren er ikke omfattet.

Analyserne i sidste års konkurrenceredegørelse viste, at den gennemsnitlige markedskoncentration i økonomien har været meget konstant siden midt i 80’erne. De fire største virksomheder i en branche har gennemsnitligt 37 pct. af den indenlandske omsætning målt ved det ukorrigerede indeks. Dette var også tilfældet i 1997, jf. figur 2.1. Der er ikke grund til at forvente, at den gennemsnitlige koncentration har ændret sig frem til i dag.

Figur 2.1: Koncentrationen i Danmark fra 1975 til 1997 (ukorrigeret indeks)


Gennemsnitlig markedsandel på det indenlandske marked for de fire største virksomheder i en branche (\%)
Kilde: Konkurrencestyrelsens beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks momsstatistik.

I fremstillingssektoren har koncentrationen derimod været stigende i næsten hele perioden målt ud fra det ukorrigerede indeks. Dette var dog ikke tilfældet i perioden 1992-96, hvor koncentrationen var uændret. I 1997 steg den gennemsnitlige koncentration i fremstillingssektoren med mere end et pct.point, og den er nu højere end nogensinde før.

Koncentrationen i den serviceprægede del af økonomien, herunder forsyningsvirksomhed, byggeri, handel, transport og andre serviceerhverv, har samlet ikke ændret sig væsentligt siden starten af 80’erne.

Servicesektoren udgør en større og større del af økonomien, og den stigende koncentration i fremstillingssektoren medfører derfor kun en meget lille stigning i det samlede koncentrationsindeks.

Konkurrencen på et marked foregår ikke alene mellem indenlandske producenter, men påvirkes også af importen. Den øgede markedskoncentration i fremstillingssektoren skal derfor ses i sammenhæng med en øget importkonkurrence. Når der importeres flere varer, som forbrugerne kan købe i stedet for de danske varer, bliver de danske producenters andel af markedet reelt mindre. En skarp konkurrence fra udlandet kan derfor kompensere for en manglende indenlandsk konkurrence.

Det er imidlertid ikke altid, at importen øger konkurrencen på markedet. Hvis importen foretages af de virksomheder, der allerede er på markedet, eller hvis importøren bliver dominerende på markedet, vil øget import øge koncentrationen på markedet. I de tilfælde vil det importkorrigerede koncentrationsindeks undervurdere koncentrationsgraden og give et billede af en konkurrence, der reelt ikke er til stede.

Det ukorrigerede og det importkorrigerede indeks beskriver derfor to ekstreme situationer, som næppe forekommer i praksis. Det ukorrigerede indeks forudsætter, at import ikke har nogen betydning for konkurrencen, mens det importkorrigerede indeks forudsætter, at al import øger konkurrencen. Det korrekte mål for markedskoncentration må forventes at ligge mellem de to indeks. Det vurderes dog, at det importkorrigerede indeks giver det bedste billede af koncentrationen på markedet.

I hele perioden er importens andel af produktionen i fremstillingssektoren steget med ca. 6 pct.point. Det betyder, at forskellen mellem de to kurver, der viser det ukorrigerede og det importkorrigerede indeks, er større i slutningen af perioden. Når der korrigeres for den stigende importandel, er koncentrationen i fremstillingssektoren svagt faldende i slutningen af perioden, jf. figur 2.2.

Figur 2.2: Importkonkurrence i fremstillingssektoren


Kilde:Konkurrencestyrelsens beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks momsstatistik og nationalregnskab.

Importens betydning for konkurrencen er imidlertid meget forskellig i de forskellige brancher. Inden for fremstilling af fx fødevarer og byggematerialer er konkurrencen fra importerede produkter svag, og der er ikke tegn på, at markedskoncentrationen er faldende, selv når der tages højde for importen.

Koncentrationen i de nordiske lande

Produktion af nogle varer foregår som nævnt mest effektivt i store virksomheder. I de brancher vil koncentrationen være høj. Andre varer er dyre at transportere, og mange serviceydelser kan slet ikke transporteres, og virksomhederne fordeler sig derfor over hele landet. I de brancher vil koncentrationen på landsplan være lav. Ved at sammenligne markedsstrukturen i forskellige lande kan man tage højde for de branchespecifikke og teknologisk bestemte forhold, da disse som regel er ens over landegrænserne.

I det efterfølgende er markedskoncentrationen i Danmark sammenlignet med markedskoncentrationen i Finland, Norge og Sverige.

Man må være opmærksom på, at landenes størrelse kan have betydning for markedskoncentrationen. Hvis en vare produceres mest effektivt i store virksomheder, vil markedet i et lille land ofte kunne dækkes af en enkelt eller nogle få store virksomheder. I et større land vil der være „plads" til flere virksomheder. Det må derfor forventes, at den målte koncentration er højest i små lande. I nordisk sammenhæng er betydningen heraf dog begrænset, idet det kun er Sverige, der skiller sig ud med et BNP, som er ca. 30-40 pct. højere end det danske.

Forskelle i lovgivning og virksomhedskultur kan også have indflydelse på koncentrationen. I ét land kan organisering i datterselskaber være udbredt, mens organisering i filialer kan være almindelig i andre lande. Pga. statistikkernes definitioner af virksomheder, kan det få betydning for de beregnede indeks, selvom det reelt ikke giver nogen forskel i markedskoncentration.

Boks 2.2: Fællesnordiske analyser
Sammenligningen mellem de nordiske lande bygger på et fællesnordisk projekt mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige. I Finland defineres markedet ud fra den totale omsætning i en branche, mens de øvrige lande anvender indenlandsk omsætning. Dette er der korrigeret for i de brancher, hvor Finland har en stor eksport. I alle landene er momsstatistikken anvendt som den primære statistik. I Norge er der suppleret med oplysninger fra industristatistikken. Forskellene i datamaterialet kan give usikkerheder i resultaterne. Der kan endvidere være usikkerheder forbundet med, at der er nogle brancher, hvor der ikke er oplysninger fra alle fire lande.

I Norden er den gennemsnitlige koncentration højest i Finland og næsthøjest i Sverige, mens koncentrationen er lavest i Norge, jf. figur 2.3. Koncentrationen har været nogenlunde konstant i Danmark, Finland og Sverige i 90’erne, mens den er steget i Norge.

Figur 2.3a: Koncentration i de nordiske lande
Ukorrigeret koncentration




Kilde: Konkurrencestyrelsens beregninger i forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt.

Figur 2.3b: Koncentration i de nordiske lande
Importkorrigeret koncentration




Kilde: Konkurrencestyrelsens beregninger i forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt.

I 1997 udgjorde importen i Danmark 33 pct. af BNP og i Finland 31 pct. af BNP³. I Sverige og Norge var importandelen 37 pct. og 34 pct. Importkorrektionen placerer derfor Sverige tættere på Danmark, men ændrer ikke ved den viste rækkefølge mellem landene.

Konklusionen på koncentrationssammenligningerne er, at forholdene i Danmark, Norge og Sverige er relativt ens, mens koncentrationen er højere i Finland.

På sektorniveau kan den høje finske koncentration både genfindes i fremstillings-erhvervene og serviceerhvervene. Koncentrationen i den norske fremstillingssektor er væsentlig lavere end i Danmark, mens Sverige ligger på niveau med Danmark. I servicesektoren er koncentrationen i både Sverige og Norge stort set den samme som i Danmark, jf. figur 2.4.

Figur 2.4: Sammenligning af markedskoncentration i nordiske lande


Note: Konkurrencestyrelsens beregninger i forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt. Danmark, Finland og Sverige (1997) Norge (1996).

De danske analyser har vist, at hvis der korrigeres for importens betydning, bliver koncentrationen i fremstillingssektoren og servicesektoren næsten ens. I Norge har importen så stor betydning for koncentrationsindekset i fremstillingssektoren, at denne sektor efter korrektionen har en lavere markedskoncentration end servicesektoren.

Andel af omsætningen omsat fra brancher med høj koncentration

Markedsstrukturen i de forskellige lande kan også sammenlignes ved at se på, hvor stor en del af omsætningen i de enkelte lande, der foregår i henholdsvis højt og lavt koncentrerede brancher.

Tabel 2.1: Andel af omsætningen omsat fra brancher fordelt efter koncentrationsgrad

Note: Konkurrencestyrelsens beregning i forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt. Danmark, Finland og Sverige (1997). Norge (1996).

I Norge foregår kun 10 pct. af omsætningen i brancher med en meget høj markedskoncentration (over 75 pct. for de fire største virksomheder). I den modsatte ende af skalaen ses Finland, hvor hele 30 pct. af produktionen stammer fra meget koncentrerede brancher. I Danmark omsættes omkring 12 pct. af produktionen i brancher med en koncentrationsgrad over 75 pct.⁴. Det er omkring gennemsnittet for de nordiske lande.

Sammenligning af markedskoncentrationen i brancher

Markedsstrukturerne i de nordiske lande er forholdsvis ens. I mange tilfælde er det også de samme aktører, der optræder på markederne i de fire lande. Mange af de områder, hvor Konkurrencestyrelsen foretager indgreb i Danmark, er også i konkurrencemyndighedernes søgelys i de andre nordiske lande.

I Danmark er koncentrationen høj i mange af de brancher, der fremstiller fødevarer og nydelsesmidler og i brancher, der fremstiller byggematerialer. Dette er også tilfældet i Sverige og Finland. I Norge er koncentrationen væsentligt lavere. Til gengæld er koncentrationen i den kemiske industri højest i Norge.

Tabel 2.2 viser de brancher, hvor koncentrationen i Danmark er højere end gennemsnittet for de fire nordiske lande.

Tabel 2.2: Brancher, hvor koncentrationen i Danmark ligger over den gennemsnitlige koncentration i de nordiske lande

Note: Der er set bort fra brancher inden for handel, reparation, håndværk og forretningsservice.

I mange af de brancher, hvor koncentrationen er højere i Danmark end i de øvrige lande, fungerer konkurrencen i Danmark ikke tilfredsstillende.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0

Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk