Konkurrenceredegørelse 2000
• Statsstøttereglerne i 1999
Kommissionen lægger fortsat stor vægt på at skabe en mere gennemsigtig, sammenhængende og effektiv statsstøttepolitik. Dette sker bl.a. ved, at Kommissionen fastsætter retningslinier for vurderingen af forskellige former for statsstøtte.
Der er ikke vedtaget nye forordninger på statsstøtteområdet i 19991. Men som en udmøntning af den generelle gruppefritagelsesforordning2 har Kommissionen udarbejdet udkast til følgende gruppefritagelsesforordninger, som forventes vedtaget i 1. halvdel af 2000:
• forordning om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte.
• forordning om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte.
• forordning om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.
Formålet med gruppefritagelserne er at forenkle kontrollen med mindre betydningsfulde sager. Det kan frigøre ressourcer, så Kommissionen i højere grad kan behandle den mest konkurrenceforvridende støtte, som f.eks. støtte til redning og omstrukturering af virksomheder. Det er dog fortsat væsentligt, at det er Kommissionen, der har den overordnede kontrol og indgrebsmulighed for ikke at komme i en situation, hvor "ræven vogter gæs".
De tre forslag fastsætter bl.a., til hvilke formål et medlemsland kan udbetale støtte, og hvor stor en andel af udgifterne en virksomhed selv skal betale uden, at støtten skal forhåndsgodkendes i Kommissionen. Medlemslandene forpligtes til føre detaljerede fortegnelser over de støtteordninger, der er fritaget for anmeldelsespligten ved forordningerne og sende årlige rapporter til Kommissionen. For de minimis- støtte skal der dog ikke sendes årlige rapporter til Kommissionen, da denne støtte ikke anses for at opfylde kriterierne i traktatens art. 87, stk.1.
De tre udkast kan findes på Kommissionens hjemmeside: http:// europa.eu.int/comm/dg04.
Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder
De nye regler præciserer betingelserne for, at Kommissionen godkender rednings- og omstruktureringsstøtte.
Meddelelse om anvendelse af EF-traktatens art. 87 og 88 på statsgarantier
Meddelelsen forklarer under hvilke betingelser, Kommissionens finder, at en statsgaranti indebærer statsstøtte.
![]()
1 Som nævnt i kapitel 15 i Konkurrenceredegørelse 1999, blev der vedtaget en procedureforordning i foråret 1999. | |
2 Omtalt i Konkurrenceredegørelse 1999, kapitel 15. |
Top af side |
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk