2.1 Indledning - Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi
Forrige side | Indhold | Næste side
2.1 Indledning
Analyserne i sidste års Konkurrenceredegørelse viste, at konkurrencen i dansk økonomi ikke er så skarp som i de lande, vi gerne vil sammenligne os med. De indikatorer, der var baggrunden for denne vurdering, har ikke ændret sig afgørende, og konkurrencen er stadig ikke skarp nok.
De samfundsmæssige konsekvenser af manglende konkurrence er ikke kun høje priser. Erfaringerne viser, at virksomheder, der er udsat for hård konkurrence, gør mere for at udvikle sig og innovere. Det øger produktiviteten og betyder, at forbrugeren får nye og bedre produkter at vælge imellem. Effektiv konkurrence giver derfor ikke alene billigere produkter, men også bedre produkter og større produktivitet.
Når konkurrencen fungerer effektivt, vil virksomheder med lav produktivitet og dårlig konkurrenceevne have svært ved at klare sig på markedet. Det samme er tilfældet for produkter, der ikke produceres effektivt i Danmark. På den måde glider nogle virksomheder og produkter ud af markedet, mens andre virksomheder og produkter vinder frem.
Når virksomheder med dårlig konkurrenceevne taber markedsandele, skal de bruge mindre arbejdskraft og mindre kapital. Hvis medarbejderne og investeringerne søger over i mere effektive virksomheder eller brancher, vil den samlede produktivitet i samfundet stige. Det er bl.a. gennem denne dynamiske proces, at øget konkurrence kan bidrage til at øge produktiviteten og velfærden i samfundet.
Analyserne i kapitlet viser på denne baggrund, at samfundet kan opleve en betydelig gevinst, hvis konkurrencen i dansk økonomi skærpes. Hvis konkurrencen kan skærpes så meget, at forskellen mellem priserne i Danmark og i de øvrige lande forsvinder, så er det sandsynligt, at produktiviteten vil vokse, og at velfærden vil stige med mere end 6000 kr. om året per dansker.
En del af de meromkostninger, som forbrugerne har på grund af høje priser, kan imidlertid skyldes andet end manglende konkurrence. De høje priser kan også skyldes, at lønniveauet i dele af den danske økonomi er højere end i mange andre EU-lande. I atter andre tilfælde kan de høje priser skyldes offentlig regulering eller offentligt fastsatte priser. Offentlig regulering og fastsatte priser begrænser konkurrencen, men kan være hensigtsmæssige på områder, hvor andre hensyn end konkurrence er prioriteret højest. I afsnit 2.3 diskuteres betydningen af det danske lønniveau og den offentlige regulering.
I sidste års konkurrenceredegørelse blev der gjort brug af forskellige indikatorer til at vurdere konkurrenceforholdene. Mål som markedskoncentration, prisniveau og indtjeningsevne blev anvendt til at bestemme, hvor konkurrencen var utilstrækkelig. I dette års konkurrenceredegørelse gennemgås de samme indikatorer i afsnit 2.2 og 2.3, og koncentrationen i dansk erhvervsliv sammenlignes med koncentrationen i de øvrige nordiske lande.
I 1999 blev der udpeget 52 brancher, hvor der var tegn på, at konkurrencen ikke fungerede tilfredsstillende. Det kan ikke forventes, at der sker store ændringer i dette billede fra et år til det næste. Konkurrencen i disse brancher er stadigvæk ikke god nok. Der er dog tegn på, at konkurrencen er blevet lidt styrket i enkelte brancher. Men der er også områder, hvor konkurrencen er svækket, jf. afsnit 2.4.
Afsnit 2.5 og 2.6 gennemgår nogle konsekvenser af utilstrækkelig konkurrence. Analyserne i afsnit 2.5 viser, at der kan spores en tendens til, at priserne i konkurrencesvage brancher er mere træge end i konkurrenceudsatte erhverv.
Analyserne i afsnit 2.6 viser, at der ligeledes kan spores en vis tendens til, at de enkelte virksomheders markedsandele er mere stabile, når konkurrencen er svag. Begge analyser bidrager til en bedre helhedsvurdering af, hvad der sker, når konkurrencen ikke fungerer. Den vigtigste skadevirkning er ikke høje priser, men manglende udvikling. Dette diskuteres i afsnit 2.7, der beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af utilstrækkelig konkurrence.
Det afsluttende afsnit 2.8 viser, hvordan virksomhederne selv oplever udviklingen i konkurrencesituationen, og hvordan de vurderer, at det påvirker virksomheden.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk