1.6 Temaerne i Konkurrenceredegørelse 2000
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceforholdene
Forrige side | Indhold | Næste side
1.6 Temaerne i Konkurrenceredegørelse 2000
Konkurrencen i dansk økonomi er ikke så skarp som i de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Det fremgik af sidste års Konkurrenceredegørelse. Som det fremgår af kapitel 2, er dette stadig tilfældet.
Hvis konkurrencen i dansk økonomi styrkes, kan dette medvirke til, at forskellen mellem prisniveauet i Danmark og i resten af Nordeuropa forsvinder. Årsagen hertil er, at et øget konkurrencepres må forventes at udløse betydelige produktivitetsgevinster. Disse produktivitetsgevinster vil medføre sektorforskydninger, der yderligere forøger den samlede produktivitet, og gør Danmark til et attraktivt investeringsområde. Det er sandsynligt, at dette vil medføre en velfærdsgevinst, der udgør mere end 6.000 kr. om året pr. dansker.
I kapitel 3 fokuseres på konkurrencen i detailhandelen. Udvalgsvarebranchen (dvs. handelen med varige forbrugsgoder, tøj mv.) præges af omfattende prisstyring med høje priser til følge. Og i dagligvarehandlen er koncentrationen steget, så priskonkurrencen ikke er så stærk, som den engang har været. Og endnu værre betyder koncentrationen, at det bliver stadigt sværere for de små leverandører at få plads på hylderne i detailhandelen.
Fastprissystemet for bøger og andre brancheregler vil blive vurderet af Konkurrencerådet i løbet af 2000. Kapitel 4 konkluderer bl.a., at bogen som medie er presset i konkurrencen med andre medier. Mere konkurrence vil næppe give voldsomme ændringer på bogmarkedet, men dog føre til lavere priser, og bogsalget vil i alt fald ikke falde. Vigtigst måske kan mere konkurrence tilføre branchen nytænkning, innovation og effektivisering og dermed stoppe bogens tilbagegang. Det vil kræve, at branchen ophæver eller ændrer dens mange aftaler.
Salget af softwareprodukter er steget stærkt de sidste 10 år, og virksomhedernes IT-omkostninger er tredoblet. Kapitel 5 vurderer de konkurrencemæssige problemer. Flere dominerende udbydere - og ikke kun Microsoft - presser brugerne til urimelige licensvilkår. Softwareleverandørerne bør fx ikke kunne forbyde virksomheder at outsource IT-driften. Der kan videre være grund til at gribe ind over for såkaldt bundling, fx krav om, at hvis man vil købe noget hardware, så skal man samtidig aftage noget bestemt software.
Tekniske standarder og netværk har stigende betydning for konkurrenceforholdene, fordi flere og flere komplekse produkter skal "passe sammen". Kapitel 6 peger på nogle af de konkurrenceproblemer, det kan skabe. De mest interessante fremtidige "naturlige monopoler" skyldes ikke omkostningsforhold, men at kundernes behov for sammenhængende løsninger giver de største udbydere, især på IT- og kommunikationsområdet, en fordel. Løsningen på sådanne problemer er ikke, som tidligere i USA’s historie, en tvangsopdeling af de største selskaber.
I den verserende Microsoft-sag bør løsningen snarere være, at Microsoft offentliggør oplysninger, der gør det muligt for konkurrenter at fremstille kompatible programmer. Hermed vil der være skabt åbne og globale tekniske standarder. Også på en række andre områder kan åbne og ens tekniske standarder over landegrænserne fremme konkurrencen.
Konkurrenceklausuler anvendes ofte af erhvervslivet til fx at sikre køberen af en virksomhed værdien af det købte. Det kan være afgørende for, at der overhovedet bliver handlet. På den anden side kan der - i sagens natur - være konkurrenceproblemer tilknyttet. Det er imidlertid muligt at angive ret klare retningslinier for, hvor langt virksomhederne kan gå her, og det er søgt gjort i kapitel 7.
I 1999 udsendte Kommissionen en hvidbog, der lægger op til en grundlæggende reform af EU’s konkurrencepolitik og til yderligere decentralisering til de nationale myndigheder. Drøftelserne af udspillet er i fuld gang. I kapitel 8 redegøres for udspillet, som det ser ud nu, og danske overvejelser omkring det.
I kapitel 9 analyseres offentlige tilskuds virkning på produktivitet og konkurrence. Enkelte tilskud øger tilsyneladende virksomhedernes vækst, mens andre tilsyneladende skader væksten. Der er således behov for mere systematiske konkurrence- og produktivitetsanalyser af både nye og eksisterende tilskudsordninger. Konkurrencestyrelsen vil følge op på dette i de kommende år.
Anden del (kapitel 10-14) af Konkurrenceredegørelse 2000 er en årbogsdel, som beskriver 1999.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk